Sygepleje på dansk og grønlandsk

Grønlandske sygeplejestuderende fortæller meget åbent i en række fokusgruppeinterview, hvordan blandt andet deres opvækst har betydning for, at de generelt er meget stille i timerne. Fokusgruppeinterview er en af de metoder, der er anvendt i en undersøgelse af den grønlandske sygeplejeskole til at belyse baggrunden for de grønlandske sygeplejestuderendes stilhed i klasseundervisningen.

Stilheden kommer til udtryk ved, at en del studerende ikke på eget initiativ bidrager til diskussioner i klassen.

Desuden kan det på direkte opfordring fra underviseren tage lang tid, før de studerende kommer med en reaktion i form af et svar på et spørgsmål, selv stiller et uddybende spørgsmål eller lignende.

Formålet med undersøgelsen er at få viden om, hvordan faktorer som kultur, sprog, uddannelsestradition eller andet kan have betydning for de studerendes lave grad af sproglig aktivitet.

Spørgeskemaet

Sproglig aktivitet defineres som den studerendes tilbøjelighed til i klasseundervisningen mundtligt at sætte ord på sin viden og sine holdninger. Undersøgelsen består af tre delundersøgelser – en spørgeskemaundersøgelse, hvor der indhentes nogle baggrundsoplysninger om sprog og uddannelsestradition i opvæksten, en klasseobservationsundersøgelse, hvor den enkelte studerendes sproglige aktivitet i klassen registreres, samt en række fokusgruppeinterview.

På baggrund af klasseobservationerne er de studerende delt i tre grupper – én gruppe med højest aktivitet, én med lavest aktivitet samt en mellemgruppe.

Grupperne har herefter deltaget i et fokusgruppeinterview om faktorer af betydning for aktiviteten i klasseundervisningen.

Formålet med at dele de studerende op i grupper efter aktivitetsniveau har været at tilstræbe homogenitet i grupperne samt at tydeliggøre de forskelle, der måtte være mellem de mest og de mindst aktive.

Hvilke emner, der er blevet drøftet, afhang dels af oplysningerne fra spørgeskemaundersøgelsen, og dels af de faktorer, de studerende selv bragte op i gruppen. Interviewet foregik på både dansk og grønlandsk.

Formålet med denne delundersøgelse var at få et overblik over nogle konkrete sproglige og sociale aspekter.

Sproglige aspekter

Den grønlandske sygeplejerskeuddannelse foregår i et tosproget samfund. For at blive optaget på uddannelsen skal man have grønlandskkundskaber og danskkundskaber på gymnasialt niveau.

I praktikforløbene anvender de studerende i stor udstrækning det grønlandske sprog i forhold til sundhedsvæsenets brugere og nogle samarbejdspartnere. De anvender det danske sprog over for andre samarbejdspartnere samt en del praktikvejledere.

Teoriundervisningen kan foregå på begge sprog, men da hovedparten af undervisere er dansksprogede, vil det hovedsagelig være det danske sprog, der anvendes. Desuden er lærebøgerne primært skrevet på dansk, ligesom eksaminationerne foregår på dansk.

Når det uddannelsessprog, de studerende oftest benytter, er forskelligt fra det sprog, de fleste studerende må formodes at have som modersmål, er det nærliggende at se nærmere på de studerendes sproglige baggrund. Måden at anvende et sprog på kan blandt andet afhænge af, hvordan man har tilegnet sig det – om det er modersmål, tilegnet gennem samvær med andre børn eller lært gennem undervisning (1). Derfor bliver der i spørgeskemaet især fokuseret på sproglige forhold, hvor også forældrenes sprog belyses. Der er spørgsmål om modersmål, forældres modersmål samt den studerendes sproglige kompetence i forskellige situationer.

Sociale aspekter

Det er på mange måder belastende at gennemføre en videregående uddannelse i det grønlandske samfund. Det gælder ikke mindst de vilkår, der er for de sygeplejestuderende i den grønlandske uddannelse.

Den teoretiske del af uddannelsen kan kun gennemføres i Nuuk, hvorimod praktikuddannelsen foregår dels i Nuuk og dels forskellige steder på kysten.

Det betyder for de studerende, at de i løbet af uddannelsen skal flytte ret ofte, og at de i dele af uddannelsen vil være væk fra hele eller dele af deres familie. Det vil sige, at det varierer, i hvilken grad den studerende kan hente støtte og opbakning fra sit sociale netværk.

Familien har stor betydning i Grønland. Familie kan være nære eller fjerne slægtninge. Kernefamilien kan kort beskrives som en husstand bestående af et forældrepar med deres børn, mens den udvidede familie kan være en husstand bestående af flere generationer samt eventuelt andre grene af familien end blot den lige linie. Curtis beskriver 'den udvidede familie' som en udbredt

Side 11

familieform i en bygdebefolkning (2). Hun beskriver også, at familieformen er ved at ændre sig i retning af 'kernefamilien', men at denne udvikling ser ud til i første omgang at slå igennem i byerne.

Den støtte og opbakning, den studerende kan få uden for skolen, vil i mange tilfælde afhænge af omgivelsernes erfaringer med selv at være i et uddannelses- eller udviklingsforløb. Den store betydning, familierelationerne tillægges, har medført, at der i spørgeskemaet også berøres forhold omkring fjernere slægtninge samt venner og bekendte i relation til erhverv og uddannelse.

Observationerne

Den studerendes sproglige aktivitet udtrykkes ikke kun ved, hvor meget eller hvor lidt hun siger. Formålet med den studerendes deltagelse i undervisningen er at lære noget nyt. Læring kan defineres som omstrukturering af viden – det vil sige, at den egentlige læring først har fundet sted, når den studerende på en eller anden måde har forholdt sig til lærestoffet (3).

At kunne reproducere stoffet for eksempel ved at kunne gentage, hvad læreren sagde, eller hvad man har læst i bogen, er i sig selv ikke et udtryk for, at der har fundet læring sted.

Der er aktivitet forbundet med at forholde sig til stoffet, og denne aktivitet kommer til udtryk ved den måde, den studerende kan omsætte stoffet på. Det vil sige, at en undersøgelse af den sproglige aktivitet ikke kun skal vise, hvor meget de studerende siger. Til den sproglige aktivitet hører altså også, hvordan den studerende har forholdt sig til stoffet eller emnet.

Man kan tale om forskellige taksonomier – videnstaksonomi, holdningstaksonomi og færdighedstaksonomi (4). I forhold til klasseundervisningen vil det især være videnstaksonomien og i en vis udstrækning holdningstaksonomien, der er relevant. Det er med inspiration fra disse taksonomier, der er udarbejdet kriterier for, hvordan de studerendes sproglige aktivitet skal vurderes.

At operere med op til seks niveauer vil dog være for detaljeret. Det, der har betydning, er at se på mængden af aktiviteter, og om aktiviteten er ren reproduktion af viden, eller om der er foregået en bearbejdning, inden aktiviteten finder sted. Små nuancer i forhold til taksonomierne er ikke relevante her. Overskueligheden i forhold til selve observationssituationen er derimod vigtig. Derfor

Side 12

er skemaet kun opdelt i fire niveauer. Denne opdeling er dog lavet, så hele taksonomi-stigen er dækket. Aktivitetsadfærden på de forskellige niveauer kan eksempelvis være sådan:

Niveau 1: Den studerende gentager, hvad underviseren har sagt, eller hvad den studerende har læst.

• Den studerende giver små kommentarer eller bemærkninger til noget, underviseren eller en medstuderende har sagt.
• Den studerende stiller interesserede eller afklarende spørgsmål.

Niveau 2: Den studerende argumenterer for eller begrunder det, hun siger.

• Den studerende forklarer noget for klassen eller for underviseren.
• Den studerende stiller uddybende spørgsmål, hvor spørgsmålet bygger på forståelse af emnet.

Niveau 3: Den studerende inddrager anden teori til at belyse emnet.

• Den studerende trækker paralleller til et andet emne eller teori.
• Den studerende redegør for sammenhænge.
• Den studerende giver begrundede løsningsforslag.
• Den studerende er sikker i sin holdning til emnet.

Niveau 4: Den studerende er kritisk analyserende.

• Den studerende diskuterer ved at belyse emnet fra flere sider.
• Den studerende tager kritisk stilling til emnet.
• Den studerende giver begrundede, konkluderende, sammenfattende tilkendegivelser.

Registrering

Registreringen foregik på den måde, at jeg sad i et hjørne i klassen, hvor jeg kunne se alle studerende. Foran mig havde jeg skemaer med de studerendes navne og rubrikker til aktivitetsadfærd på de forskellige niveauer. På skemaet markerede jeg, hver gang en studerende sagde noget, og når en studerende rakte hånden op eller på anden måde non-verbalt markerede for at ville sige noget.

Der var planlagt tolv observationer på hvert hold. Enkelte måtte aflyses på grund af skemaændringer, sygdom eller andre uforudsete forhold. Udvælgelsen af timer foregik ud fra en prioritering af, at der skulle registreres i timer med både interne og eksterne undervisere.

Der skulle dækkes observationer af de studerende i flere forskellige fag, med overvægt

Side 13

i sundheds- og sygeplejetimer, med den begrundelse, at det især er i disse timer, de studerende har rig lejlighed til at inddrage såvel teoretisk viden som praktiske erfaringer i deres drøftelser i klassen. Det var altså især i disse timer, jeg forventede, at de studerende ville bevæge sig på flere niveauer i aktivitetsadfærd.

Overvægten af aktivitetsadfærd ligger på Niveau 1. Det er direkte spørgsmål til underviseren om at forklare eller uddybe gennemgået stof. Det er konkrete svar på underviserens konkrete spørgsmål til stoffet.

Der er også mange registreringer på niveau 2. Her er det især uddybende spørgsmål til underviseren. Der er registreringer på niveau 1 og 2 i hver time, mens niveau 3 og 4 ikke forekom i hver time.

Holdet på andet uddannelsesafsnit har mere end tre gange så mange aktiviteter på niveau 3 og 4 som holdet på første uddannelsesafsnit. Generelt på begge hold forekom aktiviteter på nivaeau 3 og til dels niveau 2 især i forbindelse med fremlæggelse af gruppearbejde.

Interviewundersøgelsen

Fokusgruppeinterview er en planlagt og styret gruppediskussion af et på forhånd afgrænset tema med det formål at opnå viden om variationer i synspunkter og overvejelser omkring temaet (5).

Temaet her er sproglig aktivitet i klasseundervisningen.

Gennem fokusgruppeinterview skal det forsøges at afdække så bred en variation af ideer, synspunkter og erfaringer som muligt (6-7). Det er altså ikke hensigten, at deltagerne skal nå til enighed om de forskellige emner, der diskuteres, men de skal gennem diskussionen belyse emnerne fra flest mulige sider.

Styringen af et fokusgruppeinterview sker gennem en moderator/interviewer. Dennes opgave er at guide diskussionen og ved at være opmærksom på gruppeprocesserne sikre, at alle kommer til orde om hvert emne. Hvis nogle deltagere er særligt dominerende eller tilbageholdende, kan moderatoren gå ind og stille spørgsmål direkte til en bestemt deltager og styrer på den måde gruppeprocessen.

I denne undersøgelse har der været mulighed for, at interview kunne foregå både på grønlandsk og dansk efter deltagernes eget valg. Derfor deltog den grønlandsksprogede sygeplejelærer Birthe Abelsen i de forskellige interview.

Vi fordelte opgaverne således, at BirtheAbelsen interviewede på grønlandsk og jeg på dansk.

Til hjælp for fokusgruppeinterview udarbejdes en interviewguide, der indeholder en oversigt over de emner, der skal belyses. Guiden gennemarbejdes i rækkefølge, og hvert emne belyses af alle deltagere, før man går videre til det næste. Princippet i guiden er at vise de overordnede emner eller spørgsmål. Desuden angives eksempler på supplerende og uddybende spørgsmål for hvert emne. Ved udarbejdelsen af guiden tages der udgangspunkt i de faktorer, der antages at have betydning for den sproglige aktivitet. For at stimulere til diskussion indledes emnerne med udsagn af påståelig karakter. For eksempel:

''Nogle siger, at det ligger i den grønlandske kultur ikke at sige så meget – hvad mener I om det?'' ''Det er vigtigt at kunne klare sig selv, derfor er det et nederlag at stille for mange spørgsmål.''

For at give plads til aspekter, der ikke på forhånd er tænkt på, stilles også spørgsmål som: ''Hvad tror I specielt er med til at hæmme den sproglige aktivitet?'' ''Hvad tror I specielt kan fremme den sproglige aktivitet?''

Åbne deltagere

Det kan måske virke lidt paradoksalt at vælge interview i grupper, når det nu netop ligger i den grønlandske kultur at være tilbageholdende med at træde frem og sige noget i forsamlinger.

Måske ville individuelle interview umiddelbart have virket mere betryggende for deltagerne. Det er ikke til at vide. Men der er i hvert fald ikke noget, der tyder på, at gruppesituationen har virket bremsende på deltagerne. De har været meget optaget af emnerne og i det hele taget vist interesse for undersøgelsen. De har været meget åbne og har forholdt sig ikke kun til spørgsmålene, men også til hinandens udtalelser.

Ofte gav en udtalelse anledning til reaktioner, hvad enten nogle var enige eller havde en anden opfattelse.

Det var de på forhånd fastlagte emner, det umiddelbart faldt deltagerne lettest at forholde sig til. Ved de åbne spørgsmål tog det længere tid, før diskussionerne kom i gang. Til gengæld kom der her helt uventede udtalelser frem, som er interessante for at forstå baggrunden for den lave sproglige aktivitet. Se her den foregående artikel.

Der har været god dynamik i alle grupperne, og alle deltagerne har meget åbent tilkendegivet deres oplevelser af, hvad der kan have betydning for den sproglige aktivitet. Dog kunne det i gruppen med kun to deltagere hurtigt mærkes, når en af deltagerne blev dominerende.

Ved det første interview var der problemer med delingen af moderator/interviewerrollen. Her havde vi stor hjælp af at have en observatør med, der skulle supervisere os. Da vi havde fået rollerne på plads, viste det sig at være en god hjælp for intervieweren, at hun kun skulle koncentrere sig om indholdet i deltagernes tilkendegivelser og sikre, at alle emner blev belyst. Moderatoren skulle derimod ikke bekymre sig om, hvor langt man var nået i forløbet, men koncentrere sig om at alle kom til orde inden for hvert emne.

Det har været en god oplevelse at arbejde med fokusgruppeinterview som undersøgelsesmetode. Som interviewer/moderator har man en lidt mere tilbageholdende rolle end ved individuelle interview, da en del af dynamikken og inspirationen kommer fra deltagerne selv. Til gengæld kan det være krævende hele tiden at følge med i, hvad hver enkelt får sagt, og vurdere, hvor langt ud af et sidespor diskussionen kan gå, inden den skal bringes tilbage igen.

Litteratur

1. Holmen A, Normann Jørgensen J. Tosprogede børn i Danmark. Viborg: Hans Reitzels Forlag; 1993.
2. Curtis T. Mens vi venter på sundheden. København: Institut for Kultursociologi; 1993.
3. Bjørke G. Problembasert læring – ein praksisnær studiemodell. Oslo: Tano; 1996.
4. Orth P., Thøgersen R. Pædagogik. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 1992.
5. Bojlén N.B., Lunde I.M. Fokusgruppeinterview som kvalitativ forskningsmetode. Ugeskrift for læger 1995; 157: 3315-3318.
6. Bojlén S. Det fokuserede gruppeinterview. I: Lunde I.M., Ramhøj P., red. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag; 1995. p. 169-81
7. Morgan D.L. and M.T. Spanish. Focus Groups A New Tool for Qualitative Research. Qualitative Sociology 1984; (3): 253-70.

 Vibeke Østergaard Steenfeldt er sygeplejelærer på Vestsjællands Amts Sygeplejeskole i Slagelse.

Nøgleord: Grønland, sygeplejerskeuddannelsen, uddannelse.