Voksnes adfærd påvirker det lille barns hjerne

Forældrene skal stimulere barnet til at være nysgerrigt og undersøge verden, men samtidig undgå at overstimulere under leg. Barnet skal gerne have mulighed for at skabe sig et overblik. Det giver sikkerhed. I anden halvdel af barnets første leveår udvikles en særlig tilknytning til de mennesker, der er nærmest barnet. Derfor bliver barnet forsigtigt over for andre voksne og kan protestere, hvis de for eksempel kommer for tæt på og måske vil tage barnet op.

Barnets følelsesmæssige udvikling foregår i hjernen. Det er derfor relevant at interessere sig for hvilke spor, forældre sætter i barnets hjerne det første leveår, og hvilke konsekvenser det kan få gennem opvæksten og senere i livet, hvis forældrene ikke ved, hvordan barnets følelsesliv udvikles.

Artiklen her er begrænset til beskrivelse af omsorgen for barnet i det første leveår, hvor de mest fundamentale og dybtgående påvirkninger sker. Mange af de beskrevne påvirkninger af barnet kan også forekomme senere i opvæksten.

Jeg har for nemheds skyld skrevet 'moder', da moderen er barnets primære omsorgsperson, men der kunne både have stået moder, fader eller forældre.

Vi fødes hjælpeløse, men med naturens arv, som er opsamlet gennem millioner af år. Med denne arv har vi fået et fundament til at lære. Det er de syv drifter – forplantningsdriften, aggressionsdriften, frygtdriften, territoriedriften, ritualdriften, rangordensdriften og omsorgsdriften (1). De danner tilsammen vort følelsesliv. Misdannes de i opvæksten, får vi et dårligt følelsesliv.

Gennemgangen i denne artikel af adfærd og tilhørende følelser bygger på en psykologisk model, som er udviklet af psykoterapeut Allan Nilsson ud fra den amerikanske biolog Paul Mac Leans adfærdsbiologiske model, udarbejdet på hjerneforskningsinstituttet i Maryland, USA (2) (3).

Ubetinget omsorg

Det er af afgørende betydning, at barnet fra fødslen får en ubetinget kærlig, hensynsfuld omsorg og med denne oplæres i drifternes sunde udvikling. En ubetinget omsorg er en omsorg, der gives uden betingelser. Det vil sige, at omsorgen gives uden at være på betingelse af, at barnet eksempelvis skal være på en bestemt måde, for at moderen vil give sin kærlighed. For at drifternes udvikling kan foregå normalt, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets konkrete signaler og tilpasse omsorgen herefter.

En ubetinget omsorg indebærer, at moderen sætter sig selv efter barnet. Det lægger grundlaget for udviklingen af barnets egen omsorgsdrift og påvirker udviklingen af de seks øvrige drifter i barnet.

Et hjælpeløst barn, som ikke behandles som hjælpeløst, kan blive en hjælpeløs voksen.

Barnet skal være ønsket og har behov for at være ubetinget elsket og få både fysisk og psykisk omsorg.

Allerede under graviditeten påvirkes barnet af moderens omsorg (4), (5). Er barnet uønsket, kan moderen blive hensynsløs og undlade at beskytte barnet. Hun kan skade sit barn ved at drikke alkohol, ryge, indtage skadelig medicin, spise usundt og udsætte barnet for fysiske traumer ved særlige former for idræt.

Psykisk kan hun påvirke barnet, hvis hun

Side 37

Billede

Side 38

gennem en længere periode overvejer/ønsker abort, føler skyld, håbløshed, sorg, er ulykkelig og deprimeret.

Et uønsket barn kan føle sig svigtet og forladt og længes efter kærlighed, eller ikke vide, hvad kærlighed er.

Moderen er nødt til at rette sin opmærksomhed indad mod barnet, mens hun er gravid og lære sit lille barn at kende, give det kærtegn og kærlighed og føle glæden og lykken i samspillet med sit ufødte barn.

Tro på egen krop

Moderen skal lære det lille barn at bruge sine sanser og sin krop. Gennem sanserne erhverves indtryk, som er med til at danne grundlag for udvikling af brug af kroppen.

Straks efter fødslen løfter moderen sit barn op på maven, hvor barnet er i nær kropskontakt til moderen, hud mod hud, bliver holdt om og kærtegnet. Det skaber de første måneder en tro på reaktioner i egen krop.

Fra moderens mave bevæger det nyfødte barn sig til moderens bryst inden for de første 24 timer. Barnet kan lugte sig frem til moderens bryst, som det føler sig tiltrukket af, samtidig med at det mærker moderens varme hud. Barnet fødes med en væskereserve netop for at kunne mestre denne udfordring, som har en væsentlig betydning for barnet.

Det lille barn lærer gennem legen, og netop i legen har vi mulighed for at være sammen med børns følelser. Her er babysvømning en ideel mulighed for at lære noget om sin krop på en naturlig måde.

Karbad, hvor der bruges svamp eller børste, stimulerer følesansen, så barnet bedre fornemmer sin krop. Det giver barnet livslyst, når moderen kysser og pusler sit barn med kærlighed. Moderen kan lege med sit barn fra fødslen og give det babymassage, når barnet er veloplagt.

Babysvømning, karbad, puslen og babymassage tilpasset barnet giver det naturlig kropsglæde og livslyst. Men tilpasses det ikke det enkelte barn, kan det i stedet føle kropslede og eventuelt senere kropshæmning.

Det er naturligt for det lille barn at blive berørt overalt på kroppen, det giver barnet en tro på reaktioner i egen krop. Barnet fødes nemlig med et naturligt forhold til sin nøgne krop.

Forældrene skal støtte dette og selv vise barnet, at den nøgne krop er naturlig. Gør de ikke dette, kan barnet senere blive blufærdig. Blufærdighed hos voksne kan være et udtryk for kropshæmning.

Amning ved moderens nøgne bryst er en oplagt mulighed for leg med krop og sanser på en naturlig måde.

Kan moderen ikke lide at barnet sutter på hendes bryst, kan barnet føle sig frastødt ved brystet.

Moderens omsorg for barnet indebærer også at finde ud af, hvad der gør netop hendes barn vågent og opmærksomt, så sanserne kan stimuleres hensigtsmæssigt.

Balance-/bevægesansen og muskel-/ledsansen stimuleres ved babygymnastik, eller når barnet bliver løftet op og lagt ned, når det bliver vugget og gået rundt med, eller når det bliver kørt i barnevogn, båret i en bæresele eller bedre endnu et klæde, hvor moderen skiftevis kan bære barnet ved brystet, på hoften eller ryggen efter behov. Skiftende hastighed i bevægelserne kan være en stimulerende leg.

Nødvendig vrede

Sult og tørst fremmer driften og er nødvendige for at overleve.

Det netop nyfødte barn, som ligger på sin moders mave, handler spontant på sin sult ved aktivt at bevæge sig via den medfødte kravlerefleks til moderens bryst, hvor det spiser – det giver barnet livskraft.

Barnets sultfølelse skal være styrende for, hvornår det får mad. Barnet udtrykker sin sult spontant, og moderen skal sørge for at følge dette. Kæmper barnet for at få brystet, og moderen nægter at give bryst, kan det føle sig uelsket og svigtet.

Får banet ikke mad, når det er sultent, kan det miste evnen til at handle spontant på sine følelser.

Det er appetitregulerende at føle sult og mæthed og derfor nødvendige følelser for barnet at opleve. Sulten er nødvendig for at opsøge det, kroppen har brug for.

Moderen kan ved omsorgssvigt vænne sit lille barn til at være sulten, simpelthen lære det at spise for lidt. Anoreksi ses allerede i spædbarnsalderen.

Moderen må også respektere og handle hensigtsmæssigt

Side 39

på, at barnet er mæt. Sker dette ikke, kan barnet også påvirkes på det psykiske plan. Mæthed giver barnet en følelse af at være afslappet, en følelse af styrke og tålmodighed.

Barnet skal have mulighed for at kunne bevæge sig, være aktivt og få motion. Motionen forbrænder energi og skaber energi, og selviagttagelsen øges, når barnet med motionen har kontakt til kroppen.

At kede sig indimellem stimulerer barnet til spontan handling med mulighed for fantasi og kreativitet.

En forudsætning for at bruge vreden på en sund måde tidligt og senere i livet er at kunne vise vrede og kunne undvige, uden at miste sine forældres kærlighed.

Rastløshed, irritation og vrede kan bruges til handlekraft. Det er nødvendigt for barnet at kunne komme af med sin vrede og føle energi, styrke og livskraft.

Hvis barnet kæmper og alligevel taber og bliver vred, skal mor undvige. Det er sundt at blive irriteret eller vred over at tabe, det giver styrke og handlekraft.

Kan moderen ikke rumme barnets vrede, kan barnet blive selvdestruktivt, inaktivt og dovent.

Udtrykker moderen sin vrede i form af vold, kan det lille barn, som ikke er født voldeligt, lære at slå. Mennesket har evnen til at slå ihjel i stedet for at dø af sult. En mor er model for sit barn på godt og ondt.

Frygt og uro

Moderen skal beskytte sit barn mod beskadigelse og oplære det til selv at beskytte sig. Det er viljen til at overleve, at sikre

Side 40

sig mod destruktion, og den fysiske og psykiske smerte, sårbarheden, der er drivkraften for barnet.

Barnet får allerede før fødslen endorfiner via sin mor. Endorfinerne virker som smertestillende medicin på barnet inden fødslen.

En akut smerte er et hensigtsmæsssigt advarsels- og alarmsignal, som hindrer eller hæmmer, at der opstår yderligere skade. Et barn på 9-10 måneder forsøger for eksempel at sætter sig op fra kravlestilling under sofabordet, men slår sit hoved og mærker smerte, hvorefter det opgiver at sætte sig op og kravler i stedet videre ('flygter') derhen, hvor der ikke er risiko for smerte ved at sætte sig op. Børn reagerer forskelligt på fysisk og psykisk smerte. Det skyldes psykologiske årsager mere end biologiske forskelle.

Af moderens mimik og lyde lærer barnet at udtrykke smerte, når noget gør ondt. Megen frygt bliver til angst, og megen angst giver barnet en oplevelse af smerte. Barnet kan reagere med at gemme sig i en absolut stilhed for ikke at blive opdaget. Det bider smerten i sig og holder sig i ro.

For forsigtige og bekymrede forældre, der er bange for, at barnet kommer til skade, når det er nysgerrigt og vil udforske verden, prøve nyt og udvikle sig, kan opleve, at de får et meget uroligt barn, når de forhindrer barnet i dets vilje og interesse. Barnet kan således bremses i sin naturlige og sunde udvikling. Hvis barnet ikke får lov at prøve ret meget nyt og samtidig føler sig truet, kan det forbinde dét at prøve noget nyt med noget livsfarligt.

Det er usikkert at prøve nyt. Hvis barnet er bange for at være usikker, bliver det svært at få fat i viljen til at prøve nyt.

Moderen skal stimulere sit barn til at være nysgerrigt og undersøge verden, men samtidig undgå at overstimulere under leg, da barnet skal have mulighed for at skabe sig et overblik. Det giver sikkerhed.

Et barn, der er uroligt, vil ofte få alt for mange sanseindtryk og blive mere og mere uroligt. Det kan ske, fordi moderen i sin iver for at finde frem til, hvad der kan gøre barnet roligt, faktisk gør barnet forvirret.

Hvis barnet får positive og gentagne sanseoplevelser, vil det yderligere åbne alle sanser og blive et nysgerrigt barn, der har lyst til at lære og tør prøve nyt.

Stress kan påvirke og forstyrre sansebearbejdningen, så barnet bliver forvirret, bange og uroligt (6).

Barnet har krav på en omsorg, der giver det mulighed for at åbne sig og være udadvendt. Bliver det overladt til sig selv, vil det blive lukket og indadvendt. Et usikkert barn vil lukke af.

Det lille barn har brug for en glidende overgang fra fostertilstand til større barn, som blandt andet 'i favn-erfaringerne' giver (7). Barnet vil holde fast i sin mor, for senere at slippe hende, svarende til de forskellige udviklingstrin.

Omsorg for det lille barn i forhold til at sove om natten kunne være at lægge det midt i dobbeltsengen, så det kan se, høre, mærke og lugte sin mor. Et barn, der anbringes i for stor afstand fra sin mor, bliver bange.

I anden halvdel af første leveår udvikles en særlig tilknytning til de mennesker, der er nærmest barnet, og tilknytningen til moderen vil ofte forstærkes. Barnet bliver forsigtigt over for andre voksne og kan protestere, hvis de pludselig nærmer sig det og forsøger at tage barnet op til sig.

Mange børn reagerer med søvnproblemer, når de starter i institution efter endt barselsorlov.

Sit eget territorium

Moderen skal respektere sit barns behov, så det herigennem kan blive tilfreds og samtidig lære at respektere sine egne behov.

Barnet skal føle sig velkomment hos moderen, som skal være rummelig og imødekommende.

Får barnet ikke tilfredsstillet sine behov, bliver det utilfreds og kan føle sig værdiløst. Utilfredsheden kan barnet vise ved at være grænsesøgende. Får dette ingen værdi, er barnet i risiko for at aflære at give udtryk for sine behov.

Barnet har ret til at være egoistisk og ret til at tage for at dække sine behov. Moderen lærer sit lille barn at tage og give via leg. I spædbarnsalderen ved for eksempel 'tag-giv-tag'-legen. Det er naturligt for det lille barn at tage legekammeratens sut eller legetøj, hvis det frister. Barnet er ærligt over for sine behov.

Jalousi er en sund følelse, som hjælper barnet

Side 41

til at finde ud af sociale spilleregler. Et barn, der føler jalousi, tager for at dække sine behov. Barnet oplæres i begreberne dit og mit af moderen.

Kroppens zoneafstande skal respekteres. Kommer nogen for tæt, og barnet vil hævde sit territorium, kan selv et lille barn allerede før et-årsalderen markere sine grænser ved gestikulation, for eksempel ved at dreje hovedet væk eller dreje hele kroppen. Det viser samtidig med sin mimik, at hér er grænsen. Det er barnets ret, at moderen beskytter det mod, at grænserne krænkes. En uerfaren mor kan finde på, når jeg som sundhedsplejerske kommer på besøg, at åbne døren med sit barn siddende på armen, og straks døren er åben, forsøger hun at give mig barnet i armene, som havde barnet ingen grænser.

Jeg fortæller moderen, jeg vil respektere barnets grænser, og hvilken betydning det har. Holder jeg mig i en passende afstand og møder barnet, får der ikke lang tid, før det tilfredse barn bliver nysgerrigt og interesseret. Barnet viser det først med øjne og mimik, herefter med kropssproget. Det rækker efter mig eller kravler hen til mig, men hvis barnet når at blive krænket og utilfreds, markeres det ved ikke at 'invitere ind', være uindbydende og afvisende.

Nærheden med andre

I ritualdriften oplæres barnet i at overleve med sin individualitet i et fællesskab.

Barnet fødes med en nedarvet adfærd til at kunne søge fællesskab og undgå ensomhed for at kunne blive tryg.

Det er i den tidlige kommunikation mellem barnet og forældrene, det at være tryg i fællesskabet udvikles.

Barnet har brug for nærhed med andre mennesker.

Accepten fra mor og far giver det en følelse af selvaccept og danner grundlag for evnen til tolerance af andre mennesker senere i livet. Selvaccept giver tryghed.

Et barn med selvaccept får let ved at få venner. Et barn uden venner kan blive ensomt og utrygt.

Barnets høresans bliver allerede i graviditeten så udviklet, at barnet inden fødslen kan lære moderens og faderens stemme at kende og kan lige fra fødslen opfatte og reagere på forældrenes stemmer og lade sig trøste og berolige af et stille, melodisk tonefald.

Moderens stemme kan stimulere barnet til at lave lyde og bevæge sig (8).

Øjenkontakten bliver hurtigt vigtig for et nyfødt barn (8).

Under amning er der optimale forhold for øjenkontakt mellem mor og barn, da det nyfødte barn ser bedst i en afstand af ca. 20 cm.

Cirka en måned gammelt er barnet i stand til at fastholde en fiksering på de voksnes øjne. Barnet kan nu genkende sin mor visuelt, og når barnet kigger på hende, kan hun få den oplevelse, at barnet forventer noget af hende, og hun inspireres til at give det omsorg. Evnen til genkendelse bruger barnet til at kunne skelne mellem sympati og antipati.

Barnet kan tidligt indgå i en dialog. I starten støtter moderen barnets hoved i sine hænder, når hun og barnet skal opnå øjenkontakt med hinanden. Moderen imiterer barnets minik eller lyde og danner hermed et spejl eller ekko, barnet ser smilet og smiler tilbage, hører lyde fra moderen og pludrer tilbage, ser moderen række tunge og rækker tunge tilbage. Denne adfærd kaldes coping.

Det lille barn bruger både smilet og gråden som værktøj i kommunikationen. Smilet signalerer hengivenhed, og gråden bruges til at kalde på moderen. Hvis det lille barn vågner om natten og græder, har det brug for sin mor. Vælger moderen at lade sit barn være og lader det græde sig i søvn, fordi hun oplever det som en uskik at vågne om natten, vil barnet føle sig afvist, utrygt og ensomt. Gentager moderen denne adfærd, at barnet ikke bliver forstået, vil barnet på et tidspunkt helt undgå at kalde på sin mor, når det vågner om natten.

Forældrene må forstå den måde, barnet udtrykker sig på, for at kunne kommunikere med det (5).

Det sociale samspil

Forældrene skal tage ansvar og samarbejde loyalt med deres lille barn (9).

Barnet er afhængigt af og har krav på ubetinget omsorg. Imødekommes dette krav, kan barnet opnå at føle samhørighed.

Kort efter fødslen kan barnet indgå i et kropsligt, fysisk samspil med moderen, dette varsomme, følsomme samspil danner grundlag for samhørigheden.

Får et barn tillid til sine forældre, vil det lade sig vejlede af dem og følge dem. Et barn, der ikke får tillid til sine forældre, risikerer ingen tillid at have til sig selv som voksen.

Fysisk og psykisk straf og hævn nedbryder tillige barnets selvtillid, det ydmyges og gøres til et offer.

Når det lille barn trodser, er det udtryk for, at det står i en svær situation. Forældrene skal opføre sig loyalt og tage hensyn til, hvad barnet er udviklet til at kunne tage konsekvensen af.

Forældrene har ansvar for og pligt til at give deres barn en kærlig omsorg som én af forudsætningerne for, at barnet udvikler et sundt følelsesliv.

Litteratur

1. Nilsson, Allan. Føl dig frem. Forlag DBK, 1987.
2. Vermehren, Kaj. Hjernen afspejler evolutionen. Kronik i Berlingske Tidende 4. februar 1997.
3. Mac Lean, Paul D. The Triune Brain in Evolution. Universitetsbiblioteket 2, Nørre Allé 49, Kbh. N.
4. Hwang, Philip. Spædbarnets psykologi. Ny svensk forskning for fagfolk og forældre. København: Hans Reitzel, 1994.
5. Berg Brodin, Margareta. Mor og barn i ingenmandsland. Intervention i spædbarnsperioden. København: Hans Reitzel, 1991.
6. Stern, Daniel N. Barnets interpersonelle univers. Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. København: Hans Reitzel, 1991.
7. Liedloff, Jean. Kontinuumbegrebet. Hvad en moderne kvinde lærte af en gammel indianerstamme om nærhed og menneskelig udvikling. København: Hans Reitzel, 1996.
8. Vedfelt, Ole. Bevidsthed. Bevidsthedens niveauer. København: Gyldendal, 1996.
9. Juul, Jesper. Dit kompetente barn. København: Schønberg 1996.

 Nøgleord: Adfærd, børn, psykologi, sundhedspleje.