Et koldt brusebad

Når en kvinde er blevet banket gul og blå, voldtaget eller begge dele, bliver hun ladt i stikken. Som det eneste land i Norden har Danmark ikke oprettet særlige tilbud til kvinder, der udsættes for vold. Skal kvinden have hjælp, må hun gå til politiet eller selv kontakte et krisecenter.

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder ikke organiseret hjælp.

En sag for politiet

I Danmark er voldtægt primært en sag for politiet.

Hvis en kvinde, der er blevet voldtaget, for eksempel henvender sig på en skadestue for at få hjælp, så skal skadestuen kontakte politiet, som skal optage rapport.

Kvinden kan ikke blive undersøgt på skadestuen, men skal først til afhøring hos politiet og derefter undersøges på Retsmedicinsk Institut, som skal dokumentere voldtægten. Efter denne undersøgelse bliver kvinden tilbudt et brusebad og derefter enten kørt hjem eller til videre afhøring.

Der findes ikke noget etableret tilbud i sundhedsvæsenet, som automatisk kan tage hånd om kvinden og de problemer, der følger efter en voldtægt.

Politiet gør, hvad de kan for at tage hensyn til kvinden. Men der er tale om et dilemma, hvor politiet på den ene side skal være hårde og kontante for at få fat i gerningsmanden og på den anden side skal forsøge at være så nænsomme over for offeret som overhovedet muligt.

Politiet afviser dog, at kvinden – i overført betydning – bliver voldtaget for anden gang, når hun skal igennem en afhøring, som en myte.

''Formålet er at opklare forbrydelsen og fange gerningsmanden, men vi tager da hensyn til kvindens tilstand,'' siger Kai Hermann, vice-kriminalinspektør ved Glostrup Politi, hvor der sidste år blev anmeldt 17 voldtægter eller forsøg på voldtægt.

Politiet i Glostrup skønner, hvorvidt det er nødvendigt med lægehjælp til kvinden og kan kontakte skadestue, vagtlæge eller den psykiatriske udrykningstjeneste i Københavns Amt.

Kender gerningsmanden

I langt hovedparten af sagerne kender offeret gerningsmanden. Det kan for eksempel være en tidligere samlever eller en mand, der ikke vil tage et nej for et nej.

''Selvom kvinden ofte kender sin voldtægtsmand, så er det vigtigt, at vi får en præcis og detaljeret forklaring, for den skal danne baggrund for en eventuel senere sigtelse og retssag,'' siger Kai Hermann.

Han er positiv over for ideen om særlige centre til voldtægtsofre,

Side 8

men er ikke sikker på, at behovet er tilstede. ''Det er en god idé. Men jeg tror ikke, at det kan løbe rundt i Danmark, hvor man i snit har cirka en-to voldtægter i døgnet.

Det kan lade sig gøre i New York, men herhjemme vil det kræve uforholdsmæssigt store ressourcer i forhold til problemets omfang,'' siger Kai Hermann.

Toppen af isbjerget

Der er ingen, der ved, hvor mange voldtægter der er i Danmark. Man kender antallet af anmeldelser, men man regner med, at det kun er toppen af isbjerget. Det såkaldte mørketal – det vil sige det faktiske antal voldtægter – ved ingen noget om.

Men udenlandske erfaringer viser, at når man opretter særlige centre for voldtægtsofre i sundhedsvæsenets regi, så kommer flere kvinder ud af busken.

Angiveligt fordi mange kvinder ikke kan klare at skulle henvende sig til politiet som det allerførste sted.

Vice-kriminalinspektør Kai Hermann er ikke overbevist om, at der kommer flere anmeldelser om voldtægt, hvis der bliver oprettet særlige centre:

''Jeg er ikke imponeret over for eksempel de svenske erfaringer. Jeg tror ikke, at centre vil betyde væsentligt flere anmeldelser. Men det er et godt initiativ, og vi er altid parat til at indgå i et samarbejde, så længe det ikke går ud over efterforskningen.''

Retsmedicinsk undersøgelse

Når den indledende afhøring af kvinden er overstået, bliver kvinden kørt i en patruljevogn til Retsmedicinsk Institut i København. Her skal en retsmediciner foretage en undersøgelse, der skal dokumentere eventuelle skader.

Side 9

Den vagthavende retsmediciner tager først en snak med kvinden for at danne sig et indtryk af, hvad der er sket, og for at afdramatisere situationen.

Herefter forklares kvinden, hvorfor hun skal undersøges, og hvordan undersøgelsen forløber.

''Vi opbygger den tillid, der er nødvendig for at kunne foretage en så intim undersøgelse,'' siger Hans Petter Hougen, som er vice-statsobducent og en af de daglige ledere af Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet.

Undersøgelsen koncentrerer sig om at finde objektive tegn på voldtægten. Det vil sige, at retsmedicineren ser efter mærker fra slag og spark og sikrer sig spor af sæd, blod og spyt. Der sluttes af med en gynækologisk undersøgelse af kvinden, der bagefter får tilbudt et brusebad.

Retsmedicinerens vigtigste opgave er at foretage en omhyggelig dokumentation af skader og sikre spor. De skal bruges i en retsmedicinsk erklæring, der tjener som bevismateriale. Efter undersøgelsen ser retsmedicineren ikke ofret igen.

''Det er vigtigt, at der er fuldstændig vandtætte skotter mellem retsmedicineren og offeret. Man må ikke blande den objektive retsmedicinske undersøgelse ind i det videre forløb. Vi kan dog henvise kvinden til et krisecenter eller anden form for hjælp,''siger Hans Petter Hougen.

Bedst egnede

Han understreger vigtigheden af, at det er en retsmediciner, som foretager undersøgelsen.

Hans Petter Hougen mener, at retsmedicinere er de eneste, som kan udfærdige erklæringer, som er brugbare i retssystemet.

''Det er uhyre vigtigt, at erklæringer er objektive og korrekte. Det nytter ikke noget, hvis de ikke holder i retten,'' siger Hans Petter Hougen.

Han støtter tanken om at oprette særlige centre for voldtægtsofre under forudsætning af, at det fremdeles bliver retsmedicinere, som får ansvaret for undersøgelse og udfærdigelse af erklæringer.

''Mange læger kan foretage en gynækologisk undersøgelse, men vi er specialister i at sikre spor og kan beskrive graden af vold. I al beskedenhed er det retsmedicinere, som er specialister på dette område,'' siger Hans Petter Hougen.

Han vurderer, at oprettelsen af voldtægscentre vil få flere kvinder til at anmelde voldtægt. Ifølge Hans Petter Hougen er mange kvinder bange for at henvende sig til politiet, når de er blevet voldtaget.

Det skyldes i høj grad, at kvinderne er utrygge ved at gå til politiet, fordi der eksisterer en myte om, at det er hærdebrede, jyske politifolk, som basalt set mener, at kvinden nok selv har været ude om det, siger Hans Petter Hougen.

Ofret i centrum

''Kvinderne føler sig snavsede og ydmygede, de er fuldstændig psykisk nedbrudte, og det gør, at de næsten ikke kan kravle hen til politiet.

Derfor ville det være oplagt, at de kunne henvende sig til et center med sundhedspersonale,'' siger Hans Petter Hougen. Han mener ikke, at systemet i dag, hvor kvinderne først skal til afhøring hos politiet og derefter til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut, er hensigtsmæssigt.

''Man må sætte offeret i centrum, men stadig passe på, at undersøgelserne ikke bliver lagt i hænderne på nogen, som ikke kan gøre det ordentligt,'' siger Hans Petter Hougen.

Han tilføjer, at det er hans erfaring, at man i Sverige og Norge ikke har samme kvalitet i erklæringerne, fordi det er overladt til andre faggrupper at udarbejde dem.

Nøgleord: Politi, retsmedicin, voldtægt.

Billedtekster:
Et brusebad på Retsmedicinsk Institut udgør eneste omsorgstilbud til voldtægtsofre.''Politiet er parat til samarbejde,'' siger vice-kriminalinspektør Kai Hermann, Glostrup Politi.''Undersøgelse af voldtægtsofre er en opgave for retsmedicinere,'' siger vice-statsobducent Hans Petter Hougen, Retsmedicinsk Institut i København.