Ofret i centrum

Side 10

Billede

Side 11

Sverige kan kvinder – i modsætning til i Danmark – henvende sig direkte til sundhedsvæsenet og få hjælp med det samme, hvis de har været udsat for vold eller voldtægt.

Det er op til kvinden selv, om hun vil anmelde episoden til politiet. Uanset om hun vælger at anmelde overgrebet, kan hun modtage hjælp på Rikskvinnocentrum.

For fire år siden satte den daværende regering fokus på vold mod kvinder. Det førte i 1994 til oprettelsen af Rikskvinnocentrum i Uppsala, som henvender sig specielt til kvinder, der er blevet voldtaget eller udsat for anden vold.

Centret bliver betalt af Staten og Landstinget (amtet, red.) i Uppsala, og der er ni ansatte. Blandt andet læger, socionomer og jordemødre. Alle ansatte er kvinder.

I 1997 blev der politianmeldt mere end 1.600 voldtægter og over 14.000 tilfælde af vold mod kvinder, hvor ofret kendte sin gerningsmand. Fra 1996 til 1997 steg

Side 12

henvendelserne til Rikskvinnocentrum med 30 procent.

''Det skyldes uden tvivl, at vi i dag har et bedre tilbud til ofrene. Kvinderne er mere trygge,'' siger Christina Lundh, daglig leder af Rikskvinnocentrum.

Christina Lundh understreger, at Rikskvinnocentret har et fint samarbejde med politiet. Når en kvinde henvender sig til Rikskvinnocentrum efter at være blevet voldtaget eller udsat for vold, bliver centret udgangspunktet i den videre behandling. Kvinden skal ikke udsættes for at skulle opsøge flere forskellige myndigheder.

Tværtimod er det af afgørende betydning, at myndighederne samarbejder. ''Det er vores erfaring, at det er meget belastende for kvinden at skulle fortælle sin historie igen og igen til forskellige myndigheder og personer.

Nøgleordet i behandlingen må være at samle kræfterne og sætte kvinden i centrum,'' siger socionom Ingrid Claesson fra Rikskvinnocentrum. Konkret betyder det, at kvinden kan få foretaget alle undersøgelser på samme sygehus.

Samtidig kan hun vælge, om hun vil foretage en anmeldelse på politistationen, eller om politiet skal komme til Rikskvinnocentum og optage rapport.

Ofre føler skyld

''Der er ofte en masse skyld og skam forbundet med vold og voldtægt.

For eksempel kan det være svært at få en kvinde, som har været udsat for daglig vold i mange år, til at indse, at det ikke er hendes skyld. Ofte bebrejder hun sig selv, hvis manden banker hende. Hun mener, at det må være hende, der er noget galt med,'' siger Christina Lundh.

I den slags sager handler det om at få afbrudt forholdet til manden i en fart. Erfaringen hos Rikskvinnocentrum er, at volden fortsætter, når kvinden kommer hjem igen.

''Problemet kan ikke klares med familierådgivning og lignende. Kvinden må bede manden om at gå sin vej, hvis volden skal stoppe,'' siger Ingrid Claesson.

På centret har man værelser, hvor kvinderne kan overnatte i et par dage. Hvis der er børn med i billedet, bliver de sociale myndigheder kontaktet med det samme.

Ud over den akutte modtagelse af ofre har Rikskvinnocentrum en anden vigtig rolle i uddannelse af andre faggrupper.

Således holder man kurser for socialvæsenet, politifolk og sundhedsfagligt personale med det formål at øge kendskabet og styrke behandlingen af voldsramte kvinder.

I foråret 1997 holdt Rikskvinnocentrum et kursus for advokater, dommere og anklagere i samarbejde med Uppsala Universitet.

Ikke kun retsmedicinere

Sygeplejersker på landets skadestuer får tilbudt kurser i, hvordan de opdager spor efter vold, og hvad de kan gøre for at hjælpe.

Gynækologer med specialuddannelse kan udfærdige retsmedicinske erklæringer til brug ved anmeldelse om vold og voldtægt. Dog kontaktes en retsmediciner i tilfælde af voldsomme skader.

Christina Lundh understreger, at det er vigtigt at have et godt samarbejde mellem læger og retsmedicinere. ''Det sker så godt som aldrig, at erklæringerne ikke holder i retsvæsenet,'' siger Christina Lundh.

Hun peger samtidig på vigtigheden af, at ofret får mulighed for at se den læge, som har foretaget den første undersøgelse, igen.

''Dels fordi der kan være nye tegn. For eksempel blå mærker, som først indtræder et par dage efter, men så sandelig også af hensyn til ofrets forståelse af situationen.

Ved den første undersøgelse kan kvinden være stærkt chokeret og bagefter ude af stand til at huske, hvad det drejede sig om. Det hjælper at se den samme læge igen,'' siger Christina Lundh.

''Det er en ny opgave for sundhedsvæsenet, og derfor er det vigtigt med et godt samarbejde. Hidtil har opgaven været at pleje, men når det gælder vold mod kvinder, så kræver det et stærkt samarbejde mellem sundhedsvæsen, politi og retsvæsen,'' siger Christina Lundh.

Nøgleord: Rikskvinnocentrum, vold, voldtægt.

Billedtekster:
''De værste skader sidder i sjælen,'' siger socionom Ingrid Claesson, Rikskvinnocentrum.''Vold mod kvinder angår hele samfundet,'' siger Christina Lundh, daglig leder af Rikskvinnocentrum.