Damen med lampen

Dette billede af Florence Nightingale er, på opfordring fra Dronning Victoria, taget efter hendes hjemkomst fra Krim i 1856.

Natten har lagt en dyne af mørke og stilhed over Barrack Hospital i Skutari. Sårede soldater prøver at finde hvile under de kummerlige forhold. Stilheden afbrydes af og til af stønnende og lidende soldater, der mest af alt har lyst til at forlade denne verden.

Men et lys i mørket holder deres sjæl fast til kroppen.

Et lys, der for dem er et symbol på håb og medmenneskelighed, som står i så dyb kontrast til omgivelserne, hvor våben og ildkraft er det eneste sprog, der kendes.

Lyset i natten brændes fast i hjertet på de ensomme sjæle, der sender tanker hjem til deres kære langt fra deres fængslende senge.

For dem giver Florence Nightingale, som i mørket går rundt med sin lampe, fornyet energi til at modstå det mareridt, de befinder sig i.

En såret engelsk soldat fra Krimkrigen (1853–55) skriver:

''Hvilken beroligelse det var, bare det at se hende (Florence Nightingale, red.) gå forbi.

Hun talte til én og nikkede og smilede til mange, men kunne ikke nå alle. Vi lå der i hundredvis, men vi kunne kysse hendes skygge, når den faldt hen over os og tilfreds lægge hovederne på puden igen.''

Krimkrigen

Florence Nightingale blev involveret i Krimkrigen i 1854.

Krigen brød ud mellem Tyrkiet og Rusland, fordi Rusland ønskede adgang til Sortehavet, og Tyrkiets allierede, England og Frankrig, kom landet til hjælp.

Krigskorrespondenter havde, takket være telegrafen, mulighed for at sende iagttagelser hurtigt og ucensureret tilbage til England.

De gruopvækkende beretninger om det engelske sanitetsvæsens sammenbrud vakte harme i England, og da der samtidig var beskrivelser af det bedre franske sanitetsvæsen og dets sygeplejersker ''De Barmhjertige Søstre,'' forårsagede det, at der måtte handles.

Florence Nightingale havde derfor besluttet sig for at tage til Skutari med en lille gruppe sygeplejersker, og det blev officielt, da den engelske krigsminister, Sidney Herbert, senere tog kontakt til hende.

Florence Nightingale

''Jeg kender kun én person i England, som vil kunne organisere og overvåge en sådan plan.... Jeg kan ikke skjule, at det vil afhænge af Deres beslutning, om planen skal lykkes eller ej,'' lød meddelelsen fra ministeren til Florence Nightingale.

Den nævnte plan gik ud på at sende en gruppe af sygeplejersker under hendes ansvar til Skutari, hvor hun skulle lede hærens sygepleje.

Florence Nightingale var af en velhavende familie, og trods familiens bekymringer havde hun viet sit liv til sygeplejen.

Hun skrev i et privat notat i en alder af 54 år, at ''siden jeg var 24 år (i 1844, red.) var der aldrig tvivl i mine planer eller ideer om, hvad Guds arbejde var for mig,'' og det var at arbejde for forbedring af sygeplejen.

I løbet af få dage skulle forsyninger

Side 31

fremskaffes, rejsen tilrettelægges og – vigtigst og vanskeligst af alt – et hold sygeplejersker udvælges.

Et broget hold på 38 sygeplejersker blev samlet, og de rejste til Tyrkiet og ankom dertil den 4. november 1854.

Mødet med Skutari

Gruppen blev høfligt modtaget, men det blev hurtigt klart for Florence Nightingale, at en af hendes største udfordringer var kampen mod bureaukrati og voldsom modvilje blandt læger, officerer og mændene fra forsyningstjenesten.

Beretningerne om forholdene på hospitalerne var ikke overdrevet, snarere tværtimod.

I næsten endeløse korridorer lå soldaterne på gulvet i tætte rækker i deres blodige uniformer, snavsede og befængt med utøj.

Florence Nightingale gik hurtigt i gang med at forbedre disse forhold. Hun oprettede diætkøkkener og vaskerier, skaffede senge, rent tøj og andre forsyninger samt sørgede for, at renligheden på hospitalet blev væsentligt bedre.

Hun styrede sine sygeplejersker med hård hånd og vedblev med at lægge kræfter i samarbejdet med lægerne trods deres uvilje.

I kraft af sin stædighed, sine kontakter i det engelske parlament og bemyndigelse som regeringens udsending, tilkæmpede hun sig mere og mere indflydelse, og respekten for hende og sygeplejerskernes arbejde steg efterhånden.

Selv blandt dem, der tidligere havde modarbejdet hende.

Resultaterne talte tydeligt for sig selv.

Den bedre sygepleje, bedre kost og bedre sanitære forhold resulterede i et fald i dødeligheden blandt de sårede fra 42 procent til 22 procent og fra 60 procent til 2,2 procent blandt de epidemisk syge.

Denne præstation vakte genlyd i hele England, og selv Dronning Victoria fulgte deres arbejde.

Damen med lampen

Hos de syge og sårede havde Florence Nightingale og hendes sygeplejersker været velkomne lige fra starten.

Når de sårede soldater blev modtaget med kærlig hånd, rene senge og varm mad, ''følte vi, at vi var kommet i himlen.''

Hun blev genstand for beundring, ja nærmest tilbedelse.

Florence Nightingale gjorde det til en vane hver aften at gå en runde for at se, om alt var i orden. Hun gik med en lampe fra seng til seng for at hjælpe de sårede og indsamle informationer.

Hun spredte ro med sin blide og venlige måde at være på, og det var på disse natlige runder, at legenden om 'Damen med lampen' opstod.

Den moderne sygepleje

I marts 1855 blev en fredstraktat mellem de krigende parter underskrevet, og i juli forlod den sidste patient kasernehospitalet, og Florence Nightingales mission i Skutari var endt.

Hendes kamp fortsatte, da hun kom hjem til England.

Hun kæmpede for forbedringer og reformering af hele den militære sanitetstjeneste og opnåede også på dette punkt store gennembrud.

I løbet af få år blev 'heltinden fra Krim' til en konsulent af verdensformat.

Embedsmænd og private personer fra ind- og udland søgte hendes råd. Planer om hospitalsbyggeri strømmede ind med anmodninger om hendes vurderinger, og hun deltog i reformeringen af det engelske sundhedssystem.

Florence Nightingale mente, at sygepleje ikke alene kunne bygge på godhed, medlidenhed og tålmodighed, men at det krævede kundskaber og faglig dygtighed.

Det var hendes ideer og indflydelse, som var drivkraften til oprettelsen af den første sygeplejeskole 'The Nightingale School for Nurses' på St. Thomas Hospital i London.

Dette skridt er betragtet som begyndelsen til den moderne sygepleje.

Florence Nightingale er derigennem blevet alment kendt som den, der etablerede principperne for sygeplejeuddannelsen, og hendes betydning for sygeplejen er indiskutabel.

'Damen med lampen' tændte ikke kun et lys i de sårede soldaters hjerter i Skutari.

Hun tændte samtidig et lys for sygeplejen, og dette lys brænder stadigvæk...  

Nøgleord: Florence Nightingale, Krimkrigen, sygepleje.