Hash: Rusmiddel eller medicin

Der har i løbet af det sidste halve år været positiv opmærksomhed i såvel tv som i dagspressen om brug af hash i behandlingen af alvorligt syge mennesker. I sommeren 1997 vistes DR-Dokumentar-programmet 'Kampen om Hampen' af journalist Ulrik Holmstrup og filosof Michael Jourdan.

Her talte amerikanske læger for at få stoffet anerkendt som lægemiddel. TV-udsendelsen gav håb for danske patienter, der befandt sig i en situation, som kunne sammenlignes med de amerikanske brugere af hash som medicin.

Som ansatte på onkologisk afdeling møder vi i vores daglige praksis kræftpatienter, hvor vores nuværende metoder til lindring af symptomer er utilstrækkelige. Vi undrer os over, at vi ikke kender de medicinske muligheder med hash, hvis det er så virksomt, som det hævdes i TV-programmet.

I tiden efter udsendelsen har danske patienter spurgt efter hash som medicin uden at kunne få fyldestgørende svar, da kendskabet i sundhedsvæsenet til dette lægemiddel er begrænset. Amerikanske forskere mener, at hash har en positiv effekt på en række symptomer og lidelser som appetitløshed, kemoterapiinduceret kvalme, tristhed, glaukom, muskelkramper og smerter.

Litteraturen viser (1,2,3,4), at hash kan være et supplement til de etablerede antiemetikaregimer mod kemoterapiinduceret kvalme i de tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkelig effekt.

Ligeledes kan appetitløshed behandles aktivt – et symptom der i dag er svært at lindre. Ofte oplever patienterne appetitløshed og tristhed, og ved at behandle disse symptomer får patienterne mulighed for en øget livskvalitet.

Patientens behov

For at kunne tilbyde patienterne størst mulig lindring, færrest mulige bivirkninger og bedst mulig helbredelse, er vi forpligtede til at udøve sygepleje på baggrund af den nyeste teoretiske viden. Uafhængigt af den prestige eller mangel på samme, der måtte være forbundet med en given behandlingsform.

Det må være patienternes behov, der er styrende for, hvilke tiltag der skal prioriteres og iværksættes. Det er i høj grad en sygeplejeopgave at formidle den viden, vi opnår fra patienterne om deres behov og problemer, til lægerne og derved være med til at sætte fokus på de symptomer, som patienterne oplever som svære at udholde og håndtere.

Det indebærer også at være med til at pege på nye løsningsmuligheder, der kommer til vores kendskab. Patienterne forventer en faglig ekspertise og information om de nyeste behandlingsmuligheder, som de blandt andet kan stifte bekendtskab med via tv, tidsskrifter og Internettet.

Hashens historie

Cannabisplanten har i mange kulturer været brugt som lægeurt i århundreder (5). Da hash blev forbudt i Danmark i 1961, forsvandt muligheden for fortsat at anvende stoffet til medicinsk brug. Det aktive stof i cannabis – delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) –

Side 35

kan fremstilles syntetisk. Det er gjort. Produktet hedder Marinol. Marinol er ikke registreret som lægemiddel i Danmark, men kan benyttes til behandling af alvorligt syge mennesker efter tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, paragraf 25 i lægemiddelloven.

Vi beskæftiger os i det følgende kun med det syntetisk fremstillede produkt, da det ikke er legalt at indtage THC på anden måde i Danmark.

De fleste har kun kendskab til hash som et sundhedsskadeligt rusmiddel, hvor hashrygning fører til brug af hårde stoffer, den såkaldte vadestensteori. En del eksperter er enige om, at denne teori ikke holder. Det kan ikke bevises, at hashindtagelse disponerer for trang til hårde stoffer, selvom de fleste narkomaner er debuteret med cigaretter, alkohol og hash (6).

Det kan sammenlignes med, at alle motorcyklister har kørt på cykel, men ikke alle cyklister ender som motorcyklister af den grund.

Hash har gennem tiderne været tillagt egenskaber som værende voldsfremkaldende og årsag til vanvid og kontroltab. Alle disse påstande kan ikke dokumenteres, og alt tyder i retning af, at hash er fejlrubriceret som stærkt narkotikum. De skadelige virkninger er overdrevne i forhold til virkeligheden, men misbrug af hash er nærmere sundhedsskadeligt på niveau med overdreven brug af alkohol og tobak (6).

Myter om hash

Vi kan se nogle vanskeligheder i at anvende THC medicinsk, da både patienter, pårørende og sundhedspersonale kan have fordomme. For eksempel frygt for at skabe afhængighed. Vi vil gerne medvirke til at komme disse myter og fordomme til livs, sådan at det er dokumenteret viden, der er afgørende for, om THC skal anvendes medicinsk.

Vi tager i denne sammenhæng ikke stilling til den aktuelle debat i politiske kredse om, hvorvidt hash skal legaliseres eller ej, da det ikke direkte har betydning for den medicinske anvendelse af THC.

Vi vælger at se nærmere på THCs effekt på kvalme, appetitløshed og tristhed hos kræftpatienter. Den anvendte litteratur (1,2,3,4) er valgt ud fra krav om anerkendte forskningsmetoder såsom randomisering, dobbelt blinde undersøgelser, brug af visuel analog skala (VAS), indbyrdes sammenlignelighed og anvendelse af patientudsagn. En del af den anvendte litteratur ligger endvidere til grund for Lægemiddelstyrelsens godkendelse af Marinol til brug i Danmark.

Hash som medicin

Litteraturen beviser, at THC er et virksomt lægemiddel mod kemoterapiinduceret kvalme, men det må understreges, at der endnu ikke er lavet sammenlignende studier mellem THC og de nyeste kvalmestillende stoffer, 5HT3-antagonisterne Kytril, Zofran og Navoban. THC er ikke undersøgt i forhold til kvalme, der ikke er kemoterapiinduceret.

THC i små doser er et virksomt middel til at stimulere appetitten hos kræftpatienter. Det er i litteraturen dokumenteret, at vægttab kan standses og i nogle tilfælde vendes til

Side 36

vægtøgning, og subjektivt føler patienterne større appetit.

Det er vist, at THC mindsker tristhed hos kræftpatienter. Ved tristhed forstår vi: lavt aktivitetsniveau, træthed, sortsyn og manglende overskud. Tristhed må ikke forveksles med en behandlingskrævende depression.

Der er muligvis også ført bevis for andre virkninger af THC, som vi dog ikke har undersøgt.

Bivirkninger

Der er stor forskel på, hvor svære bivirkninger der er beskrevet i de forskellige studier. Det drejer sig hyppigst om symptomer fra centralnervesystemet i form af svimmelhed og træthed, men også kvalme og eurofi nævnes. Det har ikke været muligt for os at finde en entydig forklaring på, at der i nogle studier er op til en tredjedel af patienterne, der oplever generende bivirkninger, mens der i andre undersøgelser er meget få.

Vi ved dog med sikkerhed, at ældre tåler stoffet dårligere end yngre, og at bivirkningerne aftager efter nogle dages behandling, hvorefter dosis kan øges til ønsket effekt. Der anvendes i de medicinske undersøgelser væsentlig lavere serumkoncentrationer af THC end den koncentration, der er nødvendig for misbrugeren for at opnå rusvirkning. I litteraturen er der ikke beskrevet irreversible langtidsskader efter misbrug af hash ud over bronkitis og lungecancer ved rygning, trods det at stoffet har været kendt (mis-)brugt i hundreder af år (6). Der er derfor næppe grund til at tro, at medicinsk anvendelse af THC skulle give uventede senfølger.

Fakta frem for fordomme

Der er kun lavet få undersøgelser af THC de seneste 20 år. Der er endnu ikke forsket i dette emne i Danmark, men vi har kendskab til, at der i øjeblikket planlægges en større undersøgelse fra onkologisk afdeling på Herning Centralsygehus med deltagelse af kræftpatienter fra flere hospitaler.

De amerikanske undersøgelser, vi har kendskab til, er alle lavet på meget små patientgrundlag, typisk under 50. Der kan således være rent statistiske problemer med at konkludere på så små antal, idet usikkerheden bliver uforholdsmæssig stor. I de undersøgelser, vi har læst, er der enighed om, at THC er et potent lægemiddel mod kemoterapiinduceret kvalme, appetitløshed og tristhed.

Vi ved, at der er et stigende salg af Marinol i Danmark. I 1997 blev antallet af solgte glas tredoblet i forhold til året før. Vi ønsker derfor at udbrede en eksakt viden om dette kontroversielle stof, så sygeplejersker kan deltage i debatten på baggrund af fakta frem for myter og fordomme.•

Artiklens forfattere deltog i 1997/1998 i Onkologisk Efteruddannelse på Rigshospitalet og udarbejdede et projekt med titlen 'Hash – et alternativ'.

Trine Marslev er klinisk vejleder i Neuro-centret på Rigshospitalet, og Charlotte Ulrik Christensen er sygeplejerske i Finsencentret på Rigshospitalet. Lise Munk Plum er assisterende afdelingssygeplejerske i Abdominalcentret ligeledes på Rigshospitalet, mens Inger Johansson er sygeplejerske ved hæmatologisk/onkologisk afdeling på Roskilde Amtssygehus.

Litteratur

1. Regelson, W et al. Delta-9-Tetrahydrocannabinol as an effective antidepressant and appetitestimulating agent in advanced cancer patients. Raven Press 1976; 763-775.
2. Voth, Eric et al. Medical applications of Delta-9-Tetrahydrocannabinol and Marihuana. American College of Physicians 15 may 1997; 126. (10).
3. Plasse, Terry F. et al. Recent clinical experiences with dronabinol pharmacology Biochemistry & behaviour. 1991; 40.
4. Nelson, Kristine. A phase II study of Delta-9-Tetrahydrocannabinol for appetite stimulation in cancer – associated anorexia. J Palliat Care 1994; (1).
5. Green, Jørgen. Stofmisbrugets ABC. Forlaget GRIFA 1996: 16-20.
6. Ege, Peter. HASH en bog for nøglepersoner. Sundhedsstyrelsen 1992.

Nøgleord: Hash, kemoterapi.