Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygehuse skal hjælpe ofre

Fremover skal det være en opgave for sygehusene at tage sig af voldtægtsofre. En vejledning fra Sundhedsstyrelsen lægger op til, at voldtægtsofre skal kunne henvende sig direkte på et sygehus. Hvad enten vedkommende vil anmelde overgrebet til politiet eller ej.

Sygeplejersken 1998 nr. 45, s. 8-9

Af:

Jesper Berg, journalist

Nu er der endelig hjælp på vej til kvinder, som er blevet voldtaget.

En ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen slår fast, at sygehusene bør oprette særlige beredskaber, der kan tage hånd om kvinderne.

Det betyder, at voldtægtsofre ikke længere nødvendigvis skal troppe op på en politistation for at få hjælp. Hvis kvinderne ønsker at anmelde voldtægten, kan politiet komme til sygehuset og afhøre kvinden i et særligt rum.

Et af kritikpunkterne ved den nuværende hjælp til voldtægtsofre har været, at kvinderne stort set bliver ladt i stikken, når først de har meldt overgrebet til politiet.

Efter endt afhøring hos politiet er de hidtil blevet kørt til undersøgelse hos en embedslæge eller på et retsmedicinsk institut (se Sygeplejersken nummer 43/98.)

Derefter har det været overladt til den enkelte at søge hjælp.

Ofret er i den akutte situation psykisk rystet og har et stort behov for professionel, omsorgsfuld og hurtig behandling.

Sundhedsvæsenet har ikke haft et målrettet tilbud til ofrene, som typisk har måttet henvende sig på krisecentre og andre hjælpeinstitutioner, hvor personalet normalt ikke er uddannet til at varetage den akutte omsorg

Sundhedsfaglig hjælp

Der anmeldes årligt cirka 500 voldtægter og voldtægtsforsøg, men man regner med, at det faktiske tal er langt højere.

Angiveligt afstår mange kvinder fra at anmelde voldtægt eller voldtægtsforsøg, fordi de ikke har lyst til at gå til politiet.

Til trods for de mange voldtægter har der hidtil ikke eksisteret et egentligt tilbud til ofrene i sundhedsvæsenets regi.

Men nu lægger Sundhedsstyrelsen op til, at der skal være et organiseret sundhedsfagligt tilbud til ofre for voldtægt.

I vejledningen fra Sundhedsstyrelsen hedder det således, at den fremtidige ordning bør tilgodese ofrets behov for tryghed og omsorg i den akutte situation og samtidig sikre, at der så tidligt som muligt bliver foretaget en dækkende retslægelig undersøgelse.

Videre hedder det, at beredskabet skal omfatte både kvinder, der har anmeldt voldtægten, og dem, som ikke ønsker at anmelde den.

Det er kendt, at mange kvinder, der har været udsat for seksualiseret vold, senere får store sociale og personlige problemer, som gør, at de udvikler sig til storforbrugere af sundhedsvæsenets ydelser.

Begrænse storforbrug

Med en mere aktiv indsats i den akutte fase vil man formentlig kunne begrænse et senere storforbrug.

Ifølge vejledningen bør følgende krav kunne stilles til beredskaberne:

  • Døgnåben modtagelse med faciliteter til akut lægeundersøgelse, sikring og opbevaring af prøver
  • Lokale til eventuel politiafhøring
  • Mulighed for overnatning
  • Sygeplejepersonale i døgnvagt
  • Psykolog og socialrådgiver tilknyttet ordningen
  • Certificerede læger i tilkaldevagt
  • Mulighed for opfølgende kontakt
  • Tilbud om psykolog og advokat.

Samtidig skal der på landsplan oprettes et videncenter for ofre for voldtægt og seksualiseret vold.

Dette center skal i samarbejde med de retsmedicinske institutter og politiet sørge for, at der bliver udarbejdet standardprotokoller og procedurer for modtagelse, undersøgelse og behandling af voldtægtsofre.

Samtidig får centeret ansvaret for at udvikle kvaliteten i behandlingen.

En af drivkræfterne i vejledningen, speciallæge Karin Helweg-Larsen, er meget tilfreds med, at det nu er slået fast, at behandling af voldtægtsofre er en sag for sundhedsvæsenet.

''Det er meget vigtigt, at ansvaret for behandlingen af voldtægtsofre nu ligger i sundhedsvæsenet.

Det fremgår klart af vejledningen, at det vigtigste er at sørge for ordentlig hjælp, hvad enten kvinden ønsker at anmelde eller

Side 9

ej. Det betyder, at der nu er en ligestilling, hvor ofrene får hjælp, uanset om de melder det eller ej,'' siger Karin Helweg-Larsen.

Sygeplejersker i nøglerolle

Karin Helweg-Larsen mener, at sygeplejersker får en vigtig rolle i de nye beredskaber.

''Skadestuesygeplejersker har stor erfaring i akut behandling. Derfor er det nærliggende at inddrage dem meget aktivt i opbygningen af beredskaberne.

Samtidig skal de have tilknytning til det landsdækkende videncenter, så de kan bidrage med viden. De skal være de gennemgående figurer, som kan arbejde tæt sammen med de øvrige faggrupper,'' siger Karin Helweg-Larsen.

Hun mener, det er en fordel, at man nu vil uddanne speciallæger i at undersøge voldtægtsofre.

Hidtil har det udelukkende været retsmedicinere og embedslæger, som har undersøgt voldtægtsofre.

Sundhedsstyrelsen vil senere beskrive kravene, som skal opfyldes, før en læge kan blive certificeret til at foretage undersøgelse af voldtægtsofre.

''Det kan helt klart medvirke til at kvalitetssikre undersøgelserne, og det betyder sammenlagt, at der kommer mere struktur på det,'' siger Karin Helweg-Larsen.

Hun håber nu, at den nye vejledning får den fornødne opbakning, så intentionerne kan føres ud i livet.

Et udvalg under Justitsministeriet nåede i 1987 frem til et næsten identisk forslag, men det blev aldrig fulgt op.

''Jeg er meget fortrøstningsfuld og tror ikke, at denne vejledning går i glemmebogen som den forrige,'' siger Karin Helweg-Larsen.

Nøgleord: Beredskab, vold, voldtægt.

Se også: Tema om voldtægt i Sygeplejersken nr. 43/1998