Kompression døgnet rundt

Fedtsugning, manuel drænage og kompression. Det er nogle af de behandlinger, dr. Håkan Brorson fra Malmø anbefaler. Han forsvarede i november sidste år en doktordisputats om lymfødem-behandling.

Dr. Håkan Brorson, Plastikkirurgisk afdeling på Malmø universitetshospital, blev i november doktor på en disputats om lymfødembehandling. Hvis lymfødemet består af væske, anbefaler han manuel lymfedrænage eller en ny metode, som han kalder kontrollerede kompressionsbehandlinger. Svære lymfødemer i armene behandler han med fedtsugning, men kun lymfødemer i andet og tredje stadie på over en liter, der ikke lader sig behandle med traditionel manuel drænage og kompression. Efter operationen er det nødvendigt at bære kompressionsærme 24 timer i døgnet.

Ved at suge det hårde fedtvæv ud kan vævet presses ind til normal størrelse, men Dr. Brorson opererer kun, hvis patienten indgår en kontrakt om livsvarig kompression. Et kontrolforsøg viser, at hvis patienterne tager kompressionsærmet af, så opstår der straks nyt lymfødem.

I modsætning til de danske behandlere råder Håkan Brorson også de patienter, der blot bliver behandlet med almindelig drænage og kompression, til at bære kompressionen døgnet rundt.

''Vi har set, at hvis patienten tager strømpen af om natten, bliver ødemet værre. Intet bliver bedre end det svageste led, og det svageste led ved lymfødembehandling er kompressionsstrømpen,'' forklarer Håkan Brorson. Han har foretaget fedtsugning på 51 kvinder, og i gennemsnit har han fjernet 1,9 liter per arm, rekorden er 4 liter fra én arm. Kontrol fem år efter viser, at resultatet holder.

Det er ifølge det svenske Dagens Medicin første gang, det er lykkedes at få et voldsomt kronisk lymfødem til at forsvinde helt, og Håkan Brorson har da også modtaget flere priser for sit arbejde, blandt andet på International Society of Lymphology's verdenskongres i Madrid sidste år.

Når lymfevæsken ikke flyder frit, for eksempel efter brystcanceroperation, vil et tidligt lymfødem begynde at udvikle sig. Lymfevæsken indeholder fedt og protein, og med tiden stimulerer fedtet i lymfen til nydannelse af fedtvæv. Senere bevirker proteinet, at der dannes nyt bindevæv. Det er i de tilfælde, at Håkan Brorson behandler med fedtsugning.

Kompressionsærmer

Hvis lymfødemet består af væske, så anbefaler han manuel lymfedrænage eller en ny metode, som han kalder 'kontrolle-rede kompressions-behandlinger'. Alene ved kompression, uden lymfedrænage, bliver ødemet langsomt tvunget væk.

''I gennemsnit bliver store ødemer med meget fedtvæv reduceret med 50 procent, mens mindre ødemer med kun lidt nydannet fedt bliver reduceret med 80 procent. Det er samme resultat ­ eller bedre ­ end ved manuel drænage,'' siger Håkan Brorson.

Metoden går ud på, at patienten i de to første uger bærer et standardkompressionsærme, indtil det målsyede kompressionsærme er færdigt. I takt med at ødemet forsvinder, bliver ærmet syet yderligere ind. De første tre måneder bliver ærmet ofte syet ind tre til fire gange. Efter cirka seks til 12 måneder har man opnået maksimal effekt, det vil sige et svind på mellem 50 og 80 procent afhængig af, hvor meget fedt lymfødemet består af.

''Det er en effektiv, billig og enkel måde at gøre det på,'' siger Håkan Brorson.

Derefter bliver patienterne kontrolleret hver tredje måned, hvor der bliver taget nye mål og bestilt to til tre nye kompressionsærmer.

''Målene til kompressionsærmet bliver taget betydeligt strammere, end fabrikanten anbefaler, derfor bliver kompressionen strammere end normalt, men det er nødvendigt for at få tilstrækkeligt med kompression over længere tid,'' siger Håkan Brorson.

Brorson fremhæver denne metode fremfor den manuelle lymfedrænage, dels fordi den giver gode resultater, dels fordi den er billig, og man kan nå at behandle flere patienter.

''Den sparer tiden til manuel lymfeterapi, og behandlingen er enkel, fordi patienterne ikke skal bandageres mellem behandlingerne. Det betyder også, at de kan leve et normalt liv og passe deres arbejde,'' fremhæver Håkan Brorson.

Hvis ødemet tiltager, er det ifølge Brorson, enten fordi kompressionen er slidt, ikke bliver vasket nok, eller fordi patienten lægger den om natten.

''Lymfeterapeuterne mener ofte, at hvis ødemet øges, så er det fordi, patienten har brug for manuel lymfedrænage. Det er forkert. Hvis patienten får to sæt

Side 17

kompressionsærmer to til tre gange om året, vil ødemet ikke øges, hvis patienten følger retningslinjerne,'' siger Håkan Brorson.

Afdelingslæge Jørgen Steen Andersen, Sundhedsstyrelsen, sidder i øjeblikket og ser på den danske indsats på lymfødem-området. Han ser positivt på Dr. Håkan Brorsons metode.

''Han har både lavet en doktordisputats om emnet og opgjort sit arbejde i faglige kredse. Det er jo sådan, man gør, når man ønsker at udbrede en ny metode. Desuden tager han med åbne arme imod vores danske læger.''

Til gengæld siger Sundhedsstyrelsen ikke god for Dr. Nieuborgs arbejde i Holland.

''Vi mener ikke, hans behandling er dokumenteret,'' siger Jørgen Steen Andersen. Der har dog tidligere været enkelte danske patienter, der har fået kaution til at blive opereret af Dr. Nieuborg i Holland.

Behandlingen omfatter en operation, hvor et lymfekar syes over i siden på en vene. Teorien er, at ødemet på den måde får afløb. Operationen varer 20 minutter og foretages så tæt på 'blokeringen' som muligt. Et halvt år senere laver han om nødvendigt en ny længere ude. I nogle tilfælde suppleres behandlingen med fedtsugning. Der skal bæres kompressionsærme eller strømpe hver dag, men det er ikke nødvendigt at have den på om natten.

Dr. Nieuborg har aldrig offentliggjort sine resultater i videnskabelige tidsskrifter, men siger selv, at resultaterne bliver bedst, hvis området ikke har været bestrålet eller angrebet af rosen, ligesom lymfødemet helst heller ikke må være alt for gammelt.

Den hollandske fysioterapeut Tom Zee, der selv behandler lymfødempatienter med manuel drænage efter Vodder-metoden (ligner Földi meget) samt kompression, er ligesom den danske sundhedsstyrelse ikke overbevist om Nieuborgs metoder:

''Jeg har set mange få det værre efter hans indgreb. Nogle får det bedre, men jeg tror, det er, fordi de er blevet mere påpasselige med at bruge deres kompressionsærme eller strømpe,'' siger Tom Zee.

Amerikansk ildsjæl

I USA var sygeplejerskeSaskia R. J. Thiadens den første, der åbnede en lymfødemklinik. Det var i 1987.

''Jeg var forundret over, at der ikke var nogen behandling for disse enormt hævede arme og ben,'' fortæller Saskia Thiadens. Et halvt år efter, hun åbnede sin klinik, grundlagde hun National Lymphedema Network, NLN.

I dag er der 110 klinikker med i lymfødemsamarbejdet. Saskia Thiadens er direktør for foreningen, og derudover er der tre ansatte, der blandt andet arbejder med at skaffe penge og nye medlemmer. Desuden arrangerede NLN i september 1998 en lymfødemkonference med 500 deltagere fra 16 lande, og de er i gang med at planlægge en ny i år 2000. Desuden driver NLN en gratis telefonlinje for både patienter og behandlere samt et utroligt veludbygget website, www.lymphnet.org

På Saskia Thiadens egen klinik i San Francisco har hun ansat to sygeplejersker, seks lymfødem-terapeuter samt administrativt personale. Behandlingen går ud på drænage efter D. Vodders teknik, kompression om dagen og bandager om natten. Saskia Thiadens fortæller, at hun i øjeblikket arbejder med en seks måneder gammel baby, der er født med lymfødem.

Ud over at grundlægge NLN har Saskia Thiadens gennem artikler, seminarer og opsøgende arbejde gjort en stor indsats for at gøre både læger og sygeplejersker opmærksomme på lymfødem samt undervist dem i at behandle det rigtigt.

''Ganske langsomt begynder jeg at kunne mærke resultaterne af min kamp,'' siger Saskia Thiadens, men understreger, at der er et enormt behov for at undervise både patienter og sundhedspersonale i forebyggelse af sekundær-lymfødem.

Nøgleord: Fedtdsugning, kompressionsærmer, lymfedrænage, National Lymphedema Network.

Emneord: 
Hjerte- og karsygdom