Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Lymfødem behandles forskelligt

Patienter med lymfødem føler sig ladt i stikken. I nogle amter behandler man kun sekundær-lymfødem. Patienter med primær-lymfødem må klare sig selv.

Sygeplejersken 1999 nr. 27, s. 8-9

Af:

Annelise Mølvig, journalist

Side 8 

Billede Side 9

Lymfødempatienter bliver behandlet vidt forskelligt afhængigt af, hvilket amt de bor i.

Nogle steder lægger man sig tæt op ad den gamle og gennemprøvede, men ikke videnskabeligt beviste, Földi-metode. Det vil sige, patienten bliver behandlet med lymfedrænage, hvor lymfesystemet bliver masseret og stimuleret. Ikke bare i lymfødem-området, men over hele kroppen.

Begrundelsen er, at hele lymfesystemet skal stimuleres for at kunne støtte selve lymfødem-området. Bagefter bliver den lymfødemramte arm eller det lymfødemramte ben stramt bandageret, så væsken bliver presset væk fra området. Behandlingen slutter med, at patienten får en målsyet kompressionsstrømpe eller -ærme.

Men selvom reumatologerne på et sygehus bekender sig til Földi-metoden, er det meget tilfældigt, hvilken behandling patienterne bliver tilbudt. Nogle steder behandler man kun sekundær-lymfødem, mens patienter med primær-lymfødem må klare sig selv. Andre steder er det delt op, så reumatologerne tager sig af primær-lymfødem, mens de på onkologisk afdeling klarer sekundær-lymfødem.

Primær-lymfødem er medfødt og viser sig ofte i teenageårene eller i den tidlige ungdom, mens sekundær-lymfødem opstår som følge af operation, stråling eller læsioner, der har beskadiget lymfesystemet.

Enkelte steder bliver patienterne tilbudt efterbehandling, men det er ikke mange danske sygehuse, der bruger ressourcer på det.

På nogle sygehuse, tror man ikke på Földi-metoden. Man mener ikke, lymfedrænagen har nogen effekt, men at det er nok at presse væsken væk med bandager og støttestrømper. I svære tilfælde tilbyder man patienterne en fedtsugning, hvor man fjerner det lag af fedt og bindevæv, hvor væsken ophober sig.

Ser vi på nabolandene, bliver patienterne der behandlet væsentligt forskelligt fra de danske patienter. Både i Tyskland og Sverige bliver patienterne tilbudt behandling efter Földi-metoden, og i begge lande gør man meget ud af efterbehandllingen. Således får patienterne ugentlige lymfedrænage-behandlinger.

I Sverige har Dr. Håkon Brorson fra Plastikkirurgisk afdeling på Malmø universitetshospital netop skrevet en doktordisputats om lymfødempatienter. Han behandler svære lymfødemer med fedtsugning, til gengæld skal patienten bære kompression 24 timer i døgnet resten af deres liv. Til trods for at Földi-metoden er anerkendt i Sverige, mener Dr. Håkon Brorson, det er overflødigt at give lymfedrænage. Det er langt billigere og lige så effektivt at tvinge væsken væk med stramme kompressionsærmer eller -strømper.

En meget aktiv dansk patientforening gør gennem seminarer og lobbyvirksomhed en stor indsats for at udbrede kendskabet til lymfødem-lidelsen og behandlingsmulighederne.

Nøgleord: Drænage, Földi-metoden, kompression.