Mikrokirurgi og fedtsugning i Danmark

Både på Århus Kommunehospital og på Amtssygehuset i Herlev har man i flere år opereret lymfødempatienter.

''Det har været et interesseområde i samarbejde med reumatologisk afdeling, derfor har vi prøvet nogle ting af, men vi har ikke været flittige til at skrive om det,'' erkender overlæge dr. med. Christen Krag fra plastikkirurgisk afdeling på Herlev Sygehus.

Christen Krag oplevede, at interessen for kirurgisk behandling af lymfødempatienter dalede, da lymfedrænagen efter Földi-metoden pludselig blev meget populær.

Selv har han ikke den store tiltro til, at Földi-metoden er den bedste ikke-kirurgiske behandling.

''Jeg synes ikke, behandlingen er dokumenteret, men afventer, hvad der må komme af resultater fra sammenlignelige undersøgelser,'' siger Christen Krag og henviser til Håkan Brorson, der ved kraftige, kontrollerede kompressionsbehandlinger har opnået lige så god effekt, som Földi-terapeuterne opnår ved lymfedrænage.

Det er grunden til, at reumatologerne på Herlev Sygehus ikke tilbyder lymfødempatienter lymfedrænage efter Földis teorier.

''For patienterne betyder det, at et stort omsorgselement forsvinder. Det er jo mange timers behandling og kan være en positiv oplevelse, at en til to terapeuter er fuldt koncentreret om at behandle og hjælpe med gode råd gennem en lang periode,'' siger Christen Krag om Földi-massagens succes.

''Der er ved at ske en vending i attituden til kirurgi, efter at et par danske patienter er blevet opereret hos Dr. Nieuborg i Holland med væsentlige forbedringer som resultat,'' siger overlæge Christen Krag og beklager, at der ikke er nogen, der har en klar oversigt over, hvordan man bedst behandler de forskellige typer lymfødem.

''Der ligger et stort udredningsarbejde for os læger, og det vil vi her på Amtssygehuset i Herlev gerne bidrage til,'' siger Christen Krag og fortæller, at et af problemerne er, at behandlingstilbuddene ikke er de samme fra amt til amt, og at man tilmed går ud fra forskellige principper, når man behandler.

''Det er som om, man skal opfinde den dybe tallerken hver gang, man rundt om i landet vil gå i gang med at behandle lymfødem. Det må være forfærdeligt for patienterne, der må opfatte det som en usikkerhedstilstand,'' siger Christen Krag.

Fysioterapeuterne har ikke tid

Også på plastikkirurgisk afdeling på Århus Kommunehospital har man i flere år opereret lymfødempatienter.

''Ved nogle går vi ind og fjerner den fortykkede underhud, hos andre laver vi lymfevenøse anastomoser. Det hjælper på nogle af patienterne ­ i nogen tid, men det er ikke altid,'' siger overlæge Jørn Larsen, Plastikkirurgisk afdeling på Århus Kommunehospital, og forklarer, at operationerne kun bliver udført hos patienter med sekundært lymfødem.

''Det kan ikke lade sig gøre ved primært lymfødem, hvor lymfesystemet ikke er udviklet. Man kan jo ikke sy noget ikke-eksisterende sammen med en vene. Men ved et sekundært lymfødem, der er opstået som følge af en operation eller strålebehandling, der er der noget at gå efter,'' forklarer Jørn Larsen og understreger, at han meget gerne vil være med til at hjælpe lymfødempatienterne.

''Nogle har meget svære lymfødemproblemer, og vi vil gerne hjælpe dem. Vi kan gøre det, og vi har alt udstyret til det, men det skal følges op af en god bandagering, og det har vores lymfødemfysioterapeuter ikke tid til. De argumenterer med, at det er en ny aktivitet, som kræver tilførsel af ekstra ressourcer, mens jeg ser det som et supplement til at effektivisere behandlingen. Derfor strander det,'' siger Jørn Larsen, der dog håber på, at afdelingen snart kan gøre noget mere effektivt for lymfødempatienterne, idet plastikkirurgiske afdelingslæger for et par år siden besøgte Dr. Håkan Brorson i Malmø for at lære hans metoder.

Overlæge Christen Krag, plastikkirurgisk afdeling, Herlev Sygehus, var i januar 1988 sammen med teamet fra Amtssygehuset i Herlev, det vil sige to overlæger, en sygeplejerske og en fysioterapeut, hos Dr. Håkan Brorson i Malmø og er nu så småt selv i gang.

''Vi lægger os tæt op ad Brorsons metode. Den er veldokumenteret og rationel, og vi har set, hvad der går for sig, og vi tror på det.''

For 15-20 år siden udførte Christen Krag lymfevenøse anastomoser

Side 19

ligesom Dr. Nieuborg i Holland, hvor lymfekarrene blev syet til venen tæt ved lysken eller armhulen, altså tæt på blokaden der er skyld i lymfødemet.

Mirakler er sjældne

''Det havde vi ikke specielt gode resultater med, så derfor prøvede vi udefra, altså på håndled og ankelniveau, men det gav lignende resultater,'' siger Christen Krag og forklarer, at 2/3 af patienterne fik færre smerter og større blødhed. Enkelte fik næsten normal hånd eller fod.

''Men nogen mirakelkur har det ikke været. Lymfødemet forsvinder ikke,'' siger Christen Krag, der næsten kun har lavet lymfevenøse anastomoser på patienter med sekundært lymfødem.

''Lymfevenøse anastomoser på primært lymfødem lyder helt utroligt, fordi lymfekarrerne ifølge sagens natur er sparsomt anlagte eller mangler helt. Der er dog ting, man ikke forstår, men det betyder ikke, at det altid er umuligt,'' siger Christen Krag og tilføjer, at man jo godt kan fedtsuge primært lymfødem.

Christen Krag har også forsøgt med andre former for mikrokirurgi, for eksempel at transplantere raske lymfeknuder ind i armhulen eller lysken. Hans analyser viser, at de nye lymfeknuder kan fungere, men i praksis er resultatet beskedent. En anden metode går ud på at svinge en lap væv med hudfedt, muskulatur og lymfekar ud i en lymfødemarm eller ned i et lymfødemben, der bliver så dannet anastomoser i sårhelingslinjen, og på den måde bliver væsken dræneret ud gennem det raske væv. Denne metode virker i nogle tilfælde, men ikke i andre, uden at man ved hvorfor. Endelig har Christen Krag skrællet den lymfødemramte hud og fedt af helt ned til musklen og derefter transplanteret ny hud på. Fordelene er, at tyngden og ubehaget forsvinder, men lymfødemet forsvinder ikke helt, og det transplanterede område er sårbart.

Ifølge overlæge Christen Krag er det vigtigt at stille diagnosen så præcist som muligt, inden man beslutter sig for en behandling.

''Det er vigtigt at tage nuclear-medicinerne med ind i diagnostikken. Nogle gange er det nemlig ikke lymfødem, men kan være fedme, venøs insufficiens eller karmisdannelser,'' siger Christen Krag.•

Nøgleord: Földis teorier, lymfevenøse anastomoser, mikrokirurgi.