Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Strålebehandling

Information i billeder

Sygeplejersken 1999 nr. 1, s. 54-55

Af:

Joan Hald, sygeplejerske,

Bente Bislev Jensen, afdelingssygeplejerske

I Sygeplejersken nr. 39/1998 inviterede redaktionen landets sygeplejersker til at deltage i en konkurrence om de bedste beskrivelser af sygeplejen til en velkomstbrochure. Der kom 67 forslag, hvoraf tre blev kåret som de bedste.

En af udvalgte velkomstbrochurer var skrevet af en gruppe på frem hjemmesygeplejersker, og vinderne blev

  • Eva Weber
  • Kirsten Hultquist,
  • Lotte Thomasen
  • Lene Klærke
  • Susanne Markussen
  • Inger Jessen
  • Helle Hansen.

Læs mere om konkurrencen i boksen nederst på siden. 

Information i billeder

Hvordan formidler vi information til et barn, der skal i strålebehandling? Det var det spørgsmål, vi på stråleterapien Onkologisk Afdeling på Aalborg Sygehus stillede os selv.

Vi valgte at udforme en mappe, hvor fotografiet er den primære informationskilde, ledsaget af korte tekster. Processen blev omfattende, fordi vi syntes, at det var vigtigt at fortælle barnet, hvem det møder undervejs i forløbet, om de praktiske foranstaltninger, hvordan stråleterapien forgår og endelig informere om bivirkninger.

Mappen skulle henvende sig direkte til børnene selv, og derfor valgte vi at bruge mange fotografier og tegninger. Af samme grund brugte vi en barnemodel på billederne. Vi valgte at vise Rikkes gang i afdelingen fra start til slut. For at gøre fotografierne yderligere børnevenlige, supplerede vi med dukken Kasper, der optræder på de fleste billeder. Mappen er på 20 sider og i A4-format.

REDAKTIONELLE KOMMENTARER

Den flotte informationsmappe, som fortæller om, hvordan strålebehandling foregår i Stråleterapien, Onkologisk Afdeling på Aalborg Sygehus, kunne ikke undgå at vække opmærksomhed på redaktionen og hos dommerne i læserkonkurrencen. Informationsmappen kunne dog ikke komme i betragtning, da prisvinderne skulle findes, dels fordi den ikke indeholder en beskrivelse af sygeplejen, dels fordi den allerede er i brug. Mappen har imidlertid så mange kvaliteter, at der var enighed om, at den skulle præsenteres i Sygeplejersken.

Layouten og de meget instruktive farvebilleder af god kvalitet sender signaler til modtageren om omhu, kvalitet og professionalisme. Modtageren er i centrum. Dertil kommer kludedukken Kasper, der tager brodden af den alvorlige situation, barnet og forældrene er i. Det er sober information, der øger trygheden til personalet og giver grundlag for samtale og spørgsmål. Forældre vil beroliges ved at mærke, at man vil gøre noget for deres syge barn, og tonen er positiv, selv om behandlingen og apparaterne og baggrunden for det hele er skræmmende i sig selv.

Idéen, billederne og den gennemtænkte opbygning af informationsmappen må kunne inspirere andre til at gå i gang med noget tilsvarende.

Der ligger nok et problem i, at pjecens målgruppe er så bred. Den henvender sig lige fra børn i børnehavealderen og til deres forældre.

Det betyder, at tekstens sværhedsgrad svinger. Nogle gange henvender den sig til større børn og forældre, andre gange til småbørn. Et barn i børnehavealderen har måske ikke det store udbytte af at høre, at ''Terapiscanningen udføres af en fysiker.'' Ord som ''behandlingsapparat, simulering, behandlingsfelt og laserlys'' hører også hjemme i den svært forståelige afdeling. Problemet kan næppe løses, medmindre man laver forskellige tekster til forskellige målgrupper. En forældrebog med de mere avancerede forklaringer vil nok altid være en god idé, fordi det giver forældrene mulighed for at forklare børnene i familiens eget sprog, hvad det er, der skal ske.

Også små børn stiller spørgsmål og vil have svar på ''hvorfor.'' Af den grund skal afdelingen nok huske på at få begrundelser med i fremtidige udgaver af informationsmappen. Hvorfor skal der overhovedet laves en behandlingsskal? Det får vi aldrig svar på.

Side 55

Strålebehandling

SY-1999-01-54Teksten er kort, men informativ, og ledsages af mange letaflæselige fotokopier og tegninger.

Til dig, der skal have strålebehandling, og dine forældre.

Vi tror, at det er lettere for dig at gennemføre behandlingen, når du er godt forberedt. Behandlingen er et samarbejde mellem personalet, dig og dine forældre. Det er vigtigt, at I er godt informeret om behandlingen.

Vi vil i bogen vise billeder om, hvordan fremstillingen sker af en behandlingsskal samt planlægningen af strålebehandlingen. I bogen vil vi følge Rikke. Hun er fem år. Rikke skal have lavet en behandlingsskal. Derefter skal selve strålebehandlingen planlægges.

Din mor, far og eventuelle søskende må gerne følge dig i hele forløbet. Rikkes mor arbejder som sygeplejerske i Stråleterapien og er derfor med på nogle af billederne. Figuren bagved hedder Kasper. Måske har du set ham før?

Fremstilling af termoplastskallen

Sådan ser termoplastskallen ud, når den er færdig. Nu skal du se, hvordan den får form efter Rikkes hoved. Når du skal have behandling på hoved, hals eller overkrop, bliver der lavet en støtteskal, som du skal ligge i.

På den stue, du skal have lavet din støtteskal, arbejder der to piger, som hedder Bodil og Laila. Her ser du Laila sammen med Rikke. Du skal ligge på et leje, – puden bliver formet, så den passer dig.

Plastmaterialet er hårdt, og for at det kan blive blødt og formes efter din krop, bruger Laila og Bodil et kar med varmt vand. Det varme plastmateriale brænder dig ikke, men kan føles ubehageligt, når du får det på huden. Det går dog hurtigt over igen.

Når karret varmes op, larmer det som et gammelt damplokomotiv. Plastmaterialet skal nu formes efter Rikkes hoved. Nu er plastmaterialet formet færdig. Rikke skal nu ligge cirka fem minutter, så det bliver ved med at bevare formen.

Mor og far kan holde dig i hånden hele tiden.

Terapiscanning

Din strålebehandling skal planlægges på computer. Derfor skal du have foretaget en ekstra undersøgelse, en såkaldt terapiscanning. Undersøgelsen foretages i røntgenafdelingens CT-scanner.

Ved undersøgelsen ligger du stille på et leje, som langsomt køres gennem røntgenapparatet, der har form som en stor ring. Terapiscanningen foretages af en fysiker. Her er det Annette sammen med Rikke. Annette foretager opmærkningerne på støtteskallen inden scanningen og til hjælp ved simuleringen.

Side 55

Simulering

Den første dag, du og dine forældre kommer i stråleterapien, vil lægen, sygeplejersken og fysikeren finde ud af, nøjagtigt hvor på kroppen du skal have din strålebehandling.

Det sted på kroppen, hvor strålebehandlingen går ind hedder: Behandlingsfeltet. For at finde behandlingsfeltet bliver der brugt et apparat, som hedder en simulator. Simulatoren ligner behandlingsapparatet. Det kan efterligne (simulere) de forskellige stillinger, som behandlingsapparatet kan stilles i.

Her tegner Annette behandlingsfelterne ind på skallen. Der vil også være en sygeplejerske inde hos dig. Mor og far får også lov til at være hos dig.

Strålebehandlingen

Hvordan foregår behandlingen?

Først kommer du ind i et stort rum med tykke vægge. Der står den store strålemaskine. Sygeplejerskerne vil hjælpe dig op at ligge rigtigt på lejet. Derefter bliver maskinen drejet sådan, at strålerne rammer akkurat dit behandlingsfelt. Dette kan sygeplejerskerne se ved hjælp af nogle røde laserlys og en fjernsynsskærm, hvor de kan læse oplysninger fra simulatorens computer.

Indstillingen tager nogen tid, fordi det skal være helt nøjagtigt. For at sygeplejerskerne kan se det røde laserlys, bliver lyset i rummet dæmpet. Her er det Vibeke og Brita, der sammen får apparatet indstillet.

Det er vigtigt, at du ligger musestille, så behandlingsfeltet ikke rører sig, før behandlingen er færdig. Selve behandlingen tager cirka et minut.

BEHANDLINGEN GØR IKKE ONDT, KAN IKKE MÆRKES, IKKE SES, MEN HØRES

Når maskinen laver strålerne, kan du høre summelyde og klikkelyde. Sygeplejerskerne og dine forældre ser dig på en fjernsynsskærm hele tiden, mens du ligger der.

Du kommer på tv

Når apparatet er indstillet, går de andre ud i et lille rum, lige ved siden af det du ligger i. Du kan tale med dem, der er i det andet rum via et samtaleanlæg, men fordi det er vigtigt at ligge musestille, er det måske bedre, at en af dine forældre taler til dig, for eksempel læser en historie.

Hvis du bliver ked af det, kan du løfte armen, og vi stopper maskinen og kommer ind til dig. Måske kunne du også have lyst til at tage en dukke eller et krammedyr, som du er glad for, med herind.

Færdig for i dag

Efter behandlingen har du mulighed for at sidde lidt og lege. 

Er der nogle bivirkninger ved behandlingen?

Strålebehandlingen påvirker også dine raske celler i kroppen. Du kan derfor få nogle gener (bivirkninger). Der er forskel på, hvor mange bivirkninger du kan få. Det kommer an på, hvor i kroppen du skal have behandlingen.

TRÆTHED

Mange føler sig mere trætte end ellers. Hvil dig så meget, som du trænger til. Det er godt at være lidt ude hver dag, for du har godt af frisk luft.

KVALME, opkastninger, diarre.

Hvis du får strålebehandling imod maven, kan du få diarre, kvalme og opkastninger. Diarreen kan fortsætte et stykke tid efter, at behandlingen er ovre. Du kan også få kvalme af at få strålebehandling på hovedet samt hovedpine.

Vi kan give dig medicin imod de gener, når vi har fortalt det til lægen. Prøv selv at spise lidt, men ofte, og prøv at drikke mest muligt.

HÅRTAB

Hvis du får strålebehandling imod hovedet, kan du tabe håret i en periode. Det begynder som regel først to uger efter, at behandlingen er startet. Hvis du vil, kan du få en paryk.

Det er en god ide at komme hen til parykmageren, før du taber dit hår, så han kan se, hvordan dit hår ser ud, og finde en paryk, der ligner.

TØRHED OG SÅR I MUND OG HALS

Får du stråler i munden eller på halsen, kan du let blive tør inde i munden og få sår. For at få mere spyt, kan det være godt at tygge tyggegummi eller spise sukkerfri pastiller.

Det er ekstra vigtigt, at du børster tænder med en blød tandbørste efter hvert måltid, fordi bakterier trives godt, når munden eller halsen er svækket.

HUDEN

Der, hvor du får behandling, bliver huden rød, stram og irriteret. Derfor er det bedst, at du har tøj på, som er lavet af bomuld og ikke strammer. Det er ikke godt at bruge parfumeret sæbe og creme på behandlingsstedet, fordi det vil genere din hud yderligere. Når du skal vaske dig, må du brusebade og tørre dig meget forsigtigt, når du er færdig.

Behandlingsfeltet skal helst ikke have direkte sol før tidligst et år efter behandlingen. Det er, fordi behandlingsstedet kan blive mørkere og mere solbrændt end resten af kroppen. Hvis du synes, at det er svært at undgå solen, må du smøre solcreme på med høj faktor (spørg på apoteket).

Får du strålebehandling på hovedet, bør du bruge kasket, tørklæde eller lignende, når du er ude i solen.

FOR SKOLEBØRN

Til dig, som går i børnehave eller skole, er det vigtigt, at dine forældre fortæller dine kammerater og de voksne om din sygdom og den behandling, som du skal have.

Hvis du har lyst er det i orden, at du tager en god ven/veninde med herind.

BLODPRØVER

I dit blod er der de hvide blodlegemer, som bruges til at forsvare kroppen imod andre sygdomme. Strålebehandlingen kan ødelægge en del af dem, så derfor vil laboranterne regelmæssigt tage blodprøver på dig. Derved kan lægerne holde øje med dine blodlegemer.

EFTER ENDT STRÅLEBEHANDLING

Selvom du er færdig med dine behandlinger, kan du stadig være træt, uoplagt, have kvalme og diarre. Det vil som regel gå over efter tre-fire uger. Det er vigtigt at smøre og pleje huden i behandlingsfeltet. Du skal bruge den creme, som vi giver dig inden afslutningen.

TIL BØRN SOM SKAL I NARKOSE

Fordi det er så vigtigt at ligge musestille under behandlingen, er der nogle børn som skal sove, imens de bliver behandlet. For at du kan sove, så skal vi have hjælp fra narkosen. På billedet ser du, at narkoselægen sprøjter medicinen ind i den lille plasticslange, som du har inde under huden. Så bliver du træt og falder i søvn. Imens du sover, løfter mor eller far dig over på lejet, hvor du skal behandles.

Kasper må du få med hjem, for nu har I to jo fulgtes ad.

Konkurrence: Beskriv sygeplejen til en velkomstbrochure

I nr. 39/1998 inviterede Sygeplejersken alle sygeplejersker til at deltage i en konkurrence om de bedste beskrivelser af sygeplejen til en velkomstbrochure.  Nogle af kriterierne var:

  • Om sygeplejen er beskrevet kortfattet, klart og dækkende set fra et brugerperspektiv.
  • Om sygeplejen præsenterer sig realistisk og i overensstemmelse med afdelingens eller institutionens virksomhedsområde og målsætning.

Dommerpanelet bestod af sygeplejerske Lisbeth Rosdahl, hjemmesygeplejerske Claus Beckmann Christensen og Torben Dan Pedersen, informationschef i Hjerteforeningen. De tre bedste beskrivelser blev præmieret med 10.000.- kroner.

De tre vinderbrochurer

Velkommen til F0631   

Vejledning til patienterne om hofteproteser

Sygepleje i dit hjem - gør en positiv forskel

De fem velkomstbrochurer, der blev hædret med en gengivelse i sygeplejersken

Sygeplejersken i konsultationen -  Sygeplejersken nr. 51/1998     

Til far - Sygeplejersken nr. 52/1998    

Strålebehandling - Sygeplejersken nr. 1/1999   

Kære forældre - Sygeplejersken nr. 2/1999    

Velkommen til apopleksiafsnittet - sygeplejersken nr. 3/1999     

Vægten lagt på de gode relationer - Sygeplejersken nr. 4/1999

Buler og krøller - Sygeplejersken nr. 6/1999