EDB er en ny dimension i sygeplejen

Sygeplejersker, som fagligt ikke har den store erfaring i brugen af edb, skal indstille sig på fremtiden og se mulighederne i den. Frederiksborg Amt er ved at indføre nyt edb-system, der udformes efter tanken om hele patientforløb. Patientjournal og standardplejeplaner vil eksempelvis inden længe være elektroniske.

Frederiksborg Amt er i gang med en gennemgribende udskiftning og opbygning af sundhedsvæsenets IT-systemer og infrastruktur, som bringer amtet uptodate på det informationsteknologiske område.

Alle faggrupper vil blive berørt, ikke mindst sygeplejerskerne.

Det nye system skal først og fremmest lette det daglige arbejde med patienterne.

Internationalt arbejdes der med at udarbejde klassifikationskoder (1) for sygepleje i stil med dem, lægerne bruger. Disse koder virker måske ikke umiddelbart særlig vedkommende for den enkelte sygeplejerske, men de er en nødvendighed for, at der kan udarbejdes brugbare edb-værktøjer, som vil kunne lette det daglige arbejde betydeligt. Koderne er også vejen frem, når det gælder dokumentation af sygeplejeydelserne, for målingerne bliver mere ensartede og gennemskuelige, hvis alle har et fælles værktøj til registrering.

Systemet vil gøre det administrative arbejde mindre og dokumentationen langt bedre, samtidig med at der spares tid, som så kan bruges til patientpleje. En af hovedhjørnestenene i det nye system er, at registreringen foregår ved kilden.

De detaljerede arbejdsgangsanalyser i vinter vil efter al sandsynlighed vise, at også sygeplejerskerne i langt højere grad skal registrere, hvad de foretager sig med patienten.

Jeg har ofte hørt sygeplejersker udtale, at de anser indskrivning af data på computer for at være sekretærarbejde. Men det er vigtigt, at sygeplejerskerne ikke fortaber sig i kompetence- og fagstridigheder fra starten, for så går vi glip af en oplagt mulighed for at præge det stykke værktøj, som vi kommer til at skulle arbejde med fremover.

Baseret på forløb

Der ligger et kolossalt stort stykke arbejde til grund for det nye system, som er bestilt hos Kommunedata. Forskellige arbejdsgrupper, der er udpeget af sygehusledelserne på tværs af faggrupperne, har været med til at udarbejde krav til det nye Patient Administrative System (PAS). Der har desuden været knyttet ekstern konsulentbistand til projektet.

Kravspecifikationen indeholder omkring 2.000 krav. Et af de centrale krav er, at systemet skal understøtte Sundhedsstyrelsens nye tankegang om forløb. Systemet vil blive udarbejdet sådan, at alle tidligere registreringer på en given patient er tilgængelige, når en patient atter kommer i kontakt med sygehuset. Sådan har det ikke været før.

En patient vil med andre ord ikke længere være nødt til at genfortælle sin sygdomshistorie for hver ny indlæggelse. Desuden vil det nye system lette flere arbejdsgange, blandt andet i forbindelse med elektroniske henvisninger og epikriser til de praktiserende læger. En anden fordel ved systemet er, at man undgår megen dobbelt registrering, for det nye system bliver programmeret således, at en allerede registreret oplysning automatisk vil fremkomme i relevante skærmbilleder.

Mange involverede

PAS bliver leveret i flere omgange, med start i 1999. Frederikssund Sygehus bliver det første i amtet, der skal tage systemet i brug, og derefter følger Sygehuset Øresund og Hillerød Sygehus.

En forudsætning for et hurtigt udbytte af de

Side 35

store investeringer er en god implementeringsproces. Mange medarbejdere vil blive inddraget, og der er nedsat implementeringsgrupper på alle afdelinger med cirka tre medlemmer i hver. Grupperne skal tage del i en detaljeret arbejdsgangsbeskrivelse, koordinere at afdelingens brugere får undervisning, og deltage aktivt, når systemet skal tages i brug på afdelingen.

Seks koordinatorer skal støtte afdelingerne på de enkelte sygehuse.

Desuden er der ansat fire instruktører, og yderligere en halv snes mennesker frikøbes fra deres daglige arbejde i et halvt år for at fungere som deltidsinstruktører, når Frederiksborg Amts 3.600 medarbejdere skal undervises i brugen af dette nye system.

Undervisningen er bygget op i forskellige niveauer, alt efter i hvor stor udstrækning medarbejderen skal bruge systemet. Man skelner mellem superbrugere, intensive brugere og lejlighedsvise brugere. De to førstnævnte grupper får først et teoretisk kursus i registreringsregler og klassifikationer. Cirka en måned før implementeringen skal alle brugere på et praktisk kursus i brugen af PAS, hvor der er lejlighed til at afprøve selve systemet.

Overvejelser er nødvendige

Når medarbejderne er blevet fortrolige med første del af det nye system, er det vigtigt, at sygeplejerskerne har gjort sig nogle tanker om, hvad de kunne tænke sig, at sygeplejedelen af den elektroniske patientjournal skal indeholde. Man bør måske se på, om de allerede eksisterende standarder egner sig til at blive lagt på edb. Det kunne også være en opgave for de faglige sammenslutninger at få sat gang i processen med at udarbejde ensartede, specialespecifikke standarder. Edb-udgaven af en standard kunne eksempelvis være et afkrydsningsskema.

Hvis man forestiller sig en standardplejeplan til en astmapatient, ville den nok indeholde felter til registrering af, hvordan patienten er lejret, graden af cyanose, graden af dyspnø og så videre. Der bør selvfølgelig også være mulighed for at indføje noget tekst om patientens psykiske tilstand for eksempel.

Faggrænse- og kompetencestridigheder må ikke få lov til at overskygge det vigtige arbejde, sygeplejerskerne skal i gang med. Det handler om at finde ud af, hvad vi kunne tænke os, at fremtidens edb-værktøjer skal kunne. Det vigtigste er ikke at sidde og udarbejde skemaer og lignende, men at have holdninger, eller krav om man vil, til fremtidens dokumentationsredskab.

Litteratur

  1. Kjærgaard G. Vist kan det lade sig gøre. Sygeplejersken 1998;(31): 10-15, 39.

Forfatteren er PAS-instruktør ved Sundhedsvæsenets IT-afdeling i Frederiksborg Amt.

Nøgleord: Edb, dokumentation, Frederiksborg Amt.

Emneord: 
Dokumentation
IT
Journal