Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Den spanske plan

Sygepleje har kun udviklet sig i begrænset omfang siden den sene middelalder. Syge menneskers behov er de samme nu, som de var for 400 år siden, og det samme gælder stort set fagets teknikker og principper. I hvert fald hvis man skal tro dokumenter fra 1500-tallet.

Sygeplejersken 1999 nr. 37, s. 43

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Hvilken sygeplejerske kunne ikke tænke sig at søge arbejde et sted, hvor beskrivelsen af sygeplejerskens ansvarsområde er meget detaljeret? Hvor kompetenceforholdene faggrupperne imellem er klare og tydelige. Hvor kvaliteten søges sikret med reglementer, der fortæller, hvad der er den ledende og den menige sygeplejerskes ansvarsområde. Og hvor sygeplejersker skal udføre professionel sygepleje med særlig vægt på hygiejne og ernæring.

Lederens opgave er her at visitere patienterne, gå stuegang og iværksætte den behandling, lægen foreskriver. Den menige sygeplejerske har ansvaret for, at sengetøjet er rent, at de syge får den rigtige kost og bliver hjulpet med at spise, og hun skal tale ordentligt til patienterne.

Hygiejnen på stuen, patientens seng og personlige hygiejne herunder hårvask og negleklipning, lejring, mundpleje, væskebalance og kropstemperatur er områder, sygeplejersken skal tage sig af.

Hold hovedet varmt

Hvis man brænder for at søge hen på det hospital, hvor ansvarsområderne er så klart beskrevne, og den kliniske sygepleje vægtes højere end administration, så er det desværre ikke muligt. Ovenstående beskrivelse er hentet i spanske dokumenter om sygepleje fra 15-1600-tallet, som kan læses i Sygeplejersken nummer 34 og 35/99.

De passager, der her er valgt ud, viser, at sygeplejen i dag på en række områder er baseret på viden, man havde allerede i middelalderen. En viden, som det tilsyneladende er vanskeligt at omsætte til handling. Der er i dag store problemer med mundplejen hos patienterne, og der ligger også en del mennesker i sengene med negle som rovfugle og en farvesammensætning under neglene, der ikke inviterer til nærmere beskrivelse.

Men det kommer også til brud med moderne sygepleje og behandling i de gamle dokumenter. Det ses i følgende eksempel:

''Man tager en lille hundehvalp, skærer rygraden igennem, breder kroppen ud, lægger den på patientens ragede hoved med blod, indvolde og det hele og lader den ligge, til den er helt kold.''

Hvad behandlingen skulle gavne, vides ikke, men hunden holder vel hovedet varmt for en tid.

Sorte negle

I Danmark er der mere brug for at holde hovedet koldt. Middelalderens klare bud på, hvad en leder og en menig sygeplejerske skal tage sig af, kunne vi godt bruge i dag.

Sygeplejerskers ansvarsområde rammes i dag ind af den diffuse 'helhedspleje' eller 'lindrende og rehabiliterende sygepleje', som bliver fortolket meget forskelligt. Nogle sygeplejersker vælger at lægge mest vægt på kommunikation i helhedsplejen og springer negleplejen over. Hvis ordene neglepleje, mundpleje og hårpleje ikke findes nogen steder, bliver det meget nemt at forsømme patienternes negle, munde og hår.

Når sygeplejens teknikker og bærende principper er middelalderlige, er det ikke nødvendigvis dårligt. Det kan være et udtryk for, at menneskers basale behov ikke har ændret sig, men når sygeplejersker forsker i alt fra tryksår til febersyge børn, må principperne få et løft. Nye hjælpemidler for eksempel i form af eleverbare senge og særlige madrasser til tryksårstruede kan gøre sygeplejen mere præcis og målrettet til den enkelte patient. Det samme må gælde edb-programmer for smerter efter anæstesi, diabetesrelaterede øjensygdomme og hjerterehabilitering.

Hold fast i de gamle spanske princippper for sygepleje og byg mere på. Det er, hvad det handler om, hvis patienterne både skal have klippet negle og tales ordentligt med.