Sommerens hedeste debat

Til nogen forbavselse for de involverede blev en ét år gammel beslutning i Viborg Kommune anledning til en lang og meget politisk debat i denne sommer.

I september 1997 blev et sæt nye retningslinjer for tildeling af hjemmehjælp politisk godkendt, og derefter gik hjemmeplejen i gang med at revurdere hjemmehjælpsmodtagerne.

Resultatet blev, at 250 ældre i Viborg mistede deres hjemmehjælp til rengøring. Ældresagen og de Samvirkende Invalideorganisationer klagede til Tilsynsrådet for Viborg Amt, som imidlertid ikke fandt noget ulovligt i byrådets beslutning.

Dermed skulle sagen egentlig have været afsluttet, men i begyndelsen af denne sommer blussede den op igen. Måske fordi kommunen i mellemtiden havde fået en ny socialudvalgsformand, den tidligere håndboldlandsholdstræner Ulrik Wilbek, som er valgt for Venstre.

En udtalelse fra Ulrik Wilbek fik socialminister Karen Jespersen (S) til at rette en forespørgsel til Viborg Kommune. Socialministeren ville sikre sig, at afgørelser om hjemmehjælp bliver foretaget ud fra en individuel helhedsvurdering.

Det bekræftede kommunen i sin redegørelse, og for et par uger siden skrev Karen Jespersen tilbage til byrådet, at kommunens praksis så ud til at være lovlig.

Dermed er sagen foreløbig afsluttet.

Indblanding frabedes

Men debatten er ikke slut. For den handler ikke kun om rengøring, men om en lang række af de politiske spørgsmål der er aktuelle i disse år: Kommunernes selvstyre, velfærdsstatens fremtid, prioritering af social- og sundhedsvæsenets ydelser, privatisering, forebyggelse og formynderi, borgernes ansvar for deres eget liv med mere.

Siden 1970 har kommuner og amter overtaget en stor del af de opgaver, der engang lå hos staten, og helt nye er kommet til. Kommunerne står i dag med en meget stor del af de opgaver, der fylder i befolkningens hverdag. Børnepasning, skoler og ældrepleje.

Spørgsmål, der har befolkningens interesse, har på den anden side også landspolitikernes, og der er mange eksempler på stridigheder om, hvem der egentlig bestemmer, Christiansborg eller rådhusene og amtsgårdene rundt om i landet.

Når det drejer sig om hjemmehjælp til rengøring og andre praktiske opgaver, er der ikke ændret på lovgivningen fra den gamle bistandslov til den nye servicelov.

Af paragrafferne kan man læse, at mennesker, der ikke kan klare de praktiske opgaver i hjemmet på grund af fysisk eller psykisk svækkelse, skal have hjælp fra kommunen. Men af bemærkninger og vejledninger til lovene fremgår, at det er kommunernes ret at bestemme omfanget af hjælpen. Og at det er lovligt at tage økonomiske og ressourcemæssige hensyn i den forbindelse.

De ældre som gidsler

Kommunernes strid med regeringen handler ikke kun om indholdet af ydelserne, men også om kommunernes økonomi. Når de årlige aftaler med finansministeren om kommunernes aktivitet er i gang, er det et fast punkt på dagsordenen, at kommunerne ømmer sig over de mange forpligtelser, regeringen pålægger dem. Uden at kommunerne efter egen opfattelse får økonomi til opgaven.

Nogle ser da også Viborgs og andre kommuners beslutning om at afskaffe rengøringen hos de raskeste hjemmehjælpsmodtagere som et indlæg i debatten med finansministeren. For eksempel har forsorgsledernes formand, Erik Lehm, udtalt sin bekymring for, at kommunalbestyrelserne skal tage de ældre som gidsler i deres evige krig om de kommunale finanser.

Andre har bemærket, at Viborg-modellen er endnu et eksempel på kommunernes interesse for kreative finansieringsmodeller. Når borgerne bliver henvist til at købe rengøring som hjemmeservice, ser det ud, som om den kommunale udgift bliver privatiseret. Men det gælder kun halvdelen af udgiften.

Den anden halvdel bliver væltet over på staten og dermed på skatteborgerne i samtlige landets kommuner. Staten yder nemlig et tilskud på 50 procent til hjemmeservice.

Side 5

Det er imidlertid i velfærdsdebatten, at Viborg-sagen virkelig har haft det store gennemslag.

Gammel og velhavende

Der er meget at bruge pengene til i den offentlige sektor, og i dag er man ikke nødvendigvis stakkels og fattig, fordi man er gammel. Rent faktisk er en fjerdedel af de gamle i dag så velhavende, at de har større disponible indkomster end gennemsnittet af den arbejdende befolkning.

Sommerens debat har i høj grad drejet sig om det rimelige i, at gamle kan få gratis rengøring, selvom de måske har råd til at betale selv. Det gled lidt i baggrunden, at hjemmehjælpen ikke er indført som en økonomisk støtteforanstaltning, der skal afhjælpe gamle menneskers manglende betalingsevne. På linje med lægebehandling og hjemmesygepleje er hjemmehjælp en gratisydelse, der gives efter behov.

Hjemmehjælpen er en del af den støtte, kommunerne kan give gamle mennesker, så de kan forblive i deres eget hjem og ikke nødvendigvis må flytte på plejehjem, når de får svært ved at klare sig selv. Og hjælp til praktiske opgaver i hjemmet er ikke beskrevet som en ren serviceydelse. Hjælpen skal have et forebyggende og aktiverende sigte, står der.

Hjælp til selvhjælp. Dermed bliver spørgsmålet om hjemmehjælp til rengøring også et sundheds- og socialfagligt spørgsmål. Hvordan kommunen opfylder servicelovens forpligtelser, og hvilke prioriteringer der skal foretages, er afgørelser, som ikke mindst de ledende sygeplejersker skal levere det faglige grundlag for.

Forskelligt serviceniveau

Sygeplejersken har i dette tema besøgt tre jyske kommuner, der har lagt serviceniveauet meget forskelligt, når det gælder praktisk bistand.

I Viborg er rengøringshjælpen fortid for en stor gruppe brugere.I Purhus Kommune mellem Viborg og Randers har politikerne ingen ønsker om at røre ved den praktiske bistand.

I Silkeborg Kommune har man foretaget en prioritering, som ligner Viborg Kommunes. Men beslutningen har berørt færre borgere, og den er gennemført, uden at nogen har gjort indsigelser. Hverken i eller uden for kommunen. Kommunerne ligger tæt på hinanden, og den forskel, der springer mest i øjnene, er størrelsen. Ingen af de tre kommuner er specielt belastet af en stor ældrebefolkning.

Det problem findes i kommuner som Lyngby-Taarbæk, Samsø og Ærøskøbing, hvor hver fjerde indbygger er over 65 år. Det er næsten dobbelt så mange som i Viborg, Silkeborg og Purhus, hvor godt hver ottende indbygger er over 65.

Den kommunale skatteprocent i de tre kommuner er heller ikke påfaldende. Hverken særlig høj eller særlig lav. Alle tre kommuner bliver regeret af socialdemokratiske borgmestre, Viborg dog som bekendt med en venstrepolitiker som socialudvalgsformand.

Forskellene i service er et politisk valg, som i hver enkelt kommune bygger på en række sundheds- og socialfaglige valg. Det er disse faglige overvejelser, de følgende tre artikler handler om. 

Nøgleord: Hjemmehjælp, rengøring, ældrepleje.

Billedtekster 

Hjemmehjælp til rengøring er med til at sikre, at ældre kan blive i eget hjem.Sådan her kender vi den tidligere kvindelandsholdstræner Ulrik Wilbek fra håndboldbanerne. Som nyudnævnt socialudvalgsformand i Viborg for partiet Venstre satte han i sommer sindene i kog og fik socialminister Karen Jespersen (S) til at gå ind i sagen om fratagelsen af hjemmehjælp for 250 ældre viborgensere.