Vil ikke kaldes svin

Mange sygeplejersker føler sig nedværdigende behandlet af pårørende til patienter fra fremmede kulturer. Selvom emnet er tabubelagt, er det vigtigt at få sat en grænse for, hvad man skal finde sig i. At blive kaldt 'svin' er klart at overskride denne grænse, mener afdelingssygeplejerske Ellen-Margrethe Jacobsen, der selv har stået model til denne form for verbal chikane.

Efter at have skyllet et dræn hos en ældre, armensk kvinde blev afdelingssygeplejerske Ellen-Margrethe Jacobsen fra Kommunehospitalet i Århus verbalt overfuset af kvindens datter. Den meget ophidsede datter var utilfreds med, at hendes mor havde følt smerter, da hendes dræn blev skyllet.

Hun opsøgte derfor Ellen-Margrethe Jacobsen på gangen foran afdelingskontoret og råbte gentagende gange ''du svin, du svin,'' hvorefter hun befalede den noget chokerede afdelingssygeplejerske, at hun ikke længere skulle bryde sig om at behandle moderen.

Oplevelsen rystede Ellen-Margrethe Jacobsen mere, end hun havde troet.

Hun følte sig bagefter meget krænket.

Side 10

Samtidig var hun vred og mente ikke, det var rimeligt, at hun eller nogen anden skulle stå model til en sådan overfusning.

''Jeg er lykkelig for, at det var mig, der havde denne ubehagelige oplevelse, og ikke en af de unge, nyuddannede sygeplejersker.

Det hjalp mig meget, at jeg var fuldstændig sikker på min faglighed i forhold til den behandling, jeg gav patienten. En uerfaren sygeplejerske var måske blevet mere påvirket, fordi hun måske ikke ville være sikker på sin faglige kunnen. Alligevel blev jeg overrasket over, hvor påvirket og krænket jeg var i flere dage derefter. Ellers er jeg ikke sart,'' siger Ellen-Margrethe Jacobsen.

Da det ikke var første gang, hun havde oplevet problemer i samarbejdet med pårørende til patienter fra fremmede kulturer, og fordi episoden med datteren var så grov, at grænsen for, hvad man skal finde sig i som sygeplejerske, var overskredet mange gange, besluttede hun sig for at gå videre med sagen.

En streg i sandet

For at få oprejsning, men også for at få slået en 'streg i sandet', der kunne markere, at her går grænsen. Hun bad derfor i første omgang afdelingsledelsen på Århus Kommunehospital om advokatbistand med henblik på at rejse en injuriesag.

Sagen blev sendt videre til amtet, som dog ikke ville hjælpe hende.

Herefter bad hun Dansk Sygeplejeråd om hjælp til at køre en injuriesag. Heller ikke her var der hjælp at hente.

Herefter fik Ellen-Margrethe Jacobsens afdelingsledelse personalechefen på Århus Kommunehospital til at skrive et brev til den armenske familie, hvori det blev præciseret, at datteren med sin verbale chikane havde overskredet grænsen for, hvad man fra hospitalets side ville finde sig i.

Ellen-Margrethe Jacobsen føler dog et behov for at komme videre med den principielle side af sagen. At få afgrænset, hvad sygeplejersker og andre sundhedspersonaler skal finde sig i fra især pårørende til patienter fra fremmede kulturer. Hun har derfor kontaktet Sygeplejersken med det formål at sætte gang i en saglig debat om emnet. Et emne, der for mange er tabubelagt, fordi det er svært at kritisere udlændinges opførsel – uden samtidig at risikere at blive kaldt racist.

''Vi er som sygeplejersker ofte tilbageholdende med at fortælle omverdenen om, hvad det er, vi oplever. Men jeg tror, det er vigtigt at få gang i en debat om, hvor langt vi som sundhedspersonale skal gå, før vi tager til genmæle, når vi udsættes for psykisk forulempelse af patienter og pårørende,'' siger Ellen-Margrethe Jacobsen, der mener, at problemerne med pårørende til patienter af fremmede kulturer er hverdag på de fleste sygehusafdelinger.

''Jeg tror, at de fleste både har haft spændende og sjove episoder med patienter og pårørende fra fremmede kulturer.

Men mange kender også til følelsen af at være magtesløs, når man bliver behandlet som tjenestepiger, som de pårørende ikke har den ringeste respekt for,'' forklarer Ellen-Margrethe Jacobsen.

Ordentlig omgangstone

Et typisk eksempel på manglende respekt for både personalet og de øvrige patienter er, når en indvandrerfamilie møder op klokken 6.30 for at besøge en pårørende.

De kommer ofte hele familien, er larmende og tager ikke hensyn til de øvrige patienter på stuen.

''Andre overhører fuldstændigt, at de bliver bedt om at gå, når der skal være stuegang, eller når der er middagspause, hvor patienterne skal have ro i nogle timer.

Men det kan ikke være rimeligt, at de skal have lov til at opføre sig sådan,'' siger Ellen-Margrethe Jacobsen.

''Vi forsøger virkelig at være åbne, fleksible og forstående i samarbejdet med patienterne og de pårørende fra fremmede kulturer, og så må vi selvfølgelig forvente et minimum af ordentlig omgangstone og samarbejdsvilje til gengæld, pointerer hun.

Når sundhedspersonalet ikke altid oplever en sådan 'ordentlig omgangstone', samarbejdsvilje eller blot almindelig anstændig opførsel, hænger det ifølge Ellen-Margrethe Jacobsen sammen med, at mange pårørende og patienter fra fremmede kulturer ikke kender hverdagen og normerne i det danske sygehusvæsen.

De opfører sig, som om de stadig befinder sig i deres hjemlande, hvor de pårørende måske har et langt større ansvar for at pleje og passe patienter, og hvor holdningen til især det kvindelige sundhedspersonale er noget anderledes end hos os.

''Problemet forstærkes af, at vi som personale er for tilbageholdende med at kræve samme moral og overholdelse af regler af de fremmede, som vi kræver og forventer af danske patienter og pårørende,'' siger Ellen-Margrethe Jacobsen.

''Også de øvrige patienter er tit tilbageholdende med at sætte grænser for, hvad de vil finde sig i. Men det er ikke rimeligt, at vi skal lade os tyrannisere af patienter og pårørende fra fremmede kulturer.''

''Derfor må vi forsøge at blive bedre til at skabe respekt om vores arbejde, og samtidig være med til at sikre de øvrige patienter rimelige forhold.

Vi må være mere professionelle og kompetente, således at vi får markeret nogle klare grænser for, hvad vi vil finde os i. Det skal selvfølgelig ske på en sådan måde, at vi har den medmenneskelige dimension i højsæde,'' forklarer Ellen-Margrethe Jacobsen.

Foruden at kunne sætte klare grænser og skabe respekt om sig er en af måderne på at fremme en bedre forståelse for, hvordan hverdagen og omgangstonen er på et dansk hospital, at sundhedspersonalet bliver bedre til at informere og kommunikere med patienter og pårørende fra fremmede kulturer.

Bedre information

''Vi må fortælle indvandrere og flygtninge, hvordan normer og regler er i det danske samfund.

Og vi må sørge for at have skriftligt informationsmateriale på forskellige sprog, så patienter og pårørende bedre forstår, hvad der foregår og hvorfor,'' siger Ellen-Margrethe Jacobsen.

Samtidig må sundhedspersonalet blive bedre til at undgå misforståelse, som ofte kan være anledningen til efterfølgende ubehagelige konfrontationer med de pårørende.

''Vi bruger selvfølgelig tolke til vore patienter, men der kan jo ikke sidde en tolk ved sengen døgnets 24 timer. Derfor vil der opstå situationer, hvor vi må klare os med fingersprog og lignende, og netop i disse situationer kan der let opstå misforståelse.''

Ellen-Margrethe Jacobsen har haft mange overvejelser om, hvorvidt hun skulle stå frem i pressen for med sine egne oplevelser at få taget hul på den tiltrængte debat om, hvor langt plejepersonalet skal gå, før de tager til genmæle, når de udsættes for psykisk forulempelse. Hun er klar over, at det kræver en hårfin balance at kritisere udlændinges opførsel og manglende respekt for det danske sundhedspersonale uden at risikere at blive beskyldt for at være racist. Når hun alligevel vover pelsen, er det fordi, problemet er alt for alvorligt til, at der ikke bliver gjort noget ved det.

''Der skal være plads til os alle, derfor må alle – også patienter og pårørende fra fremmede kulturer – lære at opføre sig efter gældende regler og normer,'' understreger Ellen-Margrethe Jacobsen.

Nøgleord: Chikane, fremmede kulturer, sundhedspersonale.

''Jeg blev overrasket over, hvor påvirket og krænket jeg var i flere dage efter,'' fortæller Ellen-Margrethe Jacobsen, efter at hun var blevet kaldt 'svin' af en pårørende til en patient af fremmed kultur.Modelfoto

Udenlandske  læger og patienter
Emneord: 
Diskriminering
Kultur