Nadas to liv

Side 10

Billeder Side 11

Sygeplejerske Nada Haxhibeqiris liv er delt. Hun er serber, gift med en albansk overlæge og har to albanske børn. Hendes hus ligger i den serbiske del af Mitrovica, men hendes søn og datter bor på den albanske side.

''Da krigen brød ud, og den etniske udrensning begyndte, sagde min mor til os, at vi skulle rejse. Hun var bange for, at der skulle ske os noget,'' siger sønnen Shpend Haxhibeqiri, der læser til læge.

Siden har han ikke set sit barndomshjem i den serbiske del af Mitrovica.

Kvinder og børn kan frit krydse grænsen mellem de to bydele. Datteren Zvecan Haxhibeqiri, der er læge på hospitalet i Pristina, besøger da også af og til barndomshjemmet sammen med sine to børn, men stemningen mellem de to bydele er anspændt.

''Jeg har ikke problemer, når jeg besøger min mor, fordi jeg taler flydende serbo-kroatisk, men min mor har haft problemer med albanere, der råbte efter hende, når hun besøgte os. Min mor forstår albansk, men taler kun serbokroatisk.''

Nada Haxhibeqiris mand og børnenes far døde for et år siden. Han var overlæge og kirurg og med til at oprette det medicinske fakultet ved universitetet i Pristina sammen med en albansk og to serbiske kolleger.

''Hele hans liv kæmpede han for, at der skulle blive fred mellem albanere og serbere. Nu prøver serberne at smide min mor ud af sit hjem, men hun vil gerne blive i huset, og jeg har sagt til hende, at hun skal blive.

Naboer støtter hende og passer huset, når hun er væk, men hun er blevet truet af en serbisk politimand, som sagde, at hun kunne være glad for, at sønnen var flyttet og manden død, ellers var hun blevet smidt ud og huset brændt af,'' fortæller datteren.

Huset ligger smukt i et villakvarter lidt uden for Mitrovica. Skodderne er trukket for, og de fleste af møblerne er væk. Dem flyttede Nada over til børnene lige efter krigen. Nu kan hun ikke få lov til at flytte dem tilbage igen.

Naboerne er søde, og Nada og datteren har kylling med til den ene. En ung mand tager imod. Både Nada og datteren ved, at han deltog i krigen på serbernes side, og at han formentlig har lige så meget blod på hænderne som de øvrige serbiske soldater, men det taler man ikke om.

''Det er svært at bo to steder, og jeg ville ønske, at min søn kunne besøge mig, men det er for farligt. Naboerne er vores venner, men der er andre, som måske ikke ville tillade, at han kom. Han har ikke været her i fire måneder.''

Nada har i dag delt sit liv, så hun bor i huset i den serbiske bydel i løbet af ugen og er sammen med børnene på den albanske side i weekenden.

Nøgleord: Etnisk udrensning, Kosovo, Mitrovica. 

Billedtekst
Nada Haxhibeqiris liv er delt i to. Hun er serber, men gift med en albaner. Børnene føler sig mere som albanere end serbere. Nada Haxhibeqiri deltager ikke i serbernes demonstrationer. Hun håber, det en dag vil blive muligt for serbere og albanere at arbejde sammen igen.Et sigøjnerkvarter blev plyndret og brændt af lige efter krigen. Albanerne beskyldte sigøjnerne for at være i ledtog med serberne. Her stikker en dreng af med træ, han har hugget fra et af husene.