Akut rådgivning for forældre

Side 44 

Billede Sie 45

Siden begyndelsen af 1992 har der eksisteret en børnesygeplejersketelefon og -besøgsordning i Københavns Kommune. Ordningen var oprindeligt et tilbud om, at familier med et sygt barn i hjemmet kunne få besøg af en sygeplejerske med pædiatrisk erfaring. Efterhånden blev tilbuddet udvidet med telefonrådgivning, og antallet af henvendelser steg jævnt.

Telefonen var bemandet alle aftener, i weekender og på helligdage. De fastansatte aftenvagter var pædiatriske sygeplejersker, og dagvagterne blev dækket af timelønnede sundhedsplejersker.

Efterhånden blev henvendelserne mere og mere sundhedsplejerelaterede. Familierne henvendte sig med akut opståede problemer, som ikke kun relaterede sig til syge børn, men også til gråd, ammeproblemer, kostproblemer, brystbetændelse, søvnproblemer og meget andet.

Fra besøgsordning til telefonrådgivning

Den 1. januar 1998 blev børnesygeplejerskeordningen overgivet fra Social- og sundhedsforvaltningen til Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen i forbindelse med, at styreformen i Københavns Kommune blev ændret. Det betyder, at den nu er forankret i sundhedsplejen. Ordningen blev omdøbt til 'Sundhedsplejens Akut Rådgivning'. Alle ansatte er sundhedsplejersker, åbningstiderne er uændrede og besøgstilbuddet nedtonet. Det er nu primært en telefonrådgivning. Den vagthavende sundhedsplejerske afgør ud fra samtalen, om et besøg er nødvendigt. Vagthavende sundhedsplejerske kan henvise til vagtlægen, skadestuen, egen læge eller egen sundhedsplejerske.

Oftest kan vagthavende sundhedsplejerske rådgive familien tilstrækkeligt til, at de kan klare sig til næste dag og drøfte problemerne videre med egen sundhedsplejerske eller egen læge. Drejer det sig om syge børn, spørger sundhedsplejersken grundigt til barnets almentilstand, og familien vejledes om, hvordan de plejer, passer og observerer det syge barn. Sundhedsplejersken tager aldrig stilling til lægelige spørgsmål, men henviser til lægevagten eller skadestuen.

Hjælp til forældre med syge børn

Familierne henvender sig med mange forskellige problemstillinger. Det kan dreje sig om alt lige fra spørgsmål om D-vitaminer til spørgsmål om et barn, der er til observation for leukæmi. Familien går måske og venter på blodprøvesvar og har brug for nogen at tale med.

Der er i hver vagt altid mange opringninger om syge børn. Enten er forældrene i tvivl, om det er nødvendigt at tilkalde vagtlæge, eller også har de lige haft besøg af vagtlægen og har en masse spørgsmål, de ikke fik stillet lægen. Det kan også være vejledning om, hvordan man plejer og passer et lille barn med feber.

Det er ofte forældre, hvis barn er sygt for første gang, eller forældre, hvis børn har været syge længere tid, der henvender sig. Måske er der opstået et akut problem med amningen, der er problemer med skemaden, forstoppelse eller søvnproblemer, barnet har grædt utrøsteligt i længere tid og har måske kolik, og familien har behov for en professionel hjælp her og nu for at kunne klare skærene til i morgen, hvor egen sundhedsplejerske kan træde til. Mange efterfødselsreaktioner er opfanget af 'Sundhedsplejens Akut Rådgivning', og mange mødre med begyndende brystbetændelse har fået akut hjælp via telefonrådgivningen.

Side 46

Problemerne følges op

En af rådgivningens store styrker er, at der er tid til at spørge godt ind til den problemstilling, familien henvender sig med. Samtidig er der en vis anonymitet i samtalen. Familien kan være helt åben om problemerne, netop fordi de ikke skal møde telefonrådgiveren igen. Dermed kan forældrene tale mere frit og tør lægge flere sider af problemet frem.

Efter samtalen beder rådgiveren om navn, adresse og CPR-nummer og tilladelse til at faxe besked til egen sundhedsplejerske om, at familien har henvendt sig i rådgivningen. Denne kontakt mellem vagthavende sundhedsplejerske og familiens egen sundhedsplejerske er af meget stor værdi, da egen sundhedsplejerske får mulighed for at følge op på henvendelsen. Det er meget sjældent, at familierne ikke giver tilladelsen.

Ensartet rådgivning

Hvis samtalen udvikler sig til, at familien beder om besøg, eller sundhedsplejersken vurderer, at det er nødvendigt at aflægge besøg, aftales dette med familien.

Der er sjældent mere end ét besøg i en vagt, oftest foregår al rådgivning per telefon. Nogle samtaler afsluttes med en aftale om, at familien ringer tilbage senere, så barnets tilstand følges.

Fremtiden

'Sundhedsplejens Akut Rådgivning' er nu ved at være godt forankret i Københavns sundhedspleje. Mange familier nyder godt af tilbuddet og udtrykker stor tilfredshed med ordningen. Der er ansat flere nye sundhedsplejersker i ordningen, som desuden bemandes af faste aftenvagter. Weekendens dagvagter dækkes af sundhedsplejersker, der til dagligt arbejder som almindelige sundhedsplejersker i Københavns Kommune.

Aftenvagterne tilbydes de samme kurser som kommunens øvrige sundhedsplejersker, og det forventes, at de efterhånden bliver en mere integreret del af sundhedsplejen i kommunen.

De ansatte mødes hver anden måned i et fagligt forum, hvor der udveksles erfaringer og drøftes forskellige faglige problemstillinger, så rådgivningen kan blive så ensartet som muligt.

Det står højt på ønskesedlen at få kurser i telefonrådgivning, sådan som det arrangeres af for eksempel Den Sociale Højskole og andre.

Skadestuer spares for unødige henvendelser

Der eksisterer i øjeblikket en forsøgsordning på Rigshospitalet med telefonrådgivning til syge børn i et bestemt område på Østerbro. Projektet skal beskrive fordele og ulemper ved en sådan rådgivning, og det skal beskrive, om det kan lykkes at nedbringe antallet af indlæggelser på børneafdelingen. Forhåbentlig kan erfaringerne fra Rigshospitalets projekt være med til at videreudvikle vores ordning og måske give basis for en samordning mellem vagtlæger, hospitaler i København og 'Sundhedsplejens Akut Rådgivning'.

Et tættere samarbejde med lægevagten i København er et af fremtidsperspektiverne i denne ordning.

Det ville være fint med en hotline til lægevagten for at kunne yde en bedre service til børnefamilierne i kommunen, og det vil uden tvivl kunne spare unødige henvendelser på skadestuerne.  

Nøgleord: Akut rådgivning, børn, Københavns Kommune, sundhedspleje.

Billedtekster
Sundhedsplejerskerne får spørgsmål om alt fra ammeproblemer til alvorligt syge børn.Der er en vis anonymitet i telefonen, så de fleste tør godt åbne sig.Mange efterfødselsreaktioner er opfanget af Akutrådgivningen.Sundhedsplejersken afgør, om det er nødvendigt med besøg i hjemmet eller henvisning til læge.