Kulturel tradition blandt nydanskere

Hver gang vi ser en kvinde fra Somalia gå på gaden i Danmark, er hun højst sandsynligt omskåret. Ifølge Sundhedsstyrelsen er 98 procent af kvinderne fra Somalia omskårne, og hos denne gruppe er den hyppigste form for omskæring infibulation (sammensyning). Den indebærer fjernelse af klitoris, de små skamlæber og dele af de store skamlæber. Resterne af de store skamlæber syes sammen, og der etableres kun et lille hul til afløb af urin og menstruationsblod.

Omskæringen kaldes også faraonisk omskæring. Der findes fire tusind år gamle sydægyptiske mumier af kvinder, som synes at være omskårne og infibulerede.

Lemlæstelse af de kvindelige kønsdele består af alle handlinger, som involverer delvis eller total fjernelse af de kvindelige ydre kønsorganer eller beskadigelse af disse af kulturelle eller andre ikke behandlingskrævende årsager. Sådan definerer Verdenssundhedsorganisationen WHO kvindelig omskæring (1).

Vi lever i en tid med omfattende folkevandringer ikke mindst på grund af den voldsomme vækst i verdens befolkningstal. Det er blevet lettere og billigere at rejse mellem verdensdelene. Kommunikationen mellem landene er udbredt. Det er muligt at blive orienteret om levevilkår på tv i de forskellige lande, og der er en særlig interesse for mennesker i de fattige og til tider overbefolkede lande i Afrika for at rejse til mere udviklede områder i for eksempel Europa, USA, Canada, Australien. Det vil ske, selv om de rige lande vil forsøge at lukke grænserne. Det er på denne måde, at der findes mindre befolkningsgrupper over det meste af verden, der praktiserer omskæring.

Da somaliere i slutningen af 1980'erne begyndte at komme til Danmark i større grupper, blev kvindelig omskæring pludselig et aktuelt emne at debattere. Tidligere havde vi kun læst om denne handling i beskrivelser af fortrinsvis afrikanske piger og kvinder. Omskæring finder sted i 28 afrikanske lande i et område, der strækker sig fra Somalia og Kenya i øst til Senegal og Gambia i vest, og i mindre udstrækning i Mellemøsten, Indien, Malaysia og Indonesien. Der anslås at være over 120 millioner omskårne piger og kvinder i verden, og det ud af en befolkning på seks milliarder. (1).

Fokus på frugtbarhed

I de afrikanske kulturer er der almindeligvis fokus på en kvindes frugtbarhed, at hun får børn og på den måde fører slægten videre. Ved overgangsritualet omskæring indvies pigen til kvindeverdenen, socialiseres til samfundet og er derved parat til et senere giftermål. Infibulation er også en garanti for, at pigen er jomfru i forbindelse med giftermål, og det har betydning for familiens ære og økonomi. En kvindes seksualitet opfattes som farlig, og mange kvinder er bragt til at tro, at de uden den beskyttende omskæring vil have svært ved at styre deres seksualitet. Der er også en opfattelse af, at omskæring udføres af hygiejniske/æstetiske grunde, idet kvindens kønsorganer opfattes som snavsede og ildelugtende.

Omskæring garanterer respekt og accept fra samfundet og kvindens slægt med det formål at sikre hende en mand og give hende gode muligheder for at få sunde børn ­ målet med selve livet. En kvindes identitet er tæt knyttet til et livsforløb, som kan beskrives på traditionel vis på følgende

Side 21

Billede

Side 22

måde: ­ Fødsel, individ uden køn, omskæring, giftes, få børn og dø.

Omskæring af piger foretages i Somalia især omkring alderen fem-ti år, i Niger for eksempel når pigen er fem uger gammel. Alderen er ikke afgørende for at blive gjort parat til kvinderollen.

Omskæring er et kollektivt navn for bortskæring af visse dele af de kvindelige kønsdele. Egentlig er betegnelsen omskæring ikke præcis, idet der i de fleste tilfælde bortskæres kønsdele med seksuelt følsomme steder og ikke kun klitorisforhud. Ordet omskæring kan lede tankerne hen på den religiøse omskæring af muslimske drenge ­ en markering af tilhørsforhold til islam. Forhuden på penishovedet fjernes helt eller delvis, hvilket ikke er en livsindskrænkende handling for drengen. I artiklen bibeholdes ordet omskæring, idet det er almindelig kendt her i landet.

FN: Overgreb

Der findes andre former for omskæring. Det kan være fjernelse af klitorisforhud og toppen af klitoris eller hele klitoris samt dele af de små skamlæber. Der findes også mange forskellige atypiske former for omskæring. Eksempelvis stikkes der hul i klitoris, hvor få dråber blod fremkommer, eller piercing af klitoris og skamlæber, brænding af klitoris og omgivende områder, strækning af klitoris og skamlæber, snitning i skedeåbning eller skede, beskadigelse af skeden på forskellig måde med henblik på at fremkalde forsnævring (1).

Uanset hvilken form for omskæring, der praktiseres i et hvilket som helst land, vil der ifølge WHO altid være tale om et overgreb.

Officielt er omskæring forbudt i mange afrikanske lande såsom Ghana, Nigeria og Tanzania, uden at det i øvrigt betyder den store ændring. I år har Ægypten indført et forbud.

Internationalt arbejder en stor afrikansk organisation 'Inter African Commitee on Traditional Practices' mod omskæring. Den er repræsenteret i 28 lande i Afrika. Organisationen har hovedsæde i Etiopien, og der gøres et stort oplysningsarbejde for afskaffelse af omskæring. Sideløbende føres der forskellige oplysningskampagner i flere afrikanske lande, også i Somalia. Det er en vanskelig proces af mange årsager. Der er hyppige krige. Analfabetisme er udbredt, Somalia fik først deres eget skriftsprog i 1973. Fattigdommen begrænser muligheden for adgang til tv, radio, telefon og Internet. Der er mangelfuld infrastruktur. Befolkningen lider under den udbredte korruption blandt myndighedspersoner, som vanskeliggør overholdelse af love. Sygdomme som malaria, aids med flere er meget udbredte.

Mange muslimer tror stadig, at omskæring er et religiøst påbud ifølge koranen, som må følges, selv om både jøder (få) og kristne i Afrika, det være sig koptere, katolikker og protestanter, også praktiserer omskæring.

Ændringerne i Afrika er på vej, men det sker langsomt.

I Danmark er der cirka 12.000 somaliere. Antallet af sammenførte familiemedlemmer er stærkt dalende ikke mindst på grund af den udbredte brug af dna-test, som kan afgøre, om der er en biologisk familiemæssig relation. Antallet af somaliere, som søger asyl, er faldet drastisk i år. Indtil midten af september havde kun 237 søgt om asyl mod 1.100 i hele 1997. Der burde være mulighed for at opnå asyl, hvis en kvinde er flygtet på grund af, at hun er i fare for omskæring i sit hjemland. Forkæmpere for menneskerettigheder i USA har taget dette problem op i forbindelse med aktuelle sager.

Ifølge Danmarks Statistik er der per 1. januar 1998 i alt 2.238 somaliske piger i alderen 0-14 år. Det er ikke muligt at anslå antallet af omskårne piger. Selvom der kun i begrænset omfang gives asyl til somaliere, vil antallet blandt andet kunne stige på følgende måde:

I de næste to til tre generationer vil somalierne formentlig fortsætte med at gifte sig med landsmænd måske fra andre europæiske lande, afhængig af tilhørsforhold til de enkelte klaner. Omskæring som tradition vil formentlig helt forsvinde, når det en dag bliver naturligt for somaliere at gifte sig med danskere.

Love og regler

Ingen kender det aktuelle tal for, hvor mange piger der bliver omskåret her i landet. Det er kendt, at piger bliver omskåret i andre lande både i Europa og i Asien. Der har endnu ikke været eksempler på anmeldelse til politiet med efterfølgende retssag, som det for eksempel er sket i Frankrig.

Omskæring af piger er omfattet af straffelovens paragraf 245, stk. 2, som omhandler grov skade på legeme og helbred. Omskæring er strafbar med en straframme på fire år. Selv ved samtykke

Side 23

fra pigen kan omskæring ikke bringes uden for det strafbare område. Der er som nævnt endnu ikke retspraksis på området.

Justitsministeriet angiver, at ifølge dansk lov kan man ikke på nuværende tidspunkt straffe en person for en handling, der er lovlig i det land, hvor handlingen finder sted. Altså kan somaliske forældre, der vælger at tage til visse steder i Mellemøsten for at få deres datter omskåret, ikke straffes. Der findes eksempler på somaliske piger, der umiddelbart før afrejse til Danmark er blevet omskåret. I Sverige ville forældrene kunne straffes, selv om omskæringen er foretaget i et land, hvor det er lovligt.

Pigerne kan i op til tyve år efter omskæringen kræve erstatning af forældrene og andre medvirkende. Vi vil måske kunne opleve krav om erstatning fra omskårne piger her i Danmark om 20-30 år. Somaliske piger vil tænke og handle nøjagtig som andre piger med dansk skolegang, uddannelse, og særlig hvis den somaliske pige får en dansk ægtemand.

Sundhedsstyrelsen, der er faglig rådgiver for Sundhedsministeriet og medicinalpersoner herunder læger, henstillede allerede i 1981, at danske læger ikke foretog omskæring. Der var på det tidspunkt eksempler på, at svenske læger havde omskåret piger. Hvis danske læger foretager denne handling, er det en overtrædelse af lægelovens paragraf 18 om grovere forsømmelser. Det skal anføres, at læger må sy kvinder sammen efter fødslen, hvis oplysningspligten om bivirkninger af sammensyningen overholdes. Læger har dog ikke pligt hertil. Det er dobbeltmoral at bibeholde skaden, mener jeg.

Pædagoger, læger, sundhedsplejersker og sygeplejersker med flere har som offentligt ansatte skærpet underretningspligt til de sociale myndigheder, jævnfør paragraf 35 i lov om social service, hvis de er vidende om, at et barn under 18 år skal omskæres eller lige er blevet omskåret, typisk i forbindelse med længerevarende ferie. Der vil efterfølgende blive foretaget en vurdering, om barnets velfærd kan betragtes som truet.

Store traditioner

Sygeplejersker, sundhedsplejersker og andet sundhedspersonale får brug for at erhverve ny viden i relation til rådgivning i forbindelse med skader og gener efter omskæring. I Danmark og andre europæiske lande findes der eksempler på, at sundhedspersonale udtaler, at omskæring i mindre udtalt form bør accepteres i en overgangsperiode inden fuldstændigt ophør af traditionen ud fra devisen, at skal der omskæres, da bør det være så lidt så muligt. Det vil under alle omstændigheder ifølge WHO stadig være et overgreb.

Sundhedspersonale bør undervises i kulturteori. Desværre indeholder den ny integrationslov, som træder i kraft den 1. januar 1999, ikke beskrivelser af danskeres behov for undervisning i kulturforståelse. Personalet bør kende kulturens sammenhæng med forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser, forståelse for somaliernes manglende viden om kroppen og respekt for blufærdigheden omkring drøftelse af seksuel sundhed. Der findes dog ingen fælles muslimske blufærdighedsnormer.

Tankegangen om primær forebyggelse bør styrkes hos personalet. Dette kan medføre, at der tidligt bliver taget nødvendige initiativer rettet mod de afrikanske familier, som kan være med til at forhindre, at omskæring af piger fortsætter. Jordemødre er i kontakt med gravide somaliske kvinder, og i forbindelse med fødsler er der mulighed for at opdage kvinden, der er omskåret.

Det er et velkendt fænomen, at relativt nye etniske grupper i et indvandringsland i høj grad holder fast i kendte værdier fra hjemlandet over en lang periode, og at det ofte sker uden hensyn til udviklingen i hjemlandet. Somaliere kan have et forstærket behov for at samles i moskeer i udøvelsen af islam. Der er også mange tegn på, at somalieres tilhørsforhold til deres klan er meget stærkt med efterfølgende intern kontrol. Der findes eksempler på, at somaliske kvinder, som aldrig har gået med tildækket hår i Somalia, må gøre det i Danmark. Skolepiger skal gå med tørklæder, men gemmer dem i tasken ved ankomsten til skolen. I betragtning af ovenstående forhold er det svært at afgøre, om omskæring udøves i mindre omfang i Danmark. Der vil typisk ikke være nogen bestemt alder for omskæring, det afgørende er mulighederne for omskærerskens tilstedeværelse eller familiens rejse til et andet land, hvor handlingen kan blive udført.

Manglende livskvalitet

Sundhedspersonale, pædagoger og andre bør reagere på et

Side 24

barns eventuelle gener i forbindelse med omskæringen, særlig den mest radikale form, infibuleringen. En pige kan tage tyve minutter om at lade vandet på grund af sammensyningen, fordi der kun er en snæver passage for urinen. Der kan være udtalte smerter i forbindelse med menstruation ved ophobning af blod i livmoderen, da blodet kun langsomt kan sive på grund af sammensyningen med efterfølgende fare for betændelse. Dette kan medføre sygefravær fra skole og uddannelse, hvilket også hæmmer integrationen. Afrikanske piger bliver tidligere kønsmodne end de europæiske, formentlig drejer det sig cirka om et års tid.

Til fritidsaktiviteter kan typisk ik-ke benyttes cykler, og pigen kan ikke ride på heste med fare for at beskadige sammensyningen.Pigen kan have psykiske symptomer af samme karakter som incestofre. Børn og unge kanudvikle indlæringsproblemer, stressreaktioner, spiseforstyrrelser, angstanfald, depressioner og det især, når de finder ud af, at de er anderledes end danske børn og unge. Forholdet mellem forældrene og barnet kan blive kompromitteret, barnet kan føle sig svigtet. Denne nye gruppe vil søge om hjælp på de psykiatriske børne- og ungdomsafdelinger.

Der kan være behov for lægelig bistand i forbindelse med fjernelse af klumper af arvæv, forbedret afløb af urin og menstruationsblod, behandling af smertefulde områder i forbindelse med overskårne nerver, operationer af åbninger mellem skede og tarm og genåbning af indgangen til skeden, samt behandling af sterilitet, som opstår i forbindelse med underlivsbetændelse. Disse opgaver bør kendes og prioriteres inden for det danske sygehusvæsen.

Initiativer

Sundhedsministeriet har bevilget 900.000 kroner til Sundhedsstyrelsens treårige oplysningsindsats mod somaliernes kulturelle tradition: omskæring af piger. Der findes også andre afrikanske nationaliteter i Danmark, som udøver omskæring, men det er et fåtal.

Der er lavet en videofilm 'Lad os tale sammen'. Filmen kan købes hos Statens Information. Somaliske mænd og kvinder fortæller om kvindelig omskæring, og der er danske undertekster. Desværre er der ingen dialog imellem mænd og kvinder i filmen. Somaliere og danskere kunne måske lære af de to køns dialog om dette i Danmark så ømtålelige emne. Det er dog nyt, at somaliske mænd udtaler sig. Debatten har hidtil primært været holdt blandt kvinder i forskellige organisationer og for eksempel i forbindelse med sundhedsplejerskernes undervisning i mødregrupper.

Det er vigtigt, at imamer og andre kyndige inden for islam deltager i oplysningsindsatsen mod omskæring, da disse personers udtalelser har stor gennemslagskraft, og de kan oplyse, at omskæring ingen forbindelse har til islam. I moskeer under fredagsbøn vil det være naturligt at formidle viden til mændene. Mange somaliere har vanskeligt ved at skelne mellem religion og tradition.

Den anden del af Sundhedsstyrelsens indsats er udsendelse af oplysningsmateriale om forebyggelse af omskæring af piger til forskellige personalegrupper, såsom praktiserende læger, jordemødre, lærere, sundhedsplejersker, pædagoger med flere. (Se artiklens boks 'Ny publikation om omskæring').

Den tredje del er debatmøder rundt i landet mellem fagpersoner og somaliere. Der har indtil nu været to møder i København, ét i Århus, og der er planlagt møder i Ålborg og Odense. Det er hensigten at nedsætte lokalgrupper rundt om i byerne, som skal arbejde mod omskæring af piger. Det er her vigtigt at skabe kontakt til særligt interesserede somaliere, især kunne det være hensigtsmæssigt, at somaliske kvinder, der er blevet opereret i et forsøg på at reetablere kønsdelene, ville stå frem, men også finde modstandere af omskæring blandt somalierne fra de forskellige klaner, gerne lederne, da der er forskelle i status klanerne imellem. Der bør uddannes mandlige og kvindelige somaliske tolke til oplysningsindsatsen. De kommunale myndigheder i Gøteborg i Sverige har flere års erfaring i systematiseret oplysningsarbejde om omskæring. Der bør kunne hentes erfaringer herfra.

I Århus har der i flere år eksisteret en somalisk kvindeforening under ledelse af Ambaro Hashl Nur. Denne forening arbejder også mod omskæring af piger. Lederen har flere gange ydet vejledning til sundhedspersonale, studerende og andre. Pædagogstuderende har flere gange rejst fra Esbjerg til Århus for at møde Ambaro Hashl Nur og høre hendes undervisning om omskæring.

Organisationen 'The International

Side 25

Centre for Reproductive Health' tilknyttet Universitetet Gent i Belgien laver i samarbejde med Europakommissionen en undersøgelse om kvindelig omskæring blandt indvandrere i Europa. Organisationen arrangerede i november 1998 et tredages ekspertmøde i Bruxelles om indførelse af retningslinier for både politikere og sundhedspersonale i hele EU i indsatsen mod omskæring af piger. Resultatet vil foreligge senere. Dette vil måske kunne animere den danske regering til større handlekraft inden for lovgivningsområdet og forhåbentlig medføre, at der kan straffes, uanset om omskæringen er foretaget i et land, hvor det er tilladt.

Fremtiden

Der vil komme bedstemødre hertil, som i høj grad vil forsøge at bevare traditionen. Ældre afrikanske kvinder har høj status og vil presse på, for at børnebørnene omskæres, af frygt for, at pigen ikke kan blive gift med en somalisk mand og derfor ikke kan føre slægten videre. Der bør afsættes ressourcer rettet mod denne gruppe, eventuelt oplysning allerede ved ankomsten til landet. Det vil kunne bremse den negative sociale arv. Danmark har forpligtiget sig til at arbejde for at beskytte børns rettigheder ifølge FN-børnekonvention, og bedstemødrene er en meget vigtig målgruppe at rette indsatsen mod. Senere vil pigerne vokse op i det danske samfund, få uddannelse og arbejde blandt danskere, viden, god økonomi og status på arbejdsmarkedet. Dette vil være med til at ruste kvinderne til at kunne modstå presset, således at kvindernes fremtidige børn vil kunne undgå omskæring.

Der kunne eksempelvis udfærdiges en kontrakt i samarbejde med de somaliske familier, som skulle indeholde oplysninger om, hvilke døtre der allerede er omskåret. Forældrene skal desuden skrive under på, at omskæring af døtre i fremtiden vil være fuldstændig ophørt. Strafferammen skal oplyses, og der skal finde kvalificeret individuel vejledning sted af særligt uddannede somaliske mænd og kvinder.

Myndighederne i Danmark må vise initiativ og handlekraft i indsatsen mod omskæring også af samfundsøkonomiske årsager, da denne gruppe i fremtiden vil søge bistand i behandlingssystemet. Der kunne oprettes en klinik på for eksempel Odense Universitetshospital, hvor et personale med specialviden om gener og skader efter omskæring kunne behandle disse børn, unge og voksne kvinder. Samtidig kunne klinikken også fungere som landsdækkende rådgivningscenter.

Kulturen bør dog ikke fordømmes ud fra denne enkelte handling.

Litteratur

1. Female Genital Mutilation. Report of a WHO Technical working Group, Geneva 17-19 juli 1995.

Ilse Barrit Klemp er lærer ved Seminariet i Esbjerg.

Nøgleord: Omskæring, somaliere. 

Billedtekst
Hver gang vi ser en somalikvinde i Danmark, er hun højst sandsynligt omskåret. Ifølge Sundhedsstyrelsen drejer det sig om 98 procent af disse kvinder.