Måske inden for rækkevidde

Erhvervs-bacheloren er en mulighed for sygeplejersker og andre professionsuddannede, hvis undervisningsministeren vælger at bryde universiteternes monopol på bachelorgraden ved den kommende institutionsreform.

Skal det endelig lykkes for sygeplejerskerne og de øvrige mellemlange videregående professionsuddannelser at få tildelt en bacherlorgrad efter endt studieforløb? Muligheden er måske tættere på end nogensinde.

For med sit kommende udspil til en institutionsreform har undervisningsminister Margrethe Vestager (Rad.) allerede tilkendegivet, at tanken ikke er hende fjern.

I starten var bachelor-titlen reserveret universitetsstuderende, som kunne vælge at afslutte deres studier efter tre år i stedet for at fuldføre et kandidatstudium.

Men siden l993 har det været et egentligt studium, man indskriver sig til. Efter studiets afslutning kan man optages på en kandidatuddannelse, typisk af to års varighed.

Nu forlyder det fra undervisningsministeren – senest på en konference, arrangeret af universiteternes rektorkollegium – at hun overvejer at bryde universiteternes monopol for tildeling af bachelorgraden.

''Det er ikke nogen naturlov, at det kun er universiteterne, der kan uddanne bachelorer,'' siger hun.

Hvis universiteternes monopol brydes, bliver der i så fald tale om, at sygeplejersker og mange andre med en mellemlang videregående uddannelse kan sætte titlen ''erhvervs-bachelor'' på visitkortet.

Forudsætningen er, siger ministeren, at der skal ske et kvalitetsløft af de mellemlange videregående professionsuddannelser.

Et løft som hendes kommende institutionsreform lægger op til ved at pege på, at fremtidens professionsuddannelser bør placeres i centre, der samarbejder med universiteterne.

Ved uddannelsesreformen i 1990 fik sygeplejerskerne ikke nogen officiel anerkendelse af, at deres uddannelse er på bachelorniveau.

Som et plaster på såret fik man ganske vist af den daværende undervisningsminister lov til på bagsiden af eksamensbeviserne at påføre, at den danske sygeplejerskeuddannelse ''ækvivalerer med en bacheloruddannelse i udlandet.''

Men en egentlig tildeling af bachelorgraden mangler stadigvæk trods ihærdig kamp i de forløbne otte år. Nu er chancen der.

''Og denne gang skal der stå bachelor på forsiden af eksamensbeviserne,'' siger Anker Christoffersen, formand for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), hvis medlemmer netop er folk med mellemlange videregående professionsuddannelser, herunder sygeplejersker.

Spydspidserne

FTF har gennem flere år været ivrig fortaler for, at også professionsuddannelserne skal kunne tildeles en bachelorgrad:

''Såvel sygeplejersker som folkeskolelærere er næsten så tæt på, som de kan komme.

Begge uddannelser har egne kandidatuddannelser og ph.d.-overbygning, så det er ikke nogen hemmelighed, at de har måttet agere spydspidser for os i kampen for at opnå en bachelorgrad til vores grupper,'' siger han og tilføjer:

''En af vores pointer er, at en bachelor-titel vil kunne give en mere relevant merit end den, vores grupper kan få i dag, når de gerne vil i gang med eksempelvis en kandidat- eller masteruddannelse.

Side 39

Som det er nu, har vi mange problemer med meritoverførsel. Den foregår individuelt og decentralt og afgøres helt og holdent af de enkelte universiteter. En bachelorgrad vil give en mere objektiv tilgang til meritoverførsel, mener vi.''

Også sundhedskartellets forslag til en reform af grunduddannelserne inden for sundhedssektoren, herunder sygeplejerskeuddannelsen, opererer med en bacherlorgrad, hvad der falder helt i tråd med Dansk Sygeplejeråds ønske:

''Vi har behov for et sammenhængende uddannelsessystem, hvor barriererne mellem de nuværende niveauer brydes ned,'' siger Dansk Sygeplejeråds formand Jette Søe.

Sundhedskartellets forslag indebærer, at de berørte uddannelser kobles til universiteterne, samt at grunduddannelserne afsluttes med en bachelorgrad, der giver mulighed for at gå videre inden for universtetsstrukturen med kandidat- og ph.d.-grader.

''Det handler ikke om, at vi snobber for en akademisk titel, men om at udbygge og styrke det forskningsbaserede grundlag for sygeplejen. Som det er nu, bliver vi hæmmet af systemet,'' siger Jette Søe.

''Derfor håber jeg, at ministeren har magt, som hun har agt,'' tilføjer hun.

Som grundlag for en tildeling af bachelorgraden foreslår Sundhedskartellet, at de berørte grunduddannelser bliver fire-årige:

''Forslaget om forlængelse hænger sammen med, at sygeplejen og de øvrige uddannelser er professionsrettede.

Formålet er jo, at vi efter endt uddannelse skal ud og pleje patienterne og i det hele taget servicere borgerne,'' siger Jette Søe og peger på, at en forlængelse af sygeplejerskeuddannelsen netop vil lægge vægt på en forbedring af den praktiske del af studiet, hvilket falder helt i tråd med Evalueringscentrets anbefaling.

Centret har i sin evaluering af sygeplejerskeuddannelsen peget på afgørende svagheder i den praktiske del i den nuværende uddannelse.

Ikke en isoleret ø

Et andet argument for, at sygeplejen bør anerkendes som en bacheloruddannelse, er forholdet til udlandet.

Her er det vigtigt at kunne markedsføre sig med en bachelor-titel, mener både Dansk Sygeplejeråd og FTF og peger på, at danske sygeplejersker ikke bør være ringere stillet end deres udenlandske kolleger, hverken når det drejer sig om job i udlandet eller videreuddannelse ved en udenlandsk læreanstalt.

''Det virker, som om universiteterne lukker af for det, der sker internationalt. Danmark er ikke en isoleret ø, vi må orientere os udadtil, så vi er på højde uddannelsesmæssigt med resten af verden. Universiteternes monopol på bachelor-uddannelsen virker gammeldags,'' siger Jette Søe.

Anker Christoffersen trækker dette aspekt frem: ''Grupperne med de mellemlange videregående uddannelser har faktisk vanskeligt ved at få den anerkendelse, der tilkommer dem, alene af den grund, at deres uddannelser hører til på institutioner med betegnelsen ''højskole'' i modsætning til uddannelserne i udlandet, som ofte er i universitets- eller akademiregi.

Vi har nu i så mange år solgt Grundtvig og hans højskoletanker til udlandet, at man her associerer til vores folkehøjskoler, når man støder på betegnelsen højskole.

Det er jo ikke meningen,'' siger Anker Christoffersen og tilføjer: ''Vi er blevet europæere, vi er blevet internationale.

Nu er det vigtigt, at vi tilpasser vores uddannelsessystem, så vi kan sikre mobiliteten og den frie bevægelighed både på arbejdsmarkedet og inden for uddannelsessektoren i EU og internationalt.''

Mange lande tilbyder allerede en bachelorgrad i sygepleje. Det gælder adskilllige lande i Europa, det gælder i USA og Canada og så fjerne steder som Japan og Zimbabwe. Nu må turen være kommet til de danske sygeplejersker.

En stor knast

En knast af de store, der kan være med til at forhindre eller forhale, at professionsuddannelserne får den eftertragtede bachelorgrad, er landets universiteter.

Her har man det ikke så godt med, at andre uddannelsesinstitutioner får mulighed for at tildele deres studerende en bachelorgrad.

Side 49

Flere universitetsrektorer frygter ligefrem, at det kan udvande kvaliteten af undervisningen på universiteterne, fordi erhvervs-bachelorerne vil have en anden baggrund end universiteternes egne bachelorer.

Til det har FTF-formanden denne kommentar: ''Det er vanskeligt at se interessen i at fastholde et monopol, der forhindrer vores grupper i at bygge videre på deres uddannelse. Målet må være at sikre det bedst mulige uddannelsesniveau i Danmark. Derfor er det vigtigt at fjerne de barrierer, der forhindrer det – især fordi der er tale om barrierer, der mest af alt bunder i tradition.''

Nøgleord: Bachelorgrad, erhvervs-bachelor, institutionsreform, uddannelse. 

Tema: Sygeplejerskeuddannelsen

Alle venter på ministeren              

Det handler om strategi                 

Måske inden for rækkevidde              

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen