Til gensidig glæde

Chefsygeplejerske Elisabeth Gyrn, Roskilde Amts Sygehus, Køge, vil godt åbne døren for en ph.d.-studerende, som hun siger, men projektet skal være til gensidig glæde: ''Forstå mig ret. Sygehuset medvirker gerne til, at de ph.d.-studerende kan gennemføre deres projekt, men samtidig har vi også nogle forventninger til selv at få et fagligt udbytte af deres forskning.''

Sygehuset er vant til at have læger som ph.d.-studerende, men har for første gang haft en ph.d.-studerende sygeplejerske. I to perioder fra 1995 til 1997 har sygeplejerske Preben Ulrich Pedersen udført den kliniske del af sit ph.d.-projekt på sygehusets ortopædkirurgiske afdeling. Formålet med projektet har blandt andet været at afdække, om de ældre patienter her kan motiveres til at indtage mere energi- og proteinrig kost, hvis de under indlæggelsen inddrages aktivt i egen forplejning.

En ny kultur

Preben Ulrich Pedersen har nu afsluttet sit projekt på sygehuset, men det er ikke ensbetydende med, at kollegerne i Køge så ikke hører mere til hans forskning. Hans projekt har nemlig i høj grad været ''til gensidig glæde'' ikke alene for den afdeling, der har lagt patienter til hans forskning, men også generelt for sygehuset.

''Projektets fokus på ernæring inspirerede os sidste år til at køre tema over emnet. Vi fik fat på ernæringsenheden på Rigshospitalet og fik herigennem sat forskellige projekter i gang på sygehuset,'' fortæller Elisabeth Gyrn.

Sammen med kollegerne i sygehusledelsen og afdelingsledelserne har hun også været med til at få ernæringen ind som et prioriteret område i sygehusets virksomhedsgrundlag.

Her er der sat nogle kvalitetsmål for patienternes kostforplejning, ligesom der ligger en forpligtelse for sygehuset frem til år 2000 til løbende at uddanne medarbejderne i emnet.

Herudover er der kommet et smagspanel til:

''Vi synes, det er vigtigt, at sygehusets mad smager godt. Derfor har vi nedsat et panel, som laver stikprøver med mellemrum. På den måde får vi også etableret en kommunikation med køkkenet,'' siger Elisabeth Gyrn.

Temadage og foredragsrækker er andre aktiviteter, der er afledt af Preben Ulrich Pedersens projekt. Professor Anne-Lise Salling, der har været vejleder på projektet, har deltaget i temadagene, hvor der var fuldt hus, og til den tværfaglige foredragsrække lykkedes det også at få gjort en del af sygehusets læger interesserede i emnet:

''Som sygeplejersker vil vi meget gerne have, at også lægerne bliver interesseret i sygehusets kostforplejning og patienternes ernæring. Det har der ikke været tradition for, men vi mærker da en stigende interesse. Blandt andet har vi fået en overlæge som formand for vores ernæringsenhed på sygehuset. Han gør utrolig meget for at moblisere sin egen faggruppe,'' fortæller Elisabeth Gyrn

''Skal lægerne vænne sig til, at sygeplejerskerne har kvalificeret viden på et område som ernæring?''

''Det tror jeg. Men det gælder nok generelt inden for diverse områder. Her er der en virksomhedskultur og nogle traditioner, der skal ændres. Vi har kørt en del projekter på det seneste, som har været meget sygeplejerskeorienteret, men nu satser vi på tværfaglige projekter blandt andet omkring patientforløbsanalyser, journalføring for medicinordinationer og fælles faglige standarder.''

Konstruktivt værktøj

Elisabeth Gyrn er ikke bekymret for personalets holdning til de ph.d.-studerende:

''Umiddelbart ville man måske tro, at det kunne føles ubehageligt sådan at blive kigge over skulderen.

Men den slags er fortid, hvis det overhovedet er forekommet. Dagens sygeplejersker er indstillet på faglige ændringer, hvis der eksempelvis kommer nogen udefra og fortæller dem, hvordan de kan gøre tingene anderledes og bedre. Jeg tror, holdningen er den samme som min:

Side 25

Det er konstruktivt, at der bliver sat fokus på sygeplejen.''

Elisabeth Gyrn mener, at denne indstilling hænger sammen med den almindelige udvikling i sundhedsvæsenet.

''Vi bliver i langt højere grad end tidligere tvunget til at dokumentere vores virksomhed over for forvaltningen og det politiske system. Derfor bruger vi forskningsresultaterne som et kontruktivt værktøj,'' siger hun.

Hun er på ingen måde afvisende over for tanken om, at sygehuset også kan være den ph.d.-studerende behjælpelig med finansieringen af et projekt:

''Bliver vi præsenteret for en interessant ide, vil vi bestemt være positive og undersøge mulighederne for medfinansiering. Det er ikke sket endnu, men det er et forsøg værd. Ulla Cameron, som var kontaktsygeplejerske på Preben Ulrich Pedersens projekt, havde eksterne penge til den del af projektet, men havde samtidig også penge fra os til indsamling af data til et kvalitetssikringsprojekt her på sygehuset. Hun var ansat på halv tid hos hver af os, og jeg må sige, det fungerede simpelthen optimalt. Med den ordning fik vi begge to pengene til at række længere.'' 

Nøgleord: Ernæring, ph.d.-studerende.

Billedtekst
Elisabeth Gyrn: ''Vi skal i langt højere grad end tidligere dokumentere vores virksomhed. Derfor bruger vi forskningsresultaterne konstruktivt.''