Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: Uddannes sygeplejestuderende til at yde omsorg?

Evnen til at yde omsorg er en væsentlig kvalifikation for alle sygeplejersker. Men hvad er egentlig omsorg, og hvordan uddannes vi som sygeplejestuderende til at yde den?

Sygeplejersken 1999 nr. 34, s. 38

På den ene side får vi fra skolen en indlæring, som er baseret på nogle teorier om omsorg. På den anden side erhverver vi os evnen til at yde omsorg i praksis i nogle planlagte og ikke planlagte læresituationer.

Som studerende og snart færdiguddannet slår det mig somme tider, om jeg om fire måneder vil være i stand til at gå ud med min skinnende sygeplejenål og yde den omsorg, der kræves af mig.

Min angst for dette bunder i, at jeg gennem mine praktikker har manglet rollemodeller. Rollemodeller, som jeg har kunnet tage ved lære af. Som har praktiseret omsorgskundskaber baseret på kropslige og mentale praktikker i et nært samarbejde med mig.

Den formelle indlæring i skolen foregår ved, at man omsætter en handlingsforeskrivende omsorgsteori, når man arbejder med at tilrettelægge plejen og omsorgen ud fra nogle cases. Dette skal lære os at planlægge sygepleje baseret på en nuanceret, reflekteret og mental praktik ­ adskilt fra den virkelige kropslige praktik.

I praktikken får vi tildelt en vejleder, hvis opgave blandt andet er at medvirke til, at der i den pågældende afdeling skabes et optimalt uddannelsesmiljø. Vejlederen har fået delegeret denne kompetence til at tilrettelægge praktikuddannelsen for den studerende.

Omsorg i teori og praksis

Efter min erfaring og overbevisning er man som studerende meget afhængig af sin vejleder. Man er afhængig af at have en person som sammen med én observerer, diskuterer og evaluerer. Og her mener jeg ikke, at det kun er en teoretisk diskussion, som skal etableres, men nærmere en videregivelse af de omsorgskompetencer, som vejleder har kropsliggjort i sig.

Jeg kan give et eksempel. Hvis man har lavet en pædagogisk plejeplan, som i sig selv er teoretisk, og vejleder læser denne og siger 'Fint', hvor meget har man så lært? Hvor meget lærte man ved at lave en skriftlig opgave og så ikke få diskuteret indholdet ud fra en praktisk vinkel?

Desværre er dette noget, jeg har oplevet flere gange.

Sygeplejerskerne i praksis, deriblandt vejleder, bedømmer én som 'en god kommende sygeplejerske', hvis man er i stand til at beskrive, reflektere og argumentere på papiret. Hvis man kan planlægge og dokumentere sin sygepleje, er man heller ikke skidt stillet.

Men hvor og hvordan kommer omsorgen for de syge patienter til udtryk, hvis den overhovedet kommer til udtryk? For mig at se bliver den teoretiske handlingsforeskrivende omsorgsteori adskilt fra den virkelige praktiske omsorg.

Jeg mener selv, jeg er heldig, fordi jeg er vokset op i en kernefamilie, hvor jeg har oplevet omsorg, og hvor jeg ubevidst har optaget en række værdier og praktikker, som indebærer at yde omsorg.

I løbet af min snart afsluttede uddannelse har jeg både mødt sygeplejersker, som jeg kunne se op til, og sygeplejersker, som jeg ikke kunne få til at passe ind i min forestilling om, hvad der kendetegner en god sygeplejerske. Dem, som jeg ud fra et uddannelsesmæssigt synspunkt vil betegne som gode sygeplejersker, var dem, som var meget interesserede i at have studerende. De tog sig af de studerende, hvilket for mig vil sige at vide, hvad den studerende laver, at se på det med kritiske øjne, at snakke og diskutere, både i forhold til faglige ting, men også personlige ting, og at være rollemodel. Altså at vise hvad god sygepleje, herunder omsorg, består i.

Vores uddannelse til sygeplejersker er problematisk i forhold til det at blive uddannet til at yde omsorg, i en tid hvor omsorgsarbejdet får stadig vanskeligere vilkår i de store organisationer, samtidig med at vi skal løse flere og flere samfundsmæssige omsorgsopgaver.

Som eksempel kan min egen slutevaluering fra tredje uddannelsesafsnit signalere dette ganske godt. På en A4-side nævnes ordet omsorg ikke en eneste gang.

Jeg ved, at jeg er i stand til at yde en professionel omsorg, som der fordres af mig, ellers havde jeg ikke bestået praktikken, men alligevel... Jeg synes, det signalerer en forkert retning i vores fag, og jeg opfordrer på det kraftigste til en videre diskussion om emnet.

Mette Stübert Pedersen er sygeplejestuderende på 3. år ved Vejle Amts Sygeplejeskole.