Uddannelsen skal tilpasses lokalt

Sygeplejerskeuddannelsen i Grønland er endnu så ny, at der hidtil kun er uddannet 23 sygeplejersker.

Derfor kan man heller ikke forvente, at tingene kører problemfrit, fremhæver sygeplejefaglig konsulent i Grønlands Hjemmestyre, Ella Skifte.

Hun er ikke specielt overrasket over, at sygeplejelærer Vibeke Steenfeldt Østergaard i sin undersøgelse (1,2) af det første hold grønlandske sygeplejestuderende må konkludere, at sproglige og kulturelle forhold indvirker på de studerendes adfærd under uddannelsen.

Det mest slående for Vibeke Steenfeldt Østergaard er tavsheden i timerne hos de grønlandske studerende.

Selv velforberedte studerende åbner ikke munden af sig selv, men skal direkte udspørges, før de bidrager til klasseundervisningen.

Det gælder også i de timer, hvor der tales grønlandsk, siger hun og peger på, at tavshed siges at være et grønlandsk kulturtræk.

Grønlændere opdrages til at være selvstændige tidligt, og det igen forudsætter respekt for andres selvstændighed.

Derfor vil grønlændere ofte være tilbageholdende med kritik og korrektioner af andre, siger hun og overfører denne adfærd til klassesituationen.

En konkret hverdag

Ella Skifte har som grønlænder selv prøvet at måtte tage en uddannelse på et fremmed sprog og i en anden kultur.

Derfor er det ikke så svært for hende at sætte sig ind i de grønlandske sygeplejestuderendes situation. For selvom uddannelsen i dag er henlagt til Grønland, foregår tingene alligevel overvejende på dansk.

Lærebøgerne er på dansk, og på nær en enkelt undtagelse er også sygeplejelærerne danske.

''Jeg er vokset op i Grønland, men fik min sygeplejerskeuddannelse på sygeplejeskolen i Hillerød. Her havde man erfaringer med os piger fra Grønland, fordi der næsten altid var en grønlandsk sygeplejeelev på hver årgang.

Vi var også meget tavse i sammenligning med danskerne. På grund af sproget og kulturen var vi ikke så meget med i diskussionerne, men ellers klarede vi os på lige fod med vores danske kammerater. Sådan husker jeg det i hvert fald. Og når det kom til praktikken, var vi suveræne. Vi havde håndelaget, var vant til at bruge hænderne.''

Ella Skifte fremhæver en anden forskel, der kan være på danske og grønlandske studerende: ''Grønlændere er ikke så vant til at tænke abstrakt.

Det er danskerne gode til. De tænker meget i hypoteser og kan eksempelvis forestille sig en række situationer, som de vil tackle på bestemte måder alt efter omstændighederne. Hvis der sker det og det, så gør vi det og det, lyder det.

For os grønlændere har hverdagen altid været præget af en række meget konkrete handlinger. Vi har skullet opretholde livet i nogle ekstreme omgivelser. Hver dag har været afgørende for at overleve. Det har præget vores livsform i generationer og er derfor indlejret i den grønlandske kultur. Vi tænker ganske enkelt ikke så meget i teorier.

Derfor tror jeg også, det handler meget om tilvænning hos de grønlandske sygeplejestuderende.

De skal lære også at have en teoretisk tilgang til tingene. Det er nyt for dem som grønlændere, men tingene ændrer sig jo hen ad vejen, i og med at vi får flere og flere uddannede mennesker i det grønlandske samfund.

Nyder stor respekt

Ella Skifte kan nikke genkendende til undersøgelsens udsagn om, at grønlændere er mere autoritetstro end danskerne:

''Det er nok meget karakteristisk,'' siger hun. ''Især når det drejer sig om ældre mennesker.''

I det hele taget har vi også en anden adfærd inden for sundhedsvæsenet end danskerne. Grønlandske patienter vil så nødig være til ulejlighed. Derfor opleves de måske også mere tavse end danskerne. De forventer, at vi som fagpersoner kan give dem de relevante informationer.

De spørger ikke som danskerne igen og igen, men regner med, at vi fortæller dem, hvad de har brug for at vide. Danskerne er mere krævende, om jeg så må sige.''

Ella Skifte undrer sig derimod over, at de grønlandske sygeplejestuderende ifølge undersøgelsen giver udtryk for, at de føler sig underlegne, når de er ude hos patienterne og ikke ved, hvad tingene hedder på grønlandsk.

''Det er dygtige piger, de grønlandske sygeplejestuderende. De nyder stor respekt, når de er ude i praksis.

Side 15

Det grønlandske samfund har brug for dem.

Jeg tror ikke, man skal tage den omtalte tavshed og underlegenhedsfølelse så bogstaveligt. Jeg har også selv som ung sygeplejeelev stået og manglet ord engang imellem, uden at jeg derfor har følt mig underlegen og utilstrækkelig. Men det at kunne forklare tingene på sit eget sprog er naturligvis det vigtigste.

Og helt konkret arbejder vi i det grønlandske sprognævn og i hjemmestyret utrolig meget med sproget. For det er rigtigt, at vi har overtaget den danske sygeplejerskeuddannelse, hvad vi er glade for. Men den skal selvfølgelig tilpasses grønlandske forhold og grønlandsk tankegang. Vores praksis og vores baggrund er meget forskellig fra den danske.''

Vi er stadig så få

Den grønlandske sygeplejerskeuddannelse, der er på fire år, blev etableret i 1994 ved Center for Sundhedsuddannelser (Peqqissaanermut Ilinniarfik) i Nuuk.

Fra starten har det ikke været muligt at tilbyde de grønlandske sygeplejestuderende et fuldgyldigt grønlandsk tilbud.

Der er stadig tale om en meget dansk sygeplejerskeuddannelse, der autoriseres efter den danske sundhedsstyrelses retningslinier, og som derfor er fuldt brugbar i Danmark.

''Vi er stadigvæk meget få uddannede grønlandske sygeplejersker, ligesom vi til dato kun har en enkelt grønlandsk sygeplejelærer,'' siger Ella Skifte. ''Derfor vil det tage sin tid at få tilpasset uddannelsen til grønlandske forhold.''

Ella Skifte, der også sidder i det grønlandske sprognævn, kan fortælle, at man har fået oversat et par lærebøger til grønlandsk, ligesom man nu også tager fat på en lærebog i psykiatri.

Der er tale om et tidskrævende og ikke helt let arbejde. Et af de væsentlige problemer er nemlig, at det grønlandske sprog ofte mangler ord for de danske:

''I Grønland havde vi tidligere eksempelvis ikke noget ord for en celle. Vi skulle både lære et nyt ord og samtidig mentalt forholde os til, hvad en celle er for en indretning,'' siger hun.

''Vi er gode til anatomi og fysiologi, når det drejer sig om de store ting, om jeg så må sige, lever, hjerte, nyrer. Det kender vi fra dagligdagen, når vi har flænset sæler, fugle og så videre. Men enkeltdelene, de små detaljer, har vi ikke noget sprog for. For os som grønlændere er det nye fænomener og nye ord, som vi også tankemæssigt skal forholde os til. Jeg går selv meget op i at bruge de rigtige ord, men det sker da ofte, at jeg må slå op i ordbogen.''

Sygeplejersker fra Grønlands sundhedsdistrikter har i øvrigt lige været samlet til temadage på Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk, hvor man netop har beskæftiget sig med tilpasningen af den grønlandske sygeplejerskeuddannelse.

Nøgleord: Grønland, sygeplejerskeuddannelsen, uddannelse.