Væk med uønsket hår

Der er lagt gel på patientens hageparti, laseren arbejder, og suget sørger for, at patienten ikke skal trækkes med lugten af brændt hår.Hudlæge Henrik Mikkelsen og konsultationssygeplejerske Sonja Agergaard skal i gang med at fjerne uønsket hår på deres patient, en yngre kvinde, som ikke bryder sig om sin tiltagende skægvækst.

dag kan sundhedssektoren tilbyde behandling af lidelser, der ikke umiddelbart er behandlingskrævende, men som påvirker det almene velbefindende. Sådanne behandlinger, der tidligere blev regnet for rent kosmetiske, kan for eksempel være behandling af kvinder med uønsket hårvækst i ansigtet. Det ses blandt andet ved hormonelle forstyrrelser, men der ligger dog ofte en familiær disposition bag denne type hårvækst.

Hårfjernelse kan også være et ønske, der har baggrund i moden. Synlig hårvækst kan for eksempel være generende, når badedragten bliver mindre og mindre. Mænd kan være generet af uønsket hårvækst i næse og ører eller af kraftig hårvækst på ryggen.

Det sidste nye inden for hårfjerning foregår med laser, og den type, der anvendes til hårfjernelse, er en langpulsende alexandritlaser.

Apparatur og metode

En laser er en speciel strålekilde, der blandt andet har den egenskab, at den udstrålede energi er meget konstant. Strålingen kommer ud af laseren som et snævert og næsten parallelt strålebundt, og strålingen foregår ved én bølgelængde og én retning. Til sammenligning kan nævnes glødestråling fra en glødelampe. Her har lyset mange bølgelængder og mange retninger.

Ved hårfjernelse er laserlysets mål hårroden, som har et større melaninindhold end den omliggende hud. Melaninet er indeholdt i nogle store granulae. Større granulae afkøles ikke så hurtigt som mindre granulae. Der sker derfor en akkumulering af varmen, indtil der sker irreversibel skade af hårkimen.

Overhuden indeholder også melanin, men i mindre granula, og derfor er varmeakkumuleringen mindre. Dette princip kaldes termokinesi og kan forklares ved at betragte en kop vand og en spand vand, som er opvarmet til samme temperatur. Koppen har i forhold til massen en større overflade

Side 49

og afgiver derfor hurtigere varme til omgivelserne. Analogt vil et kar med en lille diameter køles hurtigere end et stort kar.

Da overhudens termale relaksationstid (tiden for køling af en opvarmet struktur) er op til 10 meter i sekundet, og hårets termale relaksationstid er 40 meter i sekundet, skal en laser udsende den nødvendige energimængde med en pulslængde mellem 10 og 40 meter i sekundet. Overskrider man med en vis energimængde den termale relaksationstid, vil der kunne opnås en ligevægt mellem varmeoptagelse og afkøling, hvorved der ikke sker akkumulering af varmen og mindre høj temperatur som følge.

Vil man udføre en lyskontrolleret termisk destruktion af en struktur, skal man tilføre tilstrækkelig energi. Energimængden er et produkt af lysstyrken og tiden (blinklængden). Hvis energimængden fordeles med en passende blinklængde, kan man destruere hårkimen uden at genere huden.

Selektiv termokinesi anvendes ved hårfjernelse. De hidtidige metoder ­ plukning med pincet, barbering, cremebehandling, voksning, elektrolyse og rubinlaserbehandling er mindre effektive, kræver gentagne behandlinger og giver forskellige uønskede bivirkninger i form af smerter, risiko for betændelse og ardannelse.

Hvis man skal forklare selve behandlingen, må man først repetere lidt om normalt hår. Hår består af skaft og rod. Hovedparten af hårskaftet er den del, man ser. På den nederste del af den løgformede hårrod findes hårkimen. Roden er omgivet af et rør, kaldet hårsækken.

Det er fra kimen og hårsækken, det nye hår dannes, når det gamle hår er faldet ud eller plukket af.

Fra hårkimen i bunden af hårsækken vokser det nye hår frem over hudens overflade. Hårenes cyklus består af en vækstcyklus, en hvilefase og en udstødningsfase.

Hårets levetid er meget forskellig for de forskellige hårtyper.

Øjenhår har således en levetid på cirka fem måneder, hvorimod hovedhår bliver to-fire år eller mere. I denne forbindelse er det dog hårets hvilefase, der er interessant, da det har betydning for behandlingernes planlægning.

For eksempel er skæghårs hvilefase seks uger og pubeshårs tre måneder. Benhår kan være hvilende i et halvt år.

I hårroden findes der store mængder af melanin, der opsuger det røde laserlys, hvorved der udvikles varme. Laserlysets styrke og blinklængde tilpasses, så der ikke sker utilsigtet påvirkning af hårets omgivelser og

Side 50

af huden. Laserne kan ikke behandle det hår, der ligger i hvilefase.

Behandlingen

Det er hårene i vækstfasen, der opvarmes til en temperatur, hvor hårkimen destrueres af laserlyset. Hårkimen indeholder lige efter udstødning af hår ikke tilstrækkelig melanin til at kunne behandles. Man vil derfor se en vis nydannelse, så behandlingen må gentages, indtil resultatet er tilfredsstillende.

Den langpulsede alexandritlaser gør det muligt at tilføre den energimængde, der skal til for at fjerne lysere hår. Mørkhårede har større mængde melanin og vil derfor have den hurtigste effekt af behandling. Tykkelsen af håret har også betydning for behandlingen, idet grovere hår har mere melanin og derfor er lettere at behandle.

Under og efter behandlingen køles huden, så behandlingen stort set er smertefri. Man ser, at der en vis gullig sværtning af kølegeleen omkring hårene, ligesom der kan ses en relativt skarp afgrænsning af et område, der er behandlet én gang og et ubehandlet område.

Efter behandlingen kan der være nogen rødme af huden i op til et par timer. Der er normalt ikke blærer eller sår.

Resultater

Den langpulsede alexandritlaser har nu været anvendt i over et år. De hidtidige resultater er meget positive. Over halvdelen af hårene er væk efter behandling. Effektiviteten efter 1-2 behandlinger er optalt til 86 procent. Personer, som blev behandlet for flere år siden under udviklingsarbejdet, har ikke hårvækst på de behandlede områder.

Med den her nævnte metode kan en mørkhåret patient regne med tilfredsstillende hårfjernelse efter tre behandlinger. Generne er få, idet der i reglen kun er rødme i op til nogle timer.

Lysere hår kræver større lyspåvirkning og flere behandlinger. Mørk hud er ikke en hindring for behandlingen, men lyspåvirkningen må mindskes. Det er derfor nødvendigt med flere behandlinger. Desuden vil mørkere patienter have risiko for midlertidigt pigmenttab, specielt hvis det er nyligt erhvervet solbrændthed (for eksempel solarium).

Laserlys bruges både til hårfjernelse og til behandling af blodkar med flere millimeter i diameter. Behandlingen udgør derved et alternativ til skleroserende behandling af uønskede kar på underekstremiteter. Laserlys kan fjerne uønsket hårvækst uanset lokalisation på kroppen. Man kan således fjerne uønsket hår fra for eksempel bikiniområde, omkring papil, hage og overlæbe.

Behandlingen af uønsket hårvækst regnes stadig for kosmetisk og dækkes derfor ikke af sygesikringsoverenskomsten. Behandlingen foretages af en speciallæge, der har en supplerende uddannelse, med indsigt og viden om lasere.

Sygeplejen

Sygeplejerskens funktion består meget i at informere, kontrollere og sikre en høj kvalitet af hygiejnen. Efter at patienten har fået en konsultationstid hos lægen, informerer sygeplejersken om, hvordan selve behandlingen foregår, og hvordan man skal forberede sig. Hårene må ikke barberes eller plukkes lige før behandlingen. Vi foretrækker, at hårene har en længde på cirka 1-2 millimeter. Det er ikke tilrådeligt at tage sol før behandlingen, specielt ikke solariumsol, da dette giver en ukontrolleret lyspåvirkning.

Selve behandlingen foregår ved, at patienten lejres på en briks. Patienten får beskyttende briller mod laserlyset. Behandlingsområdet dækkes med kold gelé. Efter behandlingen fjernes geleen. Området køles i nogle minutter enten med isterninger eller gelepuder. Sygeplejersken informerer igen om eventuelle gener. Der kan i de første timer efter behandlingen være en let rødme af det behandlede område. Solbadning frarådes i kort periode efter behandlingen. Rødmen kan lindres med køling eller fugtighedscreme. Opstår der andre gener, beder vi patienterne om at kontakte klinikken, da efterbehandlingen ikke er almindelig kendt.

Litteratur

1. Connolly og Paoline: Cosmetic Dermatology Vol. 10, 12 decemer 1997.

Sonja Agergaard arbejder på Hudklinikken i Birkerød.

Nøgleord: Epilering, laser-epilering.