I Sygeplejersken nr. 39/1998 inviterede redaktionen landets sygeplejersker til at deltage i en konkurrence om de bedste beskrivelser af sygeplejen til en velkomstbrochure. Der kom 67 forslag, hvoraf tre blev kåret som de bedste.
En af udvalgte velkomstbrochurer var skrevet af en gruppe på frem hjemmesygeplejersker, og vinderne blev
- Eva Weber
- Kirsten Hultquist,
- Lotte Thomasen
- Lene Klærke
- Susanne Markussen
- Inger Jessen
- Helle Hansen.
Læs mere om konkurrencen i boksen nederst på siden.
Målgruppen er primært 'nybagte' fædre over hele landet. Det overordnede formål er at styrke den lokale sundhedsplejes indsats for at inddrage fædrene ved at udarbejde en pjece. Pjecen skal blandt andet:
- Gøre forældrene opmærksomme på, at faderen udgør en vigtig ressource for barnet.
- Forklare fordelene ved en tidlig inddragelse af faderen i omsorgen for barnet.
- Foreslå konkrete muligheder for, at faderen indgår i omsorgen.
- At henvise til andre kilder, som tilbyder viden om faderskab.
Pjecens omfang er 8 siders A5 fotokopieret folder (2 dobbeltsidede A4-ark).
Pjecen trykkes i 'Sundhedsplejersken' 1. februar 1999 til fri fotokopiering og distribuering i hele landet. Meningen er derefter, at den skal uddeles i hjemmet til fædrene i forbindelse med det første besøg.
Der findes mange tilbud til nybagte forældre og meget oplysningsmateriale. Det er oftest skrevet til mødrene, og der findes ikke noget, der henvender sig med viden om fædre.
Debatten i medierne samt diverse undersøgelser har påvist, at fædre gerne vil indgå i omsorgen for deres børn. Samt at fædre er vigtige i forholdet til deres børn. Det er ligeledes blevet klart, at de bedste forudsætninger for et godt forhold til barnet er så tidlig kontakt som muligt.
Derfor har de danske sundhedsplejersker valgt 'Far' som tema for deres arbejde i 1999.
Der er i vores samfund skævheder i forhold til de muligheder, mænd og kvinder har i forhold til deres børn, men der er også andre årsager til, at fædrene ikke har det nemt. Blandt andet deres forhold til deres egen far som rollemodel, hvis de overhovedet har haft en sådan. Jeg tror, at faderen er nødt til at identificere sin egen faderrolle, da han ikke har tradition for at passe børn.
Sundhedsplejersken kan være understøttende, blandt andet med denne pjece, hvor de kan vise, at sundhedsplejen også er et tilbud til fædre.
Pjecen skal henvende sig til faderen og placere ham centralt i barnets liv. Dette, tror jeg, vil øge chancerne for tidlig inddragelse af faderen og dermed styrke familien på kort sigt og barnet på langt sigt.
Ideen til pjecen er udsprunget fra fædre, jeg har haft kontakt med i mit arbejde.
Pjecen illustreres på forsiden af en sort/hvid stregtegning af far og barn seende fremad. Eventuelt små tegninger inde i pjecen.
Illustrationerne skal være sort/hvide stregtegninger, fordi den let skal kunne kopieres.
Jeg forestiller mig, at der kan vedlægges et lokalt tillæg med de lokale tilbud til fædrene.
Man kunne også forestille sig et tillæg, der henvender sig til begge forældre.
Pjecen 'Til far' vil som planlagt blive bragt i den faglige sammenslutning FS 10s medlemsblad 'Sundhedsplejersken' i februar 1999, hvor årets tema er 'Far'. Pjecen bringes illustreret og efter en let omredigering til fri kopiering for sundhedsplejersker, og den kommer også på Internet.
REDAKTIONELLE KOMMENTARER
Pjecen 'Til far' blev testet af målgruppen med det samme. En af dommerne i læserkonkurrencen er selv nybagt far, og pjecen gik rent ind. Trods alle pjecens kvaliteter, herunder tiltalende layout, klar tale og relevante informationer uden løftede pegefingre og skræmmebilleder, måtte dommerne konstatere, at den ikke helt svarede til kravene i konkurrenceoplægget om en beskrivelse af sundhedsplejen som fag.
Sundhedsplejen som tilbud til familierne er omtalt i mere overordnede vendinger bagest i pjecen. Der var dog enighed om, at pjecen fortjente at blive offentliggjort og at få anerkendende ord med på vejen. Den nybagte far Torben Dan Pedersen har kommenteret pjecen således:
'Til far' synliggør sundhedsplejerskens arbejde over for den person, der oftest kun hører om besøget fra barnets mor, når han kommer hjem fra arbejde. Det er formentlig ret begrænset, hvad fædre ved om sundhedspleje, ud over at det er noget med at snakke amning og veje og måle barnet.
Det mest spændende er måske, at materialet henvender sig direkte til manden i respekt for den omvæltning, et barn også er for ham. Min erfaring fra nu to børn er, at ingen har talt med mig om min rolle, mine omvæltninger, krav og forventninger til mit nærvær, psykiske og fysiske op- og nedture etcetera. Når ingen henvender sig direkte til mig om min far-rolle, er det lige før, det er nærliggende at tro, at det bare er noget, man klarer sådan uden videre.
Derfor er det også ofte et lidt lukket land, når samtalen drejer sig om børn på arbejdspladsen og blandt familie og venner. Denne pjece tager fat på mange af de problemstillinger, der er knyttet til far-rollen. Pjecen gør det langt nemmere at diskutere rollen, idet den kan danne udgangspunkt for emnerne og legalisere, at man tager dem op – også med sundhedsplejersken. Pjecen gør det attraktivt for manden at være hjemme, når sundhedsplejersken kommer på besøg, for nu har han også noget at tale med hende om!
Side 23
Til Far
Du har nok bemærket, at der ikke følger en brugsvejledning eller manual med barnet.
Børn er meget forskellige, og du er nødt til at lære, hvordan dit barn er.
Med barnet følger glæder, sorger, besværligheder, udfordringer og ansvar.
Tillykke med barnet.
Der er kun en ting at gøre: Du må prøve dig frem og give dig selv lov til at søge inspiration inde- og udefra, så skal det nok lykkes.
Hilsen sundhedsplejersken.
Fædre er forskellige
Mænds indgangsvinkel til børn er forskellige, ligesom mænd er forskellige. Nogle fædre oplever en tilknytning til deres barn allerede under graviditeten, f.eks. når ultralydscanningen viser de første synlige billeder af det nye liv, eller når de hører hjertelyden. Andre fædre kan først forholde sig til barnet, når det er født og er til at holde om.
''En far er god, fordi han ikke afbryder, når man taler.''
Ronja, 8 år.
Der har ikke tidligere været tradition for, at fædre tog del i plejen og omsorgen for det spæde barn. Nu er det 'in' at være far med stort F, og mange har en mening om, hvad dette indebærer. Der findes næsten lige så mange måder at være far på, som der er fædre.
Fædre kan: putte, pludre, pleje, passe på, pjatte, promenere, profilere, personliggøre, perspektivere – og meget mere.
''Far er sød, Far er styg, Far er streng, Far kan misforstå. De er heldige, de som har en far.''
Pige, 11 år.
Jo tidligere dit barn får kontakt til dig, jo tidligere kan barnet knytte sig til dig. Barnet vil bl.a. kunne tage imod trøst og senere gode råd.
Om at gå i klub: ''Min far ser, om det er et godt sted, før jeg får lov at gå. Det kan være irriterende, men jeg synes, han er en god far, for han passer på mig og mine søskende.''
Dreng, 5. klasse.
Side 24
Der er i vores samfund skabt nogle muligheder for dette.
''Fædre er skøre.''
Katrine, 8 år.
Sygedagpengelovens § 13:
Stk. 1. Der kan ydes dagpenge i indtil 26 uger efter fødslen.
Stk. 2. Moderen har ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Faderen har i samme periode ret til dagpenge i 2 uger.
Stk. 3. Herudover har forældrene tilsammen ret til dagpenge i yderligere 10 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen. Dagpenge kan kun ydes til en af forældrene ad gangen.
Stk. 4. Efter udløbet af den 24. uge efter fødslen har faderen yderligere ret til dagpenge i 2 uger.
''Nu har jeg taget orlov i 1/2, år og jeg overvejer, om det ikke skulle have været et år. Der sker så meget med min søn lige nu.''
Preben, far til Rasmus 8 mdr.
Ud over dette kan forældre vælge at holde børnepasningsorlov. Børnepasningsorlov søges via Arbejdsformidlingen og a-kassen eller, hvis du er bistandsmodtager, på socialkontoret. Undersøg selv de aktuelle muligheder. Obs! Vær opmærksom på anmeldelsesfristerne.
Børneundersøgelser, sundhedsplejerskebesøg, barnets 1. sygedag osv. er der ikke umiddelbar tradition for, at fædre deltager i. Her må du selv arbejde for, at det bliver en naturlig del på din arbejdsplads. Undersøg evt. din overenskomsts bestemmelser.
''Det allervigtigste, man kan gøre for mænd og kvinder og børn i dag, er at få etableret mændenes nærhed til børnene gennem udvidede barselsordninger for mænd.''
Historiker og mandeforsker Hans Bonde.
Forældre er forskellige
Børn lærer bl.a. ved at se og efterligne de voksne, de omgås til dagligt, først og fremmest deres forældre. Jeres barn kan godt finde ud af, at I gør tingene på hver sin måde. Barnet vænner sig hurtigt til det og får glæde af jer som forskellige kilder til inspiration. I behøver som hovedregel ikke være enige om andet, end at det er i orden at være forskellige. At I er to – én af hvert køn – giver en række fordele for barnet. Hvis en af jer er træt, syg eller af andre grunde ude af stand til at tage sig af barnet, kan den anden aflaste. Når I finder det nødvendigt eller godt for barnet, at én af jer bruger meget tid sammen med det, kan den anden tjene ind til familien imens.
''Feminister siger, at forskellen på mænd og kvinder er kulturel. Men det er den ikke! Mænd og kvinder tænker forskelligt. Og fordi vi har formået at lægge disse forskellige evner sammen, er vores art kommet så langt.''
Zoologen Desmond Morris om, at kvinder ikke kun kan få lighed ved at opføre sig som mænd.
Barnets behov
Det spæde barn har brug for pleje, søvn, mad, omsorg og nærværende forældre. Det vil sige: ren ble, rent tøj, negleklipning, nærvær, kropskontakt, sang og snak. Spædbørn giver udtryk for deres behov ved at græde.
Barnet kan i starten se ca. 30 cm – fra armen og til ansigtet.
Barnet kopierer dig, og det vil det blive ved med at gøre lang tid fremover. Viser du barnet dine tænder (smiler), vil det smile igen til dig. Rækker du tunge af det – ja – så gør barnet også dette.
''Husk at klippe tåneglene lige over.''
Allan Larsen, far til to.
Barnet sover meget. I starten mellem 11 og 23 timer i døgnet. Døgnrytmen er uregelmæssig. Barnet vil med tiden få stadig længere vågne perioder. Barnet skal sove på ryggen. Når barnet selv kan vende sig, er der ikke grund til at bekymre sig om sovestillingen. Undgå at barnet sover for varmt. Barnet skal være lunt, ikke svedigt. Føl efter i barnets nakke. Undgå at barnet udsættes for tobaksrøg. Disse få enkle soveråd er for at undgå vuggedød – og det har hjulpet!
Man kan fremhæve mange ting, der skal tages alvorligt – sikkerhed – vitaminer – vaccinationer – at møde barnet, hvor det er osv. Vi vil her fremhæve allergi som et voksende problem. Allergi kan generelt forebygges ved at:
- Barnet ammes de første 4 mdr. – gerne mere.
- Godt indeklima i boligen.
- Røgfrit miljø.
- – Undgå dyrehår.
Side 25
Mor har eneret på ét felt: At amme
Børn har godt af at blive ammet længe. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes i 4 til 6 mdr. Modermælk forebygger til en vis grad allergi, har altid den rette temperatur, er frisk, lige ved hånden og er gratis. Hvis jeres barn af en eller anden grund ikke ammes, skal det have modermælkserstatning. Snak med sundhedsplejersken.
''I Danmark produceres næsten syv millioner liter om året. Produktionen er fordelt på ca. 60.000 leverandører. Udbuddet følger efterspørgslen. Produktet er helt unikt. Det kaldes modermælk.''
Citat fra go-card.
Sexlivet
Nogle genoptager det seksuelle samliv kort tid efter fødslen, mens andre par ikke har fået genetableret et seksuelt samliv 1/2-1 år efter fødslen. Der er ikke nogle af disse yderpunkter, der behøver at være et problem. Skulle det alligevel volde jer/dig problemer, så tal evt. med egen læge, dine venner, sundhedsplejersken om det eller undersøg, hvilke rådgivningsmuligheder der er i din/jeres kommune.
Beskyt jer altid med kondom i den første tid efter fødslen. Kvinden er i tiden efter fødslen mere modtagelig for infektioner.
Den første ægløsning kommer i øvrigt før menstruationen, og beskytter I jer ikke, er der risiko for at få en uønsket graviditet.
To mdr. efter fødslen tilbydes moderen en undersøgelse hos lægen. Her kan I drøfte fremtidens prævention.
Og lad os igen slå fast. Det er en gammel ammestuehistorie, at amning beskytter mod graviditet. Det gør det ikke!
''– Nå, skal du hjem og være mor?'' sagde inspektøren med et smil. ''– Nej, jeg skal hjem og være far,'' svarede jeg og blev mødt med endnu et vrængende smil.
Mandlig skolelærer om ledelsens reaktion, da han skulle på forældreorlov.
Sundhedspleje
Sundhedsplejersken er en sygeplejerske med flere års erfaring inden for børneområdet. Sygeplejersken gennemgår en ekstra uddannelse på Danmarks Sygeplejerskehøjskole, således at han/hun kvalificerer sig til at udøve sundhedspleje. Der arbejdes ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinier.
Sundhedspleje er et tilbud til alle småbørnsfamilier. Formålet med ordningen er at støtte og vejlede familien omkring forhold, som har indflydelse på barnets udvikling og trivsel. Dette gøres for at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.
''Det er stadig kvinderne, der dominerer i daginstitutioner, skoler og – til en vis grad – hjem. Mænd er nærmest usynlige. Det kan blive et problem, hvis man ikke bevidst gør noget for at styrke drengenes maskuline sider.''
Psykolog Jens Hansen.
Det meste af sundhedsplejerskens arbejde foregår i familiernes hjem.
Når barnet når skolealderen, undersøges det af sundhedsplejersken på skolen til og med 9. klasse.
For at skabe mulighed for at udveksle erfaringer og sikre/forbedre netværket rundt om familien, oprettes der nogle steder mødregrupper, forældregrupper, mødested for børn og fædre, legestuer og andet.
Vi håber, at denne folder vil bidrage til, at du får en god start på den livslange udvikling, det er at være far.
''Han – min far – viser mig, hvordan det er rigtigt at gøre.''
Alaa, dreng 11 år.
Held og lykke
Sundhedsplejen
Mere læsestof
- Kort og godt om amning. Pjece af Tine Vinther Jerris, Komiteen for sundhedsoplysning, 1997.
- Sunde børn. Vejledning til forældre med børn 0-3 år. Sundhedsstyrelsen, 1997.
- Vores barn. Tyk opslagsbog, grundig og instruktiv, om barnets første 6 år. Af Penelope Leach, Lindhardt og Ringhof, 1987.
- Leg med dit barn (0-2 år). Pjece af Lene Berthelsen og Helle Rasmussen, Dafolo forlag, 1998.
- Her er jeg! Hvem er du? Om nærvær, respekt og grænser mellem voksne og børn. Af Jesper Juul, Apostrof, 1998.
- Når du bliver far. Om fader- og forældreroller samt fædres rettigheder. Af Hans Bonde m.fl., Aschehoug a/s, 1994.
- Børns søvn. Om børns søvn fra 0-9 år. Af Marion Thorning, Nordisk Forlag, 1994.
- Mænd er fra Mars, Kvinder fra Venus. Om forskelle i mænds og kvinders måde at opfatte og formidle på. Af John Gray, Borgen, 1995.
Kolofon
Tak for de mange gode råd og citater fra fædre, mødre, børn og sundhedsplejersker.
I nr. 39/1998 inviterede Sygeplejersken alle sygeplejersker til at deltage i en konkurrence om de bedste beskrivelser af sygeplejen til en velkomstbrochure. Nogle af kriterierne var:
- Om sygeplejen er beskrevet kortfattet, klart og dækkende set fra et brugerperspektiv.
- Om sygeplejen præsenterer sig realistisk og i overensstemmelse med afdelingens eller institutionens virksomhedsområde og målsætning.
Dommerpanelet bestod af sygeplejerske Lisbeth Rosdahl, hjemmesygeplejerske Claus Beckmann Christensen og Torben Dan Pedersen, informationschef i Hjerteforeningen. De tre bedste beskrivelser blev præmieret med 10.000.- kroner.
De tre vinderbrochurer
Vejledning til patienterne om hofteproteser
Sygepleje i dit hjem - gør en positiv forskel
De fem velkomstbrochurer, der blev hædret med en gengivelse i sygeplejersken
Sygeplejersken i konsultationen - Sygeplejersken nr. 51/1998
Til far - Sygeplejersken nr. 52/1998
Strålebehandling - Sygeplejersken nr. 1/1999
Kære forældre - Sygeplejersken nr. 2/1999
Velkommen til apopleksiafsnittet - sygeplejersken nr. 3/1999
Vægten lagt på de gode relationer - Sygeplejersken nr. 4/1999