Jeg kan ikke flyve

Man skal tro på sig selv, man skal flytte sig, og man skal ikke fortabe sig i taktiske overvejelser. Derudover skal man kunne samarbejde og formidle samtidig med, at man er målrettet og handlekraftig. En god portion optimisme, humor samt lidt held skader heller ikke i karrieren, mener 51-årige Eva Vinding, der er den højest placerede sygeplejerske i det danske sundhedsvæsen.

Jeg kan ikke flyve, siger Eva Vinding. Men bortset fra, hvad der ligger hinsides de fysiske love og enhver rimelighed, er hun ikke tilbøjelig til at hæfte sig ved begrænsninger i sin egen formåen. Hendes holdning har altid været: ''Jamen, det kan jeg vel godt klare...''

Denne attitude til livet og arbejdet har været medvirkende til, at den 51-årige Eva Vinding i dag er den højest placerede sygeplejerske i det danske sundhedsvæsen. Hun blev fra posten som sygehusdirektør på Herlev Sygehus i 1996 hentet til den nyoprettede stilling som sundhedsfaglig chef i Sundhedsstyrelsen ­ lige under medicinaldirektøren.

Da Eva Vinding i henhold til formaliteterne skulle søge stillingen som souschef i Sundhedsstyrelsen, skrev hun i ansøgningen til Hendes Majestæt Dronningen:

''Min personlige force er åbenhed, en høj stresstærskel, helhedsoverblik, gode samarbejds- og forhandlingsevner, en udviklet sans for at fange det humoristiske i en situation og ­ mange års erfaring med og kærlighed til et til tider problematisk væsen.''

Hvor galt kan det gå?

Der er ikke nogen væsentlig uoverensstemmelse mellem hendes selvkarakteristisk og det skudsmål, hun får af medarbejdere og kollegaer i Sundhedsstyrelsen. Eva Vinding kan lide at være i bevægelse, og hun holder af sin topstilling i sundhedsvæsenet, men hun lader sig ikke stresse af frygt for at falde ned af stigen:

''Herregud, hvor galt kan det gå? Der vil altid være en afdeling, der mangler en nattevagt hver anden uge,'' siger hun med et overbevisende varmt smil.

Den holdning giver hende styrke i dagligdagen og evne til at gå glad og ubekymret i seng hver aften. Helt bogstaveligt:

''Livet skal leves her og nu, og jeg lægger mig aldrig til at sove uden først at glæde mig over, at jeg fik endnu en dag,'' siger hun.

Sygepleje ved tilfælde

Det var lidt af et tilfælde, der bragte grossererdatteren fra Frederiksberg ind i sygeplejen. Ganske vist hed hendes mors grandtante Maria Madsen og var formand for Dansk Sygeplejeråd, men Eva Vinding havde ikke umiddelbart planlagt at gå i den fjerne slægtnings spor.

I stedet gik hun på universitetet og læste fransk, og hendes interesse for sygepleje startede med et studenterjob, hvor hun havde vagter med at passe syge. Så skiftede hun til sygeplejerskeuddannelsen, som hun sluttede fra Frederiksberg Hospitals Sygeplejeskole i 1972.

''Det er meget banalt, men ikke desto mindre sandt: Det var interessen for mennesker, der drev mig,'' fortæller hun. ''Jeg har den stadig, og jeg har taget den med mig i alle mine skiftende job. Jeg synes simpelthen, at mennesker er det mest interessante, der findes.''

Eva Vinding holdt af sit job som sygeplejerske, men følte sig ikke låst fast:

''Jeg har aldrig set sygeplejen som en blind vej, men tværtimod

Side 23

Billede

side 24

opfattet det som et fag med talrige videreudviklingsmuligheder,'' siger hun.

Headhuntet

Det blev til seks år som almindelig sygeplejerske på Frederiksberg Hospital, Sct. Elisabeth og Rigshospitalet. Undervejs opdagede hun, at hun var god til ­ og kunne lide ­ at undervise og formidle, hvorefter hun søgte og fik et job som sygeplejelærer på Sygeplejeskolen ved Diakonissestiftelsen i 1978.

Efter to år som lærer var hun i 1980 tilbage i det praktiske liv som oversygeplejerske ved Hvidovre Hospital, og efter yderligere to år avancerede hun samme sted til viceforstander med ansvar for uddannelse, undervisning og udvikling. Den stilling havde hun i fem år, hvorefter turen i 1987 gik videre til en stilling som chefsygeplejerske på Frederikssund Sygehus. I 1989 blev hun chefsygeplejerske ved Centralsygehuset i Hillerød, og her fik hun også sine første erfaringer som topchef, da hun i en tremåneders periode i 1992 var konstitueret som sygehusdirektør.

I 1995 blev hun headhuntet til stillingen som sygehusdirektør for Amtssygehuset i Herlev, og det var herfra hun året efter blev hentet til Sundhedsstyrelsen.

I bevægelse

Det fremgår af Eva Vindings CV, at det er gået over stok og sten, at hun i gamle dage nok ville være blevet kaldt en flakke. Men det er nu ikke noget, hun skammer sig over:

''Jeg har altid ønsket at bevæge og udvikle mig og aldrig haft ambitioner om at holde jubilæum eller få medalje for lang og tro tjeneste. Jeg ville ikke kunne være i det samme job i 10 år,'' siger hun. ''Jeg kan lide at udfordre mig selv, være lidt foran mig selv. Det er aldrig faldet mig ind, at jeg ikke kunne klare tingene, men selvfølgelig har jeg skullet lære noget undervejs. Som leder har jeg for eksempel skullet lære at uddelegere opgaverne, både fordi man ikke kan overkomme at gøre det hele selv, og fordi man skal give de unge muligheder for at komme til. Jeg har selv været meget heldig med chefer, som har givet mig lov,'' siger Eva Vinding, der aldrig har planlagt sin karriere. Den er bare faldet naturligt. Lidt held og tilfældighed har der også været med i spillet.

Da hun blev headhuntet til direktørposten på Herlev Sygehus, blev hun første kvindelige chef for et universitetshospital, og hun fortæller med stolthed, at hun også fik forhandlet den hidtil største direktørløn i land.

Sideløbende med sit arbejde kvalificerede hun sig ved i 1984 at tage enkeltfagseksamen i regnskabslære- og driftsøkonomi ved Købmandsskolen i København samt i de følgende to år at følge forelæsninger i nationaløkonomi, erhvervsjura og teoretisk statistik på Handelshøjskolen. I 1986-87 gjaldt det detSygeplejefaglige Afgangsstudie ved Danmarks Sygeplejehøjskole.

Ikke repræsentant  for sygeplejersker

Eva Vinding er stolt af sit fag, sygeplejen, men hun understreger, at hun ikke sidder i Sundhedsstyrelsens direktion som sygeplejerske. Hun sidder dér som chef med sundhedsfaglig baggrund. Som medlem af en direktion der har ansvar for helheden.

Fra sit kontor på fjerde sal i Amaliegade, som hun er ved at få ommøbleret, så det bliver lettere og lysere, koordinerer hun Sundhedsstyrelsens kontakter både i Danmark og udlandet. Hun er referenceperson for styrelsens eksterne sagkyndige rådgivere i Danmark, og hun tager sig af en del af Sundhedsstyrelsens kontakter til udlandet og til organisationer som WHO, EU, Europarådet og Nordisk Ministerråd. Det medfører en omfattende rejseaktivitet.

Når hun er hjemme, passer hun en række udvalgs- og bestyrelsesposter og er redaktør for tre af Sundhedsstyrelsens publikationer ­ foruden at hun naturligvis deltager i direktionsarbejde og således er involveret i det overordnede arbejde med visioner, policy og planlægning. Hun er for eksempel den, der koordinerer direktionsarbejdet på forebyggelsesområdet, og hun er Sundhedsstyrelsens

Side 25

repræsentant i det nye nationale råd for kvalitetsudvikling.

Ingen taktiske spekulationer

Intrigespil eller organisations-taktiske spekulationer og magtkampe er slet ikke Eva Vindings bord. Hvis hun støder på den slags, lader hun det gå hen over hovedet til fordel for konkrete angrebsvinkler på de opgaver, der skal løses.

''Hvis man begynder at spekulere og søge efter skjulte motiver og hensigter, kan det komme til at påvirke ens hverdag alt for meget. Jeg foretrækker at gå åbent, konkret og sagligt i gang med de opgaver, der skal løses,'' siger hun.

Hun mener, at sygeplejerskeuddannelsen er en god baggrund for en leder:

''Sygeplejearbejdet modner én, fordi man kommer så tæt på de stærke menneskelige følelser, på sorg og glæde. Man oplever så mange facetter af livet, at det påvirker ens måde at tænke på. Man går ikke gennem sygeplejeuddannelsen uden også at komme til at reflektere over sit eget liv.''

Kvinder og mænd

Nogle af de værdier, hun sætter på dagsordenen, er: Fleksibilitet, samarbejde, åbenhed, gennemskuelighed, udvikling og kvalitet.

Om hun har en særlig kvinde-lederstil?

Nej, det mener hun ikke. Og i det hele taget er hun aldrig gået meget op i dette med kvindesag og kønsforskelle. Hun har noteret sig, at mænd også kan være usikre på sig selv, og vel er hun lyttende og formidlende, men hun er også handlekraftig og målrettet, egenskaber, som man traditionelt tillægger mænd.

''Jeg lytter, lærer og lader, det jeg hører, påvirke mine beslutninger. Men det er mig, der ­ for eksempel som formand for et udvalg ­ bestemmer til sidst. Jeg ved, hvilke mål jeg vil nå. Jeg skærer igennem, handler og fastholder,'' siger hun.

Selvom hun ikke har nogen specifik opgave på sygeplejeområdet, har hun dog en mening om, hvordan tingene skal være:

''Sygeplejersker skal selvfølgelig koncentrere sig om sygeplejen, men de skal sørge for, at der er dokumentation for det, de laver, og stræbe efter kvalitet, tværfagligt samarbejde, åbenhed og gennemskuelighed,'' siger hun.

Eva Vinding ved med sig selv, at hun heller ikke kommer til at holde 10-års jubilæum i Sundhedsstyrelsen. Hun regner nok med, at der bliver en anden lederpost med udfordringer til hende ­ i det offentlige eller i det private erhvervsliv. Hun ser på fremtiden som et væv af spændende muligheder.

''Jeg er født optimist,'' siger hun.•

Nøgleord: Eva Vinding, ledelse, Sundhedsstyrelsen.

Billedtekst
''Jeg har aldrig set sygeplejen som en blind vej, men et fag med talrige videreudviklingsmuligheder,'' siger Eva Vinding.Eva Vinding: ''Sygeplejerskeuddannelsen er en god baggrund for en leder.''

Sundhedsstyrelsen

Den samspilsramte medicinaldirektør               

Sådan arbejder Sundhedsstyrelsen                

Jeg kan ikke flyve