Efteruddannelse til Kosovo

Hospitalerne i Kosovo har ikke brug for nødhjælp. De har brug for know-how. Det vurderer læge Torben Ishøy, som for nylig vendte hjem fra Kosovo.

Han deltog i en identifikationsmission, som Udenrigsministeriet havde sendt af sted for at vurdere behovet for hjælp i blandt andet sundhedssektoren.

''Der eksisterer ikke et ordentligt fagligt miljø eller organisatorisk forum for læger og sygeplejersker, som er i stand til at varetage en ordentlig dialog. De albanske sygeplejersker er dårligt uddannede efter at have været udelukket fra job i sundhedssektoren i ti år. De har brug for efteruddannelse,'' siger Torben Ishøy.

Der findes fem store hospitaler i Kosovo, der alle er levn fra kommunisttiden. Det er mastodonter med utidssvarende udstyr og forældede behandlingsmetoder. Der findes så godt som ingen primær sundhedssektor i Kosovo i dag.

Under serbernes apartheid var albanere stort set udelukket fra job og behandling på sygehusene. I stedet oprettede de deres eget parallelle sundhedssystem med små klinikker rundt om i landet. De er lukket nu.

''Det er utroligt, at sundhedssystemet overhovedet fungerer. Der er så godt som ingen primær sundhedssektor. De serbiske læger har forladt hospitalerne, og behandlingen er overladt til albanere, der fagligt er dårligt udrustede til at klare opgaven, men fyldt med energi. De skal nu til at lære at bruge skalpellen til at helbrede og ikke til politisk manifestation,'' siger Torben Ishøy.

Supervisere

Og det er ikke mere personale, der er brug for. Tværtimod er der i øjeblikket overskud af albansk arbejdskraft på sygehusene.

''De har brug for folk, der kan supervisere, undervise og efteruddanne,'' siger Torben Ishøy.

Han mener, det må være en oplagt opgave for Danmark, der ikke kun er kendt for at have et velfungerende sundhedsvæsen, men også er kendt for sit høje faglige niveau.

''Der er nu indsat en international ledelse på de fleste af hospitalerne, som skal være med til at holde sygehusene i gang og forhindre yderligere etniske konflikter, men på længere sigt er vi nødt til at tænke i uddannelse, og her kunne vi for eksempel bidrage med sygeplejelærere og måske på længere sigt åbne sygeplejeskoler,'' siger Torben Ishøy.

Han vil nu tage kontakt med Dansk Sygeplejeråd, den internationale sygeplejeorganisation, ICN, og den almindelige danske lægeforening, DADL, for at lufte ideen om at sende et dansk uddannelsesteam af sted.

''Næste skridt bliver at få opbygget en ordentlig primær sundhedstjeneste og en velfungerende alarmcentral.'' 

Nøgleord: Dansk Sygeplejeråd, Kosovo, sundhedsvæsen.

Billedtekst
Torben Ishøy mener, det bør være en oplagt opgave for Danmark at sende danske sygeplejelærere til Kosovo.