Slut med alt bøvlet

Rengøring er kun en lille del af kommunernes hjemmehjælp. Men det er den, borgerne klager over. Frit valg mellem kommunens folk og privat rengøring tager luften ud af utilfredsheden, viser forsøg. Spørgsmålet er kun, hvordan man sikrer, at privat rengøring stadig har et forebyggende sigte.

Ti procent af budgettet og 90 procent af klagerne. Det er sådan cirka baggrunden for, at en række kommuner overvejer at give borgerne frit valg på rengøringsområdet.

I Københavns Kommune skal borgerne til næste år kunne vælge mellem kommunal hjemmehjælp og private rengøringsfirmaer, når de først er visiteret til praktisk bistand. Denne valgmulighed har borgerne i to af Odense Kommunes hjemmeplejedistrikter allerede haft i over et år. Som forsøg. Men alle forventer, at ordningen bliver permanent.

De ældre er nemlig umådelig tilfredse med valgmuligheden, fortæller distriktsleder Niels Jørgen Madsen, Dyrup-distriktet.

''Selvom det viser sig, at valgfriheden ikke bliver brugt. Cirka 10 procent vælger en privat leverandør.''

Brugerne bestemmer

Odense-forsøget drejer sig om de brugere, der kun modtager hjælp til rengøring. En del af forsøget handler om frit valg mellem kommunens hjemmehjælpere og de tre private firmaer, kommunen har indgået aftaler med.

En anden del handler om frit valg mellem de forskellige ydelser, der indgår i praktisk bistand. Visitationen til praktisk bistand er yderst enkel, fortæller Niels Jørgen Madsen:

''Vores gruppeleder skal tage stilling til, om den pågældende er i stand til at vaske gulv og støvsuge. Hvis man ikke er det, opfylder man visitationskriterierne, og så er servicelovens krav om behovsvurdering opfyldt.''

De, der opfylder betingelserne, får som hovedregel bevilget to timers hjælp hver fjortende dag eller 55 minutter en gang om ugen. De fem minutter mindre er brugerens bidrag til dækning af den ekstra transporttid. Hvad brugerne vil have lavet i de to timer, vælger de selv fra kommunens liste over ydelser. Listen omfatter også noget af det, hjemmehjælperne ikke måtte før forsøget, for eksempel tøjvask og indkøb.

''Det eneste forbehold er, at hvis de altid vælger gulvvask og støvsugning fra, vil vi stille spørgsmål ved, om der stadig er et visitationsgrundlag,'' siger Niels Jørgen Madsen.

Igen er erfaringen, at folk er meget glade for valgfriheden.

''Men de bruger den ikke. Engang imellem får de vasket vinduerne eller ordnet noget af det, vi ikke gjorde tidligere. Men de fleste vælger det, de altid har fået gjort hos os.''

Det er friheden til at vælge, der i sig selv betyder meget, tilføjer han. ''At vi ikke stiller os op som dem, der ved, hvad de har brug for.''

Særskilt rengøringskorps

Hvis borgerne vælger at få rengøringen udført af Odense Kommune, går opgaven til en af kommunens egne leverandørgrupper. I forbindelse med forsøget har distriktet oprettet et særligt korps af hjemmehjælpere, som kun gør rent.

Ikke fordi kommunen skal konkurrere med de private, men for at gøre rengøring til en vigtig opgave for personalet og lederen af gruppen. En opgave som ikke skal skubbes til side, hver gang der kommer noget vigtigere. Nu er der kommet styr på aflysningerne. Det var ellers noget, borgerne klagede over før forsøget.

''På budgettet fylder praktisk bistand vel 5-10 procent. Men af klagerne var det 90 procent,'' fortæller Niels Jørgen Madsen.

Og politikerne sagde: ''Det kan ikke passe, at så lille et område skal tegne hele billedet af et firma, som ellers har rimelig succes med det, de laver.''

Mange af klagerne var ikke særlig konkrete, og Niels Jørgen Hansen opfatter dem simpelthen som udtryk for utilfredshed med, at kommunen skulle komme som en overformynder og bestemme over folks behov.

''De enkle kriterier og valgfriheden blev indført for at se, om vi ikke kunne få ro på den front. Så vi kan koncentrere os om det, der er vores hovedopgave. Praktisk bistand er jo ikke det vigtigste, selvom det fylder meget i folks bevidsthed.''

Klager fra de stærkeste

I Københavns Kommune har man også haft succes med at skille praktisk bistand ud fra de øvrige hjemmehjælpsopgaver.

Baggrunden var nogenlunde den samme som i Odense: ''Hjemmehjælpsområdet har altid brugt rengøringen som buffer ved fravær og pressede situationer,'' siger kontorchef Lars Bo Bülow, Ældrefagligt kontor.

''Men de, der kun får hjælp til rengøring, er også de relativt stærke, der bliver sure og klager, når rengøringen bliver flyttet eller aflyst den ene gang efter den anden.''

Side 15

Et forsøg med en særskilt rengøringsgruppe var en succes hos brugerne, der fik deres hjælp til tiden. Og hos personalet, siger Lars Bo Bülow. ''Sygefraværet var meget lille. Og det var overraskende let at få personale, både internt og udefra. Blandt andet fordi der ingen weekendvagter var.

Det øvrige personale var også tilfredse. De hjemmehjælpere, som ikke var interesseret i rengøring, kunne i stedet koncentrere sig om personlig pleje.''

På baggrund af forsøget bliver praktisk bistand nu skilt ud i alle kommunens lokalområder.

Kundevalg i København

Næste runde bliver, at de gamle københavnere får mulighed for at vælge et privat firma til at gøre rent i stedet for kommunens hjemmehjælpere.

I forvejen har den nye servicelov allerede givet den valgmulighed, at borgeren selv kan finde sig en hjemmehjælper. Hvad enten det nu er naboen eller et barnebarn, den gamle ønsker, at kommmunen skal ansætte.

Lars Bo Bülow regner med, at den politiske godkendelse af den såkaldte kundevalgsordning finder sted i løbet af året. De ansvarlige borgmestre har givet ideen deres anbefaling, men der ligger endnu meget arbejde i at forberede den nye model.

Tildelingen af praktisk bistand skal skilles helt fra udførelsen. Også i de hjem hvor opgaverne stadig udføres af kommunens egne medarbejdere.

I hvert lokalområde skal der være et ældrekontor, der visiterer til rengøring, indkøb og tøjvask. Hjemmehjælperne, der udfører opgaverne, bliver derimod samlet i en særlig udførerfunktion. Samtidig skal private firmaer have mulighed for at byde på udførelsen, formentlig i en EU-licitation.

''Fremtidsperspektivet,'' siger Lars Bo Bülow, ''er, at vi kan give den ældre tre valgmuligheder:

Du kan få din praktiske bistand udført af kommunens hjemmehjælpere. Eller du kan vælge din egen hjælper. Eller du kan vælge et privat firma, som er godkendt af os.''

Krav til privat hjemmehjælp

Men først skal de enkelte ydelser beskrives så præcist, at de private firmaer leverer den vare og den kvalitet, som kommunen vil have. Blandt andet skal rengøringen have et forebyggende og aktiverende sigte.

''Serviceloven lægger jo op til, at der skal gøres rent på en måde, så borgeren inddrages i det og vedligeholder sine ressourcer,'' siger Lars Bo Bülow. ''Det bliver en af de store problemstillinger, hvis vi skal ud i en licitation. For vi skal have defineret meget nøje, hvad vi mener med det.''

Så længe hjemmehjælperne er kommunens egne, skulle det ikke være noget problem at sikre hjælpens forebyggende sigte. Heller ikke, selvom hjemmehjælperne er uuddannede og samlet i et særligt rengøringskorps. Det er lederens opgave, og til kommunens fremtidsplaner hører også en betydelig tættere ledelse end i dag.

Det er straks sværere, når det er medarbejdere fra et privat firma eller måske endda den gamles niece eller nabo, der skal gøre rent. Derfor har Lars Bo Bülow overvejet, om kommunen skulle stille uddannelseskrav til de selvvalgte hjælpere.

''Men en del af vore egne ansatte er uuddannede. Så det ville være en forskelsbehandling, som nogle nok ville finde urimelig. Vi kan komme på tilsynsbesøg hver tredje eller fjerde måned og se på hjemmet og tale med fru Hansen. Men hvis hun er tilfreds, kan vi ikke blande os i, at hun selv giver niecen en halvtredser ekstra for at slippe for at støvsuge. Selvom hun egentlig godt kan selv.''

En vis bureaukratisering

I en fremtid med mange valgmuligheder bliver det nok nødvendigt

Side 16

at sikre forebyggelsen på andre måder end i dag, erkender Lars Bo Bülow.

Kommunerne har allerede de forebyggende hjemmebesøg. Som noget nyt har loven om social retssikkerhed og administration også givet kommunen en egentlig tilsynsforpligtelse. Tilsynet kommer formentlig til at ligge i den visitationsfunktion, som er en meget vigtig del af den nye model.

Det bliver sygeplejersker eller andre med en ret høj sundhedsfaglig uddannelse, der kommer til at bestille og føre tilsyn med udførelsen af opgaverne, forudser Lars Bo Bülow:

''Jeg forestiller mig, at visitationsbeslutningerne ganske vist skal være meget individuelle, men også meget detaljerede. De skal ikke bare beskrive, hvilke opgaver der skal udføres, men også hvad fru Hansen selv skal gøre eller inddrages i.''

Måske skal der også udarbejdes et tjekskema eller et andet redskab, der sikrer, at visitatoren kommer igennem alle nødvendige overvejelser.

''Hvis vi skal sikre en ensartet visitation i en stor kommune som denne, gør vi det nok bedst med en vis bureaukratisering – i ordets bedste betydning,'' tilføjer Lars Bo Bülow.

Forebyggelse og formynderi

Den slags tanker ligger meget, meget fjernt fra den måde, man har grebet tingene an på i Odense. Men hvordan sikrer man så, at rengøringen får et forebyggende og aktiverende sigte i en fritvalgs-ordning som den fynske?

''Det er svagheden i vores system,'' svarer Niels Jørgen Madsen. ''Med valgfriheden kan man jo vælge at få gjort noget, som man udmærket godt kunne selv. Vi kan visitere til intensiv træning i et træningscenter i stedet, hvis vi mener, at folk kan komme til at klare sig selv. Men vi går ikke mere ind med nogen form for optræning i forbindelse med praktisk bistand.''

Niels Jørgen Madsen tilføjer, at han selv var en af dem, der var betænkelig i starten. Han var bekymret for, at hjemmehjælpens forebyggende indhold skulle forsvinde, når private firmaer tog over.

Men både kommunens rengøringsgruppe og de private firmaer er flinke til at gøre opmærksom på, om der er problemer i et hjem eller brug for ekstra hjælp i en periode.

''Om folk kan se, at vores kunder har det godt eller ikke godt, har ikke noget at gøre med, hvor folk er ansat,'' siger Niels Jørgen Madsen.

''Og de mennesker, der kun får praktisk bistand, er jo langt de stærkeste af vores kunder. Langt de fleste får dækket deres behov med et regelmæssigt besøg og en håndsrækning til at opretholde deres normale liv i det omfang, de ønsker. Det er en forebyggelse, der er mindst lige så effektiv, som hvis vi stiller os op ved siden af, når fru Hansen skræller kartofler.''

RINGE INTERESSE FOR SELVVALG

Der er ringe interesse blandt de ældre for selv at vælge en hjemmehjælper. Det viser et rundspørge til landets kommuner, som Dagbladet Politiken har foretaget.

Den nye servicelov har ellers givet dem, der skal have hjælp til rengøring, tøjvask eller indkøb, ret til selv at finde deres hjemmehjælper.

De må ikke vælge et rengøringsfirma, men de må gerne vælge et barnebarn, en niece eller naboen. Så skal kommunen godkende og ansætte hjælperen i de timer, det nu drejer sig om.

Det er stadig kommunen, der bestemmer, hvor meget og hvilken hjælp der skal gives. Kommunen skal også føre tilsyn med, at opgaverne bliver udført på kvalificeret vis. Det er imidlertid ganske få procent af hjemmehjælpsmodtagerne, der har ønsket at benytte muligheden.

To tredjedele af kommunerne har heller ikke foretaget sig noget for at sætte ordningen i system. Men i nogle kommuner har hjemmeplejen forberedt ordningen med annoncer i lokalaviserne, pjecer til borgerne, retningslinjer for ansættelse og så videre. Uden at få en eneste henvendelse.

En forklaring på den manglende interesse kan være, at der faktisk ikke er særlig mange, der er interesseret i en regulær ansættelse med skattetræk, ATP og alle formaliteterne – for de tre eller fire timer om måneden, som det typisk vil dreje sig om.

Et andet bud giver Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup til Politiken: ''I dag er det kun meget syge mennesker, der modtager kommunal hjemmehjælp. Valgfrihed er nu engang ikke noget for syge mennesker.

Valgfrihed kræver et overskud og et overblik, som dagens hjemmehjælpsmodtagere – også dem, der udelukkende får gjort rent – ikke har.'

'

Når de gamle får lov til selv at bestemme, hvad hjemmehjælperen skal gøre i hjemmet, stiger tilfredsheden. Selvom valgmulighederne ikke bliver brugt ret meget.

Nøgleord: Forebyggelse, frit valg, hjemmehjælp, Københavns Kommune, Odense Kommune, rengøring.

Tema: Hjemmehjælp til rengøring

Sommerens hedeste debat                

Hjælp man kan være bekendt               

Prioriter de svageste              

Mindre hjælp er i orden                 

Rengøring er undervurderet               

Slut med alt bøvlet                 

Behovet er reelt              

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste