Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Et projekt i særklasse

Kvalitet og æstetik går op i en højere enhed. Sygeplejerskernes nye museum i de gamle sanatoriepavilloner er i en klasse for sig og afslutter på smukkeste vis det nye Koldingfjord -­ et unikt hotel-, ferie- og udstillingsmiljø.

Sygeplejersken 1999 nr. 34, s. 19-20

Af:

Grethe Kjærgaard, journalist

SY-1999-34-19
Museumsleder Inger-Marie Børgesen glæder sig over det vellykkede resultat og håber, at rigtigt mange vil lægge vejen om ad det nye museum.

Unikke rammer, unik beliggenhed. Med åbningen af Dansk Sygeplejehistorisk Museum er et projekt i særklasse, hvor historie, arkitektur og skønhed går op i en højere enhed.

Fra 1911 og frem til 1960 var de karakteristiske museumsbygninger Fjordglimt og Granly en del af det gamle julemærkesanatorium ved Kolding Fjord. De to bygninger husede de mindste tuberkulosepatienter.

Julemærkesanatoriet, der blev opført for midler ved salg af julemærket, postmester Ejnar Holbølls ide, var det første børnesanatorium i Danmark. For mange blev stedet et symbol på indsatsen mod den frygtede sygdom. Sanatoriekuren inden for de smukke mure var dog hård og ofte langvarig for de små, der måtte undvære far, mor og søskende. Ro og hvile med masser af frisk luft i de berømte liggehaller, opfedning og disciplin ­ sådan huskes kuren af dem, der oplevede den. Med udryddelsen af tuberkulosen i Danmark overgik sanatoriet til åndssvageforsorgen.

Millionerne rullede, da sygeplejerskerne i slutningen af 1980'erne overtog de gamle sanatoriebygninger og straks gik i gang med renovering og ombygning. Der var dengang tale om en ren erhvervsinvestering. De markante bygninger med tilhørende fredsskov skulle omdannes til hotel- og kursusvirksomhed. I dag er Hotel Koldingfjord et af Danmarks smukkeste hoteller. En

Side 20

lokalplan forhindrede, at de to nuværende museumsbygninger blev anvendt til erhvervsformål. Ideen om at anvende dem til et sygeplejehistorisk museum blev født.

Sideløbende med indsamlingen og registreringen af effekter og opbygningen af Dansk Sygeplejeråds arkiver har arkitektfirmaet Ib Hou & Partnere renoveret de to museumsbygninger på smukkeste vis. Der synes ikke at være sparet på noget hverken ude eller inde. Der er lagt vægt på kvalitet og godt håndværk, så de to bygninger, der i dag rummer udstilling, administration, bibliotek, arkiv og magasin, er af samme høje standard som hotellet.

Arkitektfirmaet Lars Haastrups Tegnestue har sammen med ingeniør Karl Aage Jacobsen taget sig af museets indretning. Lars Haastrup har i mange år arbejdet for Nationalmuseet, og hans udstillingserfaringer herfra er kommet museet i Kolding til gode. Smukt og medrivende på én gang bliver museumsgæsten taget med på en tidsrejse op gennem århundredet. Undervejs er der mulighed for at fordybe sig i de ''elektroniske billedbøger'' eller se en god film i biografen. Videofilmene, der er produceret af Dansk Sygeplejeråd, er et fint supplement til udstillingens mange temaer.

En lang række andre personer står bag det vellykkede resultat ­ fra historikere til interesserede sygeplejersker, fra formidlingskonsulenter til folk med forstand på grafik, dragter og figurer. Herudover er der hentet råd og vejledning blandt andet hos museumskonsulent Mette Skougaard, Nationalmuseet, og hos direktøren på Koldinghus Museum Poul Dedenroth-Schou.

Den daglige drift er lagt i hænderne på museumsleder, mag.art. Inger-Marie Børgesen, der har prøvet turen før ­- at starte som leder af et nyt museum, med alt hvad det indebærer af udstillingsaktiviteter, skoletjeneste, kulturarrangementer, forskning og formidling. Hendes tilgang til jobbet er klar:

''Museer af i dag er levende organismer, som kun eksisterer i kraft af omgivelsernes interesse og engagement,'' som hun sagde ved sin ansættelse i Dansk Sygeplejeråd i 1997.

Ud over Inger-Marie Børgesen skal der ansættes en fagmedarbejder mere. Hertil kommer de to administrative medarbejdere, der deler en fuld stilling.

Bag museet står en museumsbestyrelse med repræsentanter fra Dansk Sygeplejeråd, eksterne partnere og lokale myndigheder. Håbet er, at museet en dag vil opnå offentlig anerkendelse og dermed være berettiget til statstilskud. To fonde er oprettet med henblik på museets drift: Dansk Sygeplejehistorisk Fond og Fonden Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Afkastet fra den første fond overføres til den anden til driften af museet.

Nøgleord: Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord, sygeplejehistorie.

DE STÅR BAG MUSEET

Bestyrelsen i Dansk Sygeplejehistorisk Fond består af Dansk Sygeplejeråds formand Jette Søe, der er formand for bestyrelsen, direktør i Bauta Svend Emil Nielsen, næstformand i Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen, amtsborgmester Kristian Ebbensgaard, direktør i PKA Bent Nyløkke Jørgensen og Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Kirsten Stallknecht.

Bestyrelsen i Fonden Dansk Sygeplejehistorisk Museum består af Dansk Sygplejeråds formand Jette Søe, direktør Svend Emil Nielsen, Bauta, Rigsarkivets direktør Erik Stig Jørgensen, Dansk Sygeplejeråds næstformand Grete Christensen, amtsborgmester Kristian Ebbensgaard, direktør Bent Nyløkke Jørgensen, PKA, Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Kirsten Stallknecht, medlem af Kolding byråd Liss Gydesen og medlem af Vejle Amtsråd Vagn Vejen Petersen.

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

sygeplejemuseum%20vinter%20200x200

Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding viser beretningen om sygeplejens historie og sygeplejens betydning for det danske sundhedsvæsen.

Besøg museet og museets hjemmeside

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Museet tager form, men mangler uniformer - Sygeplejersken nr. 24 1998  

Et levende museum - Sygeplejersken nr. 21/1999    

Hundrede års sygepleje - Sygeplejersken nr. 34/1999         

Fra drøm til virkelighed - Sygeplejersken nr. 34/1999            

Et projekt i særklasse - Sygeplejersken nr. 34/1999  

Et tilbud til hele Danmark - Sygeplejersken nr. 35/1999

Tilbage til nutiden - Sygeplejersken nr. .36/2000     

Læs også artikler om Koldingfjord i Sygeplejersken nr. 17/1990

Læs også: Stiftelse af sygeplejehistorisk selskab - Sygeplejersken nr. 17/1997