Sygehusinfektioner i Frederiksborg amt

Formålet med at skabe dokumentation for omfanget af sygehusinfektioner er at afdække områder, som trænger til hygiejnisk rådgivning og vejledning. Prævalensundersøgelse af sygehusinfektioner er også med til at skærpe interessen hos pleje- og behandlingspersonalet om sygehushygiejne med fokus på midler til at forebygge smittespredning. Med baggrund i resultaterne kan der iværksættes målrettet infektionsprofylaktisk arbejde i samarbejde med det enkelte sygehus og den enkelte afdeling.

En prævalensundersøgelse af sygehusinfektioner på Frederiksborg Amts sygehuse i løbet af vinteren 1997-98 blev en af de mange arbejdsopgaver, jeg udførte som hygiejnesygeplejerske ansat på Klinisk mikrobiologisk afdeling i Hillerød.

Der har tidligere været foretaget prævalensundersøgelser af sygehusinfektioner i Frederiksborg Amt, blandt andet på Hillerød Sygehus i 1983, 1985 og 1990. De har ført til udarbejdelse af procedurer for sårpleje, forebyggelse af tryksår og inkontinenshjælpemidler med mere (tabel 1).

Det er 20 år siden, der sidst er blevet gennemført en landsprævalensundersøgelse i Danmark. Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne (CAS), Statens Serum Institut, har et ønske om at gennemføre en landsdækkende prævalensundersøgelse i efteråret 1998. Undersøgelsen vil kunne bidrage med et fagligt supplement til den debat, der foregår i dagspressen. Her er sat fokus på kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser, idet kvalitetssikring i behandling og pleje er blevet et krav fra både myndigheder og patienter. Offentligheden interesserer sig for sundhedsvæsenets funktion, og der har været flere læserbreve og kommentarer om sygehushygiejne i både Sygeplejersken og dagspressen. Tiden er derfor inde til at pege på kvalitetssikring gennem sygehushygiejne. 

Stikprøveundersøgelse

Forud for prævalensundersøgelsen orienterede vi direktionen for Frederiksborg Amts sygehusvæsen, sygehusledelser og afdelingsledelser på det enkelte sygehus og den enkelte afdeling skriftligt med oplysning om

  side 27

dato og tidspunkt for besøg. Læge- og sygeplejejournal for alle patienter blev gennemgået af hygiejnesygeplejersken og en læge fra Klinisk mikrobiologisk afdeling i samarbejde med afsnittets læger og sygeplejersker.

Til dataindsamling og bearbejdning anvendte vi et skema med mulighed for at påføre bemærkninger, som kunne være en hjælp i databearbejdningen. I nogle tilfælde var det nødvendigt med supplerende oplysninger både fra os selv (mikrobiologisk afdeling) og fra afdelingen, hvor undersøgelsen foregik. Vi anvendte den almindeligt anerkendte definition på sygehusinfektion (nosokomiel infektion), som er udarbejdet og udsendt i foråret 1997 fra Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne (1). Definitionen omfatter både krydsinfektioner og infektioner, der opstår under indlæggelsen med mikroorganismer, som patienten er bærer af ved indlæggelsen.

De registrerede infektioner blev inddelt efter, hvorvidt de var sygehuserhvervede eller ikke, samt hvilken infektion der var tale om, for eksempel pneumoni, urinvejsinfektion, postoperativ infektion.

Vi registrerede kendte risikofaktorer som urinvejskateter, intravenøst kateter, samt hvorvidt patienten fik antibiotika som behandling eller profylakse eller ej.

Flest i kirurgiske afdelinger

Prævalensundersøgelsen viste forekomst af sygehusinfektion hos i alt 54 af 1.028 patienter (5,3 procent). Blandt somatiske patienter var der en spredning mellem sygehusene fra 4,2 procent til 10,9 procent. Der fandtes flest sygehusinfektioner i de kirurgiske afdelinger. I det psykiatriske område var der ingen sygehusinfektioner (tabel 2 og 3).  

Der forelå langtfra altid mikrobiologiske undersøgelser af patienterne med sygehusinfektion. I nogle tilfælde var prøverne ikke foretaget, fordi fokus ikke var tilgængeligt for undersøgelse, dette gjaldt en del postoperative infektioner. I andre tilfælde var det fravalgt, væsentligst ved infektioner i nedre luftveje. Staphylococcus aureus-infektioner spillede kun en mindre rolle: et tilfælde af sepsis, tre tilfælde af postoperative infektioner og to infektioner i huden.

Kun én sygehusinfektion kunne med sikkerhed kaldes krydsinfektion, de øvrige infektioner var forårsaget af mikroorganismer, som patienten ved indlæggelsen var rask smittebærer af.

Postoperativ sårinfektion var den hyppigst forekommende sygehusinfektion, dernæst urinvejsinfektion, pneumoni, hudinfektion, mave-tarminfektion og sepsis.

Standarder kan forbedres

Målet med sygehushygiejne er at ophæve eller minimere risikoen for, at patienterne får sygehusinfektioner. Uanset kendskab til smittefarlighed kræver det skærpet fokus på de hygiejniske procedurer, hvor komplicerede behandlingsmuligheder og undersøgelsesmetoder med avanceret udstyr kræver korrekt gennemførelse af desinfektions- og sterilisationsmetoder. Men sygehusinfektioner opstår ikke kun på grund af dårlig hygiejne. Også forhold hos patienterne som stigende gennemsnitsalder, svækket immunforsvar og kronisk sygdom medvirker til øget modtagelighed for sygehusinfektion. Bakteriers antibiotikaresistens er en anden væsentlig faktor i forbindelse med krydsinfektion.

Prævalensundersøgelsen vinteren 1997-98 gav os et godt billede af hygiejnen på amtets sygehuse, og resultaterne af prævalensundersøgelsen, som vi anså for tilfredsstillende generelt, er fremsendt til direktionen og de enkelte sygehusledelser og afdelingsledelser. En sammenligning med tidligere prævalensundersøgelser vil ikke være rimelig, da patient- og behandlingsgrundlag er ændret, og metoden har karakter af stikprøveundersøgelse,

side 28

hvor tilfældige udsving kan påvirke resultatet.

Prævalensundersøgelsen afdækkede imidlertid også, at der på visse områder er behov for en skærpelse af det infektionsprofylaktiske arbejde. Forekomsten af postoperative sårinfektioner giver os anledning til initiativer med hensyn til udarbejdelse af hygiejniske standarder i forbindelse med operation, ligesom hygiejniske standarder ved brug af fremmedlegemer som urinkateter, intravenøst kateter og lignende bør diskuteres. Prævalensundersøgelsen understreger behovet for en overordnet hygiejnisk standard, som bør tages op til diskussion med de respektive sygehuse og afdelinger.

Prævalensundersøgelsen viste også, at overvågning af sygehusinfektioner og nye veje til registrering heraf er en vigtig del af det kvalitetsforbedrende arbejde med formulering af hygiejniske kvalitetsmål til følge. 

Behov for en løbende indsats

Prævalensundersøgelser kan anvendes og betragtes som kontrolforanstaltninger. Jeg vælger også at se prævalensundersøgelse af sygehusinfektioner som et middel til at skærpe motivationen hos pleje- og behandlerpersonalet, blandt andet ved den diskussion, vi får med de enkelte afdelinger den dag, undersøgelsen foregår. Vi præciserer, at prævalensundersøgelse af sygehusinfektioner er en form for stikprøve, der giver et overblik over antallet af infektioner på et bestemt tidspunkt, og at resultatet måske ville være et andet en uge senere.

Personalet har i kraft af deres faglighed mulighed for i det daglige at gøre noget effektivt for at forebygge sygehusinfektioner, en opfattelse, som blev bekræftet gennem den oplevelse, vi fik i forbindelse med prævalensundersøgelsens gennemførelse. Med udgangspunkt i det ovenfor angivne mener jeg, at der skal udarbejdes handlingsprogrammer i samarbejde med hygiejnesygeplejerske og mikrobiolog for god infektionsprofylaktisk pleje og behandling af patienten. For at viden og adfærd hænger sammen, kræver det en kontinuerlig indsats inklusive undervisning.

Litteratur

1. Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens Serum Institut. Definitioner og kodning af nosokomielle infektioner. København: Statens Seruminstitut; 1997.

Ally Ibsen var i perioden 1.10.97-31.7.98 hygiejnesygeplejerske i Frederiksborg Amt.

Nøgleord: Hygiejne, nosokomiel infektion, sygehusinfektion.