Boganmeldelser

1.000 dødsfald om året bør forebygges

Redaktør Henrik Schiødt

Synspunkter på selvmord

– en debatbog

Odense: Center for selvmordsforskning 1998
245 sider, 225 kroner 

Der sker årligt cirka 1.000 selvmord og cirka 10.000 selvmordsforsøg i Danmark. Hvis man medregner de pårørende, betyder det, at mere end 55.000 danskere årligt har selvmordsproblemer inde på livet. Undersøgelser viser, at professionelle behandlere mangler viden om selvmordsproblematikken og derfor er usikre. Enhver ansat i social- og sundhedsvæsenet bør derfor modtage undervisning om selvmord. Denne bog kan passende være begyndelsen.

De 12 artikler med hver sin stil og indfaldsvinkel supplerer hinanden fortræffeligt. De 12 danske forfattere er udvalgt, fordi de gennem uddannelse, erhverv eller engagement interesserer sig for selvmordsproblemet. Hensigten er at sætte gang i en offentlig debat om den høje selvmordsrate. Undervejs får man også god indsigt i risikogrupper, faresignaler og hjælpeforanstaltninger.

Flere artikler beskæftiger sig med selvmordsproblematikken i forhold til unge, en relevant indfaldsvinkel, da en tredjedel af de 15-24 årige har overvejet selvmord. Psykologen Ole Varming tror, at de unge har problemer på grund af traditionsløshed, værdiforvirring og oplevet meningsløshed. Han kredser derfor om, hvordan vi kan skaffe mening i tilværelsen. Pædagogisk konsulent Niels-Jørgen Jensen er optaget af de unges manglende voksenrelationer. Han ser skolen som stedet, hvor relationer kan opbygges, så selvmord kan forebygges.

Socialrådgiver Hanne Reintoft har et tankevækkende indslag, hvor hun sammenkæder selvmord og socialpolitik. Hendes erfaringsbaserede argumenter er svære at komme udenom. Hun beskriver, hvordan begreber som solidaritet og tolerance forsvinder, når mennesker føler sig presset. Det er derfor katastrofalt, at samfundet i stigende grad udstøder de svage grupper og dermed signalerer, at de kun er til besvær. En udvikling, der skaber mennesker med dårligt selvværd, og dermed lægger bunden til en høj selvmordsrate.

Læge Tage Voss er inde på samme tankegang. Han konstaterer, at et samfund har de selvmord, det fortjener, og afslutter med spørgsmålet: Skal mennesket lære at acceptere livets vilkår, eller skal vilkårene gøres bedre?

Overlæge Sigurd Benjaminsen har skrevet det indlæg, som umiddelbart er lettest at omsætte i praksis. Han gennemgår systematisk faktuel viden om blandt andet selvmordsadfærd og risikogrupper. Han tager udgangspunkt i psykiatrien, og artiklen er ikke mindst spændende for psykiatriske sygeplejersker. Bogen indeholder også gode artikler om, hvordan Center for forebyggelse af selvmordsadfærd i Odense hjælper klienterne og deres pårørende.

Jeg har fået større viden om selvmord, men mest af alt er det blevet klarere for mig, hvor komplekst området er. Der er ingen lette løsninger eller forklaringer. Omvendt har bogen også overbevist mig om, at sygeplejersker ikke må bakke ud, når de konfronteres med selvmordstruede mennesker. Det er nødvendigt, at vi lærer at støtte og give nærvær. Denne bog kan fjerne den første usikkerhed over for emnet. 

Af Jørn Eriksen, ledende centersygeplejerske på Distriktspsykiatrisk center Brønshøj

Muligheder og begrænsninger i sygeplejen

Helle Ploug Hansen (red.)
Omsorg, krop og død

– En bog om sygepleje

København: Gyldendal undervisning 1998
192 sider, 178 kroner 

Helle Ploug Hansen skriver, at bogen først og fremmest henvender sig til sygeplejestuderende i andet uddannelsesår og videre frem, og at den med udbytte også kan læses af sygeplejersker i praksis og på efter- og videreuddannelse. Hensigten med lærebogen er at formidle forskellige teoretiske tilgange til sygepleje og dermed være med til at anskueliggøre nogle af de muligheder og begrænsninger, som udøvelsen af sygepleje indebærer.

Lærebogen er ikke udelukkende skrevet af sygeplejersker, hvilket betyder, at der præsenteres andre indfaldsvinkler til sygeplejen. En velegnet måde til at opnå en større teoretisk nuancering allerede under uddannelsen og dermed mindske risikoen for en ensidighed, der kan være fare for, når sygeplejersker fokuserer på egen fagudvikling og videnskabelighed.

Antropologen Anne Knudsen skriver om forgængelighedens forvaltning i sit vanlige causerende sprog og giver bud på sammenhænge og kulturelle vinkler i forhold til sygepleje og hospitaler. Hun skriver blandt andet om sygehusene som en relativt ny opfindelse, som en mulighed for helbredelse, og refererer til Florence Nightingale som sygeplejens kultur-hero på grund af hendes første mytologiske bedrifter på et lazaret. Sygehusene er dog stadig et sted, hvor mennesker dør, og derved er sygeplejersker også en del af den dødsforvaltning, der foregår på sygehusene. Sygehuse vækker ofte samme angst og gru som den, der i tidligere europæisk kultur var forbundet med kirkegårde.

Mag.art. Niels Gunder Hansen går bag om anvendelsen af Løgstrup i sygeplejen med fokus på den Løgstrupske formel for det mellemmenneskelige livs etik: ''Du har aldrig noget med et andet menneske at gøre, uden at du holder et stykke af dette menneskes liv i din hånd.'' En fin og redelig indføring med akademisk grundighed. Det er en fornøjelse at læse denne gennemgang, og jeg kan se mange muligheder for at diskutere dette kapitel med studerende, der både har teoretisk og praktisk erfaring i sygepleje.

Psykolog Steen Wackerhausen følger fint op på nogle af de overvejelser, som Niels Gunder Hansen har i forhold til sygeplejens omsorgsrelation til patienten og brugen af Løgstrups metafor om nærhed. Wackerhausen argumenterer for en solidarisk empati, der undgår at blive repræsentant for magtens empati med den føjelige patient til følge.

Også her er mange væsentlige pointer og teori, der kan danne grundlag for en uddybning, også i forhold til eksakte videnskabsteoretiske positioner.

Susanne Højlund Pedersen, cand.cur., bidrager med 'Uden køn og kompetence. Børn på hospital'. Teksten er for så vidt ganske interessant, men der mangler sammenhæng med de øvrige kapitler. Inden for bogens ramme kan man selvfølgelig argumentere for, at næsten alle aspekter i sygeplejen kan være indeholdt, men det er netop også en svaghed. Jeg ville ikke umiddelbart søge en vinkel om børn som patienter i en lærebog som denne.

Ingrid Egerod, cand.cur., belyser kyndigt begrebet: en rigtig sygeplejerske. Den teoretiske gennemgang af tekster fra sygeplejefortællingerne 'Jeg tror vi overlever' støtter sig til centrale begreber inden for den kognitive semantik. Egerod kommer med nogle gode eksempler på, hvordan sprogbrugen i sygeplejen afspejler sygeplejerskers forståelse af, hvad det vil sige at være en rigtig sygeplejerske.

Helle Ploug Hansens bidrag 'Renlighed i sygeplejen' tager udgangspunkt i hendes feltarbejde fra 1990-91 på en onkologisk afdeling, beskrevet i 'I grænsefladen mellem liv og død'. Kapitlet rummer mulighed for megen refleksion over sygeplejens praksis gennem et tydeligt og nøjagtigt sprog om patienten Karens nærmest ceremonielle sengebad.

Søren Damkjær, kultursociolog, skriver om sygepleje ud fra et kropssociologisk perspektiv. Han har mange facetter, der kan være relevante at medinddrage i refleksioner over sygepleje. Han spørger, hvordan det kan være, at rehabilitering og genoptræning ikke er lige så ambitiøse som eliteidrætstræning, og opfordrer samtidig sygeplejersker til at styrke kreativiteten.

Døden som tema er beskrevet af cand.cur. Else Skånning Nielsen. Omdrejningspunktet er istandgørelse af den døde, som genfindes i mange sygeplejetekster. Temaet foldes ud ved en nærmere gennemgang af, hvordan lærebøger og vejledninger beskriver proceduren for istandgørelse, og forfatteren refererer her til Gregory Bateson. Else Skånning Nielsen finder, at sygeplejersken ved istandgørelsesritualet giver døden sit eget rum og sin egen orden – en måde at kunne være i dødens nærhed på, som Anne Knudsen i første kapitel kaldte dødsforvaltning.

Det er en betydningsfuld ny lærebog til sygeplejeuddannelsen. Helle Ploug Hansen giver en fin introduktion og formår at knytte de otte kapitler sammen til en meningsfuld helhed.

Af Lis Maaløe, sygeplejelærer på Sygepleje- og radiografskolen i Københavns Amt. 

Kvalitativ udforskning af etiske problemer

Søren Holm, Kim Lützén
Ekspert og medmenneske

– om etik i sundhedsvæsenet

København: Akademisk Forlag 1997
198 sider, 298 kroner

Etik er 'in'. Der bliver skrevet og talt om etik i fagtidsskrifter, ved konferencer, i efter- og videreuddannelsesregi etcetera. En del af kommunikationen om etik befinder sig inden for en filosofisk-etisk dagsorden. Det er interessant og vigtigt, men langt fra tilstrækkeligt. De to redaktører, en svensk og en dansk, skriver, at etik ikke udelukkende kan baseres på udledning af regler fra filosofisk-etisk teori. Etikken må forankres i sundhedspersonalets daglige virkelighed. Jeg er helt enig med dem.

Søren Holm og Kim Lützén argumenterer for, at en væsentlig del af de etiske problemer i sundhedsvæsenet opstår i spændingsfeltet mellem kravene om at være ekspert og at være medmenneske, og at etiske problemer bør udforskes ved hjælp af kvalitative forskningsmetoder, som åbner mulighed for at trænge ind bag overfladiske holdninger. Det er jeg også enig med dem i. Redaktørerne sætter fokus på disse to vigtige områder: de konkrete etiske problemstillinger i sundhedsvæsenet og valg af forskningsmetoder. I alt 13 forskere indgår som forfattere.

Bogen hænger ikke ordentligt sammen, og det er ærgerligt. Der mangler en mere stringent redigering af de enkelte kapitler og en grundig introduktion, der kunne hjælpe læseren på vej. Nu kastes læseren hid og did. Flere af kapitlerne er i sig selv interessante, men det er bestemt ikke alle, der eksplicit knytter an til det vigtige etiske emne.

Dette forhold er særlig tydeligt i kapitlet om forskerdominans og deltagerindflydelse. Her præsenteres læseren for gode overvejelser over disse emner, men lades tilbage med spørgsmål som: Hvorfor er dette kapitel med, når forfatterne ikke relaterer emnet til etik i sundhedsvæsenet?

Det er en svær balancegang at tilgodese en præsentation af forskningsmetoder og etiske problemstillinger på samme tid. Redaktørerne er inde på, at kvalitativ forskning og etik hænger sammen, fordi kvalitative metoder rejser specielle forskningsetiske spørgsmål. Det gør de kvantitative metoder nu også, men det er en anden sag.

Jeg ville så afgjort have foretrukket, at redaktørerne havde valgt det forskningsmetodiske fra, eller i hvert fald bedt forfatterne uddybe deres metodiske overvejelser, så læseren fik mulighed for at tage stilling til forskningsetikken. Jeg tænker særligt på et kapitel, hvor betegnelsen 'den typiske danske læge' indgår. Forfatteren fortæller, at betegnelsen er fremkommet efter analyse af en række interview med læger, men det er ikke tilstrækkeligt. For hvor mange er 'en række'? Utrygheden fortsatte, da jeg læste: ''En særdeles velartikuleret repræsentant for 'den typiske danske læge' formulerer sig . . .'' Det kunne være undgået, hvis bogens formål havde fungeret som udgangspunkt og rød tråd i bogen.

Et kapitel fortjener særligt at blive trukket frem. Det handler om erhvervsetik og den sociale hjemmetjeneste i Stockholm og omegn. Det er velskrevet, stringent og troværdigt. Forfatteren præsenterer empiri fra sit forskningsprojekt og analyserer løbende på baggrund af teori blandt andet forholdet mellem at være erfaren og at være ekspert. Ved kapitlets afslutning er jeg blevet klogere på etiske overvejelser i hjemmehjælperes arbejde.

Som helhed mangler bogen meget, men på grund af vægtige, enkeltstående kapitler fortjener den at blive læst og diskuteret især på efter- og videreuddannelseskurser i sygepleje.

Af Helle Ploug Hansen, antropolog og sygeplejerske, lektor på Institut for Kandidat- og ph.d.-uddannelse, Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.