Rengøring er undervurderet

De nye social- og sundhedshjælpere gider ikke gøre rent. Det er ikke kun noget, Marianne Mahler fra den københavnske hjemmepleje har bemærket. Det stod såmænd sort på hvidt i evalueringsrapporten, da de nye social- og sundhedsuddannelser blev gået efter for et par år siden.

Men for Marianne Mahler er det kun et af mange symptomer på, at det faglige indhold i hjemmehjælpsydelser som rengøring og indkøb er usynligt. Et problem, som sygeplejersker og andre faglige ledere må tage på deres egen kappe. Det er dem, der har forsømt at dokumentere og beskrive det faglige formål med rengøringen, så politikere, befolkning og medarbejdere kan få øje på det.

''I virkeligheden ligger der en stor forebyggende opgave i at gå ud og gøre rent sammen med de ældre,'' siger Marianne Mahler, der er afsnitsleder med ansvar for uddannelsen af social- og sundhedspersonalet i Valby Bydel i Københavns Kommune.

''Men så længe der ikke er registreret et særligt behov i visitationen, vil ydelsen kun stå som rengøring. Forebyggelsen figurerer ingen steder, og derfor risikerer den at blive overset, når der skal foretages en økonomisk prioritering.''

Personlig kontakt

Forebyggelsen ligger i den personlige kontakt, hjemmehjælperen har til den gamle. Hvor hjemmehjælperen viser sin interesse, følger med i den gamles liv og på den måde registrerer de små afvigelser og problemer.

Det kan være, der er knas med høreapparatet, eller der skal en stærkere pære i lampen. Det kan dreje sig om støtte gennem en forkølelse eller en periode med svigtende kræfter.

Måske stikker hjemmehjælperen lige ind til hjemmesygeplejersken på vejen hjem og foreslår et besøg, fordi den gamle virker mere træt eller har problemer med at holde på vandet.

Det kan også være, at den gamle får for lidt at spise. Og at hjemmehjælperen måske foreslår, at de følges ned til Brugsen, når hun nu går. Så kan den gamle tage de varer, hun kan bære, og selv klare sig hjem igen.

''Det er de ting, der også betyder noget for hjemmehjælperen,'' siger Marianne Mahler. ''Der hvor hun bruger andre sider af sig selv. Men det er en undervurderet indsats, og vi har selv været med til at undervurdere den.''

Derfor oplever hun også det paradoks, at social- og sundhedshjælperne ikke er interesseret i den praktiske bistand. Selvom de netop er uddannet til at hjælpe på en måde, så de ikke overtager hjælpen, men inddrager den gamle i opgaverne.

''Social- og sundhedshjælperne vil hellere hjælpe med den personlige pleje. Det er allerede et klagepunkt i evalueringsrapporten, at de gør for meget rent, og jeg hører det også indimellem.

Vi har ikke formået at gøre rengøringen til en prestigefyldt opgave.

Og man skal selvfølgelig heller ikke undervurdere, at det er hårdt arbejde. Man skal holde meget fast i sin faglighed sidst på dagen for stadig at synes, at det her er vældig interessant.''

Den faglige kultur

Den faglige kultur på arbejdspladsen er én ting. Men det bekymrer Marianne Mahler, at den offentlige debat om hjemmehjælp og rengøring først og fremmest handler om økonomi, når formålet med hjælpen faktisk er hjælp til selvhjælp, som der står i loven.

''Hvis vi ikke holder fast ved det faglige indhold i rengøringen, så kan vi underminere de ældres mulighed for fortsat at klare sig selv i lang tid.''

Men den aktuelle debat handler netop ikke om forebyggelse og aktivering, den handler om retten til at få gjort rent?

''Ja, vi har et forklaringsproblem.

De ældre skulle også gerne vide, at hjælpen har et forebyggende formål. Det får de da også forklaret, når den tilsynsførende aftaler hjælpen med dem.

Men når jeg somme tider følger med de tilsynsførende ud på tilsynsbesøg, oplever jeg, at de ældre har et andet syn på rengøring. Man kan spørge: Hvad lægger du selv vægt på? Og få svaret: Åh, skulle det være nødvendigt at snakke om alt det. Jeg skal bare have gjort rent.''

Øgede krav til hjemmebesøg

Forebyggelsen i hjemmehjælpen er måske heller ikke så afgørende, når man har de forebyggende hjemmebesøg?

''Det er jo ikke de samme ting, man kan observere, når man sidder i en samtale, som når hjemmehjælperen går og udfører

Side 13

de praktiske opgaver sammen med den ældre. Det kan godt være, at den ældre kan klare en række opgaver. Det er bare ikke det samme som, at hun rent faktisk også gør det. Men der er da ingen tvivl om, at udviklingen vil stille øgede krav til de forebyggende hjemmebesøg.''

Hvis forebyggelsen forsvinder fra den praktiske bistand, må sygeplejen til gengæld udvikle redskaber, så man kan identificere ældre i risikogrupper, uddyber Marianne Mahler. For så vil der ligge en stor udfordring i at komme ind med mere målrettet forebyggelse, før risikosituationerne opstår.

''Men det vil kræve en helt anderledes dokumentation og afdækning af evner og ønsker, belastninger, funktioner og ressourcer. Sammenholdt med de krav, den ældre møder fra omgivelserne og stiller sig selv.'' 

Nøgleord: Forebyggelse, hjemmehjælp, rengøring, social- og sundhedshjælpere.

Billedtekst
Der ligger megen forebyggelse i den faste kontakt med en hjemmehjælper. Fra justering af høreapparatet til støtte gennem en svag periode.