Centre i stedet for sygeplejeskoler

Dansk Sygeplejeråd har længe ønsket at flytte sygeplejerskeuddannelsen væk fra amterne og over i statsregi til de andre mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Men det lykkes ikke i denne omgang, ''og sådan er det så,'' konkluderede Dansk Sygeplejeråds formand Jette Søe på et møde om de kommende Centre for Videregående uddannelser, CVU'erne. Mødet var arrangeret af Amtsrådsforeningen og Dansk Sygeplejeråd.

Amterne ønsker på ingen måde at give slip på sygeplejerskeuddannelsen, ligesom Regeringens Opgavekommission og nu sidst undervisningsministeren har givet udtryk for, at uddannelsen nok alligevel har det bedst dér, hvor den er placeret i dag. Det betyder, at Dansk Sygeplejeråd og Amtsrådsforeningen fortsat skal være hinandens nære samarbejdspartnere, når det drejer sig om sygeplejerskeuddannelsen. Med tanke på den kommende institutionsreform, hvor der lægges op til regionale uddannelsescentre med stordrift og samordning af ressourcer, og en reform af sundhedsuddannelserne er det vigtigt at få taget hul på diskussionen om fremtiden. Derfor samlede mødet, der blev holdt i DGI-Byen i København, en lang række politikere, embedsmænd, skolefolk, studerende og organisationsfolk til udveksling af synspunkter, visioner og erfaringer med allerede igangværende samarbejdsformer. Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) var specielt indbudt til at komme med de sidste udmeldinger om de to reformer.

Kvalitetsløft

Jette Søe understregede, at Dansk Sygeplejeråd fortsat er indstillet på tæt og konstruktivt samarbejde med Amtsrådsforeningen og Undervisningsministeriet:

''Begges deltagelse i dette møde tager jeg som udtryk for, at de har det på samme måde,'' sagde Jette Søe og opfordrede specielt undervisningsministeren til at komme med en løsning for de mellemlange videregående sundhedsuddannelser:

''Det haster, og der er behov for det,'' sagde hun og pegede blandt andet på, at der er brug for en bedre koordinering af uddannelserne i og med, at regeringen i sit 'Oplæg til Strategi for sygehuspolitikken 2000-2002' efterlyser mere fleksible arbejdsgange og mere sammenhængende behandlingsforløb.

Jette Søe fremhævede, at netop etablering af CVU'ere vil kunne sikre den nødvendige koordinering og de gode muligheder for tværgående uddannelsesforløb. CVU'erne harmonerer derfor fint med Sundhedskartellets forslag til en uddannelsesreform. Hovedtanken i dette forslag er just at samle uddannelserne i fællesinstitutioner med samundervisning i fælles støttefag, tværfagligt projektarbejde og med tilknytning til universiteternes forskningsmiljøer.

Jette Søe nævnede også Evalueringscentrets studier, som viser, at man mange steder i udlandet er i gang med at samle og opkvalificere de mellemlange videregående sundhedsuddannelser.

Derfor ønsker Dansk Sygeplejeråd hurtigt en centralt fastlagt lovgivning om CVU-dannelserne. Den vil støtte en allerede igangværende udvikling.

''CVU-strukturen vil kunne leve op både til samfundets behov og de unges behov for udfordringer og karrieremuligheder. Selv om vi har set en øget tilgang til sygeplejerskeuddannelsen takket være vores intensive hvervekampagne, er det stadigvæk meget svært at få fyldt alle uddannelsespladser op, specielt i randområderne. Det vil CVU'erne givet kunne afhjælpe,'' fastslog hun.

Jette Søe blev sekunderet af Dansk Sygeplejeråds næstformand Aase Langvad, som nævnte en række forhold, der bør være i orden, hvis de kommende CVU'ere skal blive en succes:

Der skal ske et kvalitetsløft af uddannelserne, der skal skabes attraktive uddannelsesmiljøer, der skal være relevant sammenhæng i uddannelsestilbuddene både horisontalt og vertikalt, der skal etableres et indholdsmæssigt samarbejde mellem de enkelte uddannelser, der skal være et fortsat samarbejde med de enkelte professioner, så forankringen i professionen sikres, underviserne skal have mulighed for at opkvalificere sig til kandidatniveau, og endelig skal der etableres samarbejde med relevante forskningsinstitutioner og internationale uddannelsesmiljøer.

Som Jette Søe lagde Aase Langvad ikke skjul på, at hun helst så sygeplejerskeuddannelsen flyttet væk fra amterne og over i Undervisningsministeriets regi:

''Vi har ærlig talt ikke været tilfredse med amternes hidtidige indsats,'' sagde hun og plæderede for, at sygeplejerskeuddannelsen får nogle styringsforhold, der ligger så tæt på universiteternes som muligt ­ uanset om uddannelsen er i statsligt eller amtsligt regi.

Dansk Sygeplejeråd mener derfor, at de kommende CVU'ere skal have en bestyrelse, som skal lægge de overordnede strategier for centrets aktiviteter. Bestyrelsen bør bestå af repræsentanter for aftagerne, de færdiguddannedes organisationer, underviserne samt de studerende selv. Herudover bør der etableres et samarbejdsforum mellem de forskellige uddannelser på centret, svarende til universiteternes konsistorium, ligesom hver uddannelse bør have et institutråd og et studienævn med lige repræsentation af studerende og undervisere fra den kliniske og teoretiske del af uddannelsen.

Aase Langvad var ikke afvisende over for, at et kommende CVU skal kunne tilbyde diplomuddannelse. Men det vil kræve, at der udarbejdes bekendtgørelser i lighed med, hvad der er i dag for at sikre ensartede uddannelsestilbud, sagde hun.

Giver ikke slip

Amtsrådsforeningen stillede op med formanden Kresten Philipsen og amtsborgmester Søren Eriksen, som er formand for Amtsrådsforeningens Undervisnings- og Socialudvalg. Begge slog fast, at de ikke er til sinds at give slip på sygeplejerskeuddannelsen ud fra den betragtning, at amterne lokalt og regionalt vil være de bedste til at sikre koordinering og sammenhæng dels uddannelserne imellem og dels mellem uddannelserne, praktikstederne og beskæftigelsesområdet.

''Det er vigtigt at kunne rekruttere unge til uddannelsen lokalt. Det vil nemlig sikre, at de færdiguddannede søger stillinger i den region, de er uddannet i. Hvis uddannelsen bliver centraliseret, bliver det måske ikke tilfældet,'' mente Søren Eriksen.

Han understregede dog, at hvis Dansk Sygeplejeråd kan få sine ønsker til sygeplejerskeuddannelsen opfyldt bedre gennem en anden form for samarbejde end det nuværende, er Amtsrådsforeningen parat til at finde en løsning.

Ifølge Kresten Philipsen og Søren Eriksen ser også Amtsrådsforeningen frem til en CVU-reform, som netop kan være med til at fastholde de unge ude i regionerne og dermed sikre efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det beklageligt, at undervisningsministeren endnu ikke er kommet på banen med sin institutionsreform, mente de.

Søren Eriksen medgav, at Amtrådsforeningen godt kunne være en kende nervøs for, at man med en CVU-reform måske ville fusionere nogle af sygeplejeskolerne. Det kan gå ud over den lokale rekruttering, mente han.

''Hvis vi kan sikre rekrutteringen og sikre os, at praktikken kommer til at fungere, så er også vi positive over for en CVU-konstruktion,'' sagde han, men tilføjede:

''Der er allerede nu etableret forskellige former for samarbejde mellem de forskellige mellemlange videregående uddannelser, og spørgsmålet er, om vi ikke kan klare fremtidens udfordringer med den konstruktion, vi har i dag. I hvert fald mener vi, at man sagtens kan lave bindende aftaler mellem de forskellige uddannelser, uden at der bliver tale om et CVU.''

I Holstebro har man valgt ikke at sidde og vente på undervisningsminister Margrethe Vestagers udspil til institutionsreform. Her har man allerede etableret et CVU-Center for Videregående Uddannelser i Holstebro-området. Med i samarbejdet er Ergoterapeutskolen, Fysioterapeutskolen, Ringkjøbing Amts Sygeplejeskole og Pædagogseminariet, alle i Holstebro, samt Nr. Nissum Seminarium og HF.

Formålet har været at skabe et uddannelsesmæssigt kraftcenter i den nordlige del af Ringkøbing Amt. Samarbejdet er blandt andet etableret omkring Den sociale Diplomuddannelse, som blev udbudt i sommeren 1998.

Identitet bevares

Opbygningen af centret er langt fra færdig, kunne projektkoordinator Michael Fjeldsøe fortælle.

Strukturen tænkes at bestå af to søjler, de pædagogiske fag og sundhedsfagene. De nuværende uddannelser skal stadig bestå med hver deres profil og identitet, men mellem de to søjler skal der være en række gangbroer og fællesområder, som Michael Fjeldsøe udtrykte det.

Det er tanken, at der skal komme en helt ny selvejende institution ud af samarbejdet ­ med en fælles bestyrelse og en kompetencefordeling, der ligner en fakultetsmodel. Ud over at tilbyde grunduddannelser skal centret også kunne udbyde efter- og videreuddannelse. Der er dog en række problemer, der skal løses, før man får et 'rigtigt' CVU i Holstebro. Først og fremmest skal der laves en juridisk konstruktion, hvor en statsinstitution, en amtsinstitution og to selvejende institutioner kan indgå i en ny selvejende institution.

''Selv om der er tale om komplicerede forhold, er der heldigvis ikke noget, der tyder på, at problemerne ikke er til at løse. Den nødvendige konstruktive velvilje er i hvert fald til stede,'' understregede Michael Feldsøe.

Det samme er tilfældet i Storstrøms Amt, kunne amtsskoledirektør Hans Stige Hansen fortælle. Her er man i gang med at etablere et Sundheds CVU Syd med base i Næstved. Drivkraften bag centerplanerne er ifølge amtsskoledirektøren:

''Skal vi overleve med vores uddannelsestilbud så tæt på København, skal det være sådan noget som det påtænkte Sundheds CVU.''

Det kommende center skal udbyde grund-, efter- og videreuddannelser og fungere som videnscenter i forhold til egnens social- og sundhedsektor. Også i Nordjylland er der lyst til et kommende CVU, kunne rektor for Danmarks Jordemoderskole, afd. Aalborg, Britta Magnussen fortælle.

Her er der fem uddannelser, sygeplejersker, radiografer, jordemødre og fysio- og ergoterapeuter, som ønsker at knytte an til fælles ledelse med en fælles administrerende direktør og med fælles ressourcer:

''Nu mangler vi bare en udmelding fra ministeren. Det trænger vi til,'' sagde hun.

Ikke noget for os

Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) understregede på mødet, at det vil blive frivilligt, om de forskellige institutioner vil gå sammen om at danne et CVU, men at man som uddannnelsesinstitution er mere fremtidssikret sammen med andre i en CVU-model.

På sygeplejeskolen i Århus har man gjort sig mange tanker om et fremtidigt CVU-samarbejde. Der er imidlertid ikke konkrete planer lige nu, kunne skolens leder Marie Bastholm fortælle.

Til gengæld er der taget initiativ til en samarbejdsaftale mellem sundhedsuddannelserne og pædagoguddannelserne i Århus Amt, efter at driftsledelsen i Århus Amts Afdeling for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforhold havde indkaldt til drøftelser i 1998. Forinden var lederne fra de forskellige uddannelser blevet enige om, at man ikke var interesseret i at fusionere i et CVU med fælles ledelse og budget. Derimod så man muligheder for et fagligt samarbejde omkring uddannelser, lærerudvikling, forskning og praktisk/administrative opgaver som eksempelvis informationsteknologi.

Når der ikke umiddelbart er interesse for et CVU i Århus, skyldes det ifølge Marie Bastholm, at Århus er en universitetsby med den tiltrækningskraft, det nu har på dagens unge, at mange af uddannelsesstederne i forvejen har gode faciliteter og attraktive studiemiljøer, at der er baggrund for at skabe tværfaglige lærermiljøer, at afstanden mellem de enkelte institutioner er kort, og at der derfor kan etableres forskellige former for samarbejde ­ uden at oprette et CVU.

Der er 10 partnere, som har indgået en samarbejdsaftale i amtet, nemlig amtets uddannelses- og arbejdsmarkedsafdeling, Hospitalslaborantskolen, Ergo- og Fysioterapeutskolen i Århus, Peter Sabroe Seminariet, Sygeplejeskolen i Århus, Jydsk Pædagog Seminarium, Århus Dag- og Aftenseminarium, Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet, Sygeplejeskolen i Silkeborg, Silkeborg Seminarium og Sygeplejeskolen i Randers.

Marie Bastholm slog fast, at uanset den megen snak om tværfaglighed må man holde fast i, at de enkelte grunduddannelser skal uddanne folk til at have en høj monofaglig kompetence:

''Tværfagligt samarbejde af høj kvalitet etableres nu engang kun af personer med et stabilt monofagligt fundament. Alt i alt mener jeg, at den samarbejdsaftale, vi har indgået i Århus Amt, vil kunne imødekomme Undervisningsministeriets intentioner om miljø, kvalitet og udvikling.''

Mangler kompetence

Dagens sidste overskrift havde fokus på videreudviklingen af sygeplejerskeuddannelsen. Rektor Hanne Helleshøj, der også er medlem af Sundhedsuddannelsesrådet, fremhævede, at en harmonisering af sundhedsuddannelserne vil betyde bedre adgang til at få merit fra den ene uddannelse til den anden, samt at uddannelserne vil blive tydeligere i uddannelsesbilledet både her i landet og internationalt.

En fælles udddannelsesopbygning kan måske også bane vejen for nye uddannelsestilbud, ligesom en samlet reform på området kan give større sammenhæng, fleksibilitet og bedre mulighed for at stige af til den tværfaglige kandidatudannelse i sundhedsfremme og sundhedsforebyggelse, fremhævede hun.

''Personligt er jeg ikke i tvivl om behovet for en uddannelsesreform. En stærk profil kan medvirke til at sikre både niveau og status,'' sagde hun.

Chefsygeplejerske Benthe Quistgaard, Københavns Amtssygehus, Herlev, skal sammen med kollegerne modtage de nyuddannede sygeplejersker. Hvordan harmonerer de krav, der stilles i dag fra patienterne og sygehusene, med de kvalifikationer, som de nye sygeplejersker kommer ud med?

''Vi må erkende, at en nyuddannet sygeplejerske ikke er i stand til fuldt ud at honorere kravene med det samme. Men det er der ikke noget unaturligt i. Den studerende har ikke som i mesterlærens tid haft samme mulighed for at udvikle håndværket i studieforløbet. Derfor har det været indlysende at etablere introduktionsstillinger, så den nyuddannede sygeplejerske kan få den krævede kompetence for at kunne fungere i de respektive afdelinger. Det behøver ikke at blive opfattet negativt, men skal tages som udtryk for, at sygeplejeopgaverne er blevet så komplekse, at en grunduddannelse ikke er tilstrækkelig til at varetage opgaverne i praksis,'' sagde Benthe Quistgaard.

Selv mener hun, at det bliver nødvendigt at beskrive de forskellige afdelingers krav til personalet, og mange steder er man godt i gang med at udforme kompetencebeskrivelser og kompetenceprofiler.

Studenterdemokrati

Sygeplejestuderende og medlem af bestyrelsen i de sygeplejestuderendes landssammenslutning, Laila Mohrsen Jensen, Frederiksborg Amts Sygeplejeskole, kunne på mange måder give Benthe Quistgaard ret:

''Jeg er snart færdig med min uddannelse, og jeg kan så spørge mig selv, om jeg er ved at være klar til at fungere som sygeplejerske. Det er svært at svare på. I hvert fald er der områder i uddannelsen, hvor det er tiltrængt med både forbedringer og udvikling. Det drejer sig eksempelvis om den praktiske del af uddannelsen. Da uddannelsen blev et studium for næsten 10 år siden, fik man som studerende ikke de rette studiemuligheder i praksis. Vi opfattes stadig som elever i et arbejdsforhold med faste vagter, minimal vejledning og i det hele taget hårdt arbejde. Vi er simpelthen godt trætte af at blive brugt som billig arbejdskraft. Det er utroligt frustrerende at skulle løbe rundt og være en 'ufuldstændig sygeplejerske' på afdelingerne i stedet for at være studerende med den primære opgave at lære at udføre sygepleje.''

Laila er også utilfreds med praktikvejlederne. De bør som minimum gennemgå det syv ugers kursus, som sygeplejeskolerne udbyder. Men desværre er det penge, der forhindrer, at flere sygeplejersker opkvalificerer sig, påpegede hun.

Den teoretiske del af uddannelsen fik også sin bekomst af Laila:

''Jeg har endnu ikke fået en forklaring på, hvorfor mine lærere i gymnasiet er bedre uddannet end mine lærere i kernefagene på sygeplejerskeuddannelsen. De fleste undervisere i støttefagene er kandidater. I vores kernefag, sygeplejen, er det en sjældenhed. De 40 kandidatstuderende, der nu kan optages på kandidatstudiet på Danmarks Sygeplejerskehøjskole, er slet ikke nok. Tænk på, at vi for tiden er over 7.000 sygeplejestuderende i Danmark.''

Laila opholdt sig også ved professionsbacheloren:

''Selve betegnelsen er underordnet. Det vigtige er, hvad den kan bruges til. Jeg vil meget gerne have en kandidateksamen i sygepleje. Derfor har jeg brug for, at grunduddannelsen får bachelorstatus. Ellers skal jeg bruge et helt år til supplering, inden jeg kan komme i gang med studiet.''

Laila Mohrsen Jensen finder de kommende CVU'ere spændende. Selv kan hun dog ikke se de store gevinster i de såkaldte murstensløse centre. Der vil eksempelvis kunne blive for langt til fællesundervisningen. Til gengæld vil det være en rigtig god ide at samle de mellemlange sundhedsuddannelser i CVU'ere.

''Som uddannede skal vi fungere sammen, så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og uddanne os sammen? Tværfagligheden skal bare ikke ske på bekostning af den enkelte uddannelse. Men alt i alt vil det give et bedre udviklings- og forskningsmiljø at samle lærerkræfterne, og det igen vil resultere i et godt studiemiljø,'' sagde hun og sluttede med at slå et slag for studenterdemokratiet. ''Det hører med i en CVU,'' sagde hun.

Nøgleord: CVU-centre, institutionsreform, uddannelsesreform, uddannelsessamarejde.

Billedtekster
Laila Mohrsen Jensen: ''Selve betegnelsen professionsbachelor er underordnet. Det vigtige er, hvad den kan bruges til.''Fremtidens sygeplejersker: I dag er sygeplejen så kompleks, at deres grunduddannelse må suppleres, når de skal ud i praksis.