Sådan arbejder Sundhedsstyrelsen

Fordommene om Sundhedsstyrelsen er mange, men her er nogle facts om landets højeste sundhedsfaglige myndighed.

Sundhedsstyrelsen har tre hovedopgaver:

• Overvåge sundhedstilstanden i Danmark og følge udviklingen på sundhedsområdet
• Rådgive Sundhedsministeriet og andre offentlige myndigheder.
• Føre tilsyn med medicinalpersoner.

Embedslægerne tager sig af de samme opgaver på lokalt plan og arbejder tæt sammen med Sundhedsstyrelsen.

I Amaliegade i København har Sundhedsstyrelsen til huse, og der er godt og vel et par hundrede medarbejdere, heraf 30 læger. Foruden direktion og sekretariat er der syv kontorer med forskellige specialer. Under Sundhedsstyrelsen hører desuden Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering samt Statens Institut for Strålehygiejne.

Overvågningen af sundhedstilstanden handler især om at indsamle og koordinere informationer på sundhedsområdet, udarbejde statistik og føre registre som for eksempel Landspatientregistret og Cancerregistret. De systematiske informationer betyder, at man kan følge udviklingen i befolkningens sundhed nøje, og de danner baggrund for forskellige former for planlægning.

Rådgivning og vurderinger

Rådgivningen af centrale og decentrale myndigheder på sundhedsområdet sker blandt andet ved, at Sundhedsstyrelsen udarbejder forskellige former for redegørelser, vejledninger og retningslinjer og bidrager med faglige vurderinger i aktuelle sundhedsspørgsmål.

Styrelsen kan selv tage initiativ til eller koordinere debatten. I fjor udsendte styrelsen således debatoplægget 'Kvalitet i Sygehusvæsenet', som lancerede begrebet 'funktionsbærende enhed' og nedsatte det nationale udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan borgerne og sygehusejerne kan blive informeret om hospitalernes kvalitet.

Udvalget skal afslutte sit arbejde i år med opstilling af kvalitetsmål. (Se interviewet med medicinaldirektøren side 10).

På psykiatriområdet færdiggjorde Sundhedsstyrelsen i 1998 blandt andet en faglig udredning vedrørende børne- og ungdomspsykiatri samt distriktspsykiatrien. Et oplæg om den fremtidige børne- og ungdomspsykiatri er nu ude til høring.

Blandt Sundhedsstyrelsens talrige andre aktiviteter kan nævnes arbejde med tidlig opsporing og behandling af brystkræft, udarbejdelse af en informationsstrategi, der skal få flere til at donere organer til transplantationer, udarbejdelse af faglige retningslinjer for den palliative indsats (smertelindring), et oplæg om den fremtidige indsats for volds- og voldtægtsramte kvinder samt et forslag om et tværfagligt viden- og forskningscenter, der skal beskæftige sig med alternativ behandling.

Side 19

Sundhedsstyrelsen hjælper også myndighederne med faglige vurderinger i aktuelle sager og spørgsmål som for eksempel: Skal stofmisbrugere have lægeordineret heroin? Eller: Hvornår er specialistbehandling i udlandet påkrævet?

Forebyggelse

En væsentlig del af Sundhedsstyrelsens arbejde handler om forebyggelse. Blandt de mange aktiviteter på dette område i det forgangne år kan nævnes: En samlet anbefaling vedrørende spædbarnsernæring, et oplæg til brug for regeringens handlingsplan til nedbringelse af antallet af provokerede aborter og en oplysningsindsats omkring omskæring af piger i Danmark.

Danskerne skal ryge og drikke mindre, spise sundere og dyrke mere motion, hvis de vil leve længere. Disse områder følges hele tiden af Sundhedsstyrelsen med både generel og mere målrettet information og kampagner.

Sundhedsstyrelsen forsøger også at begrænse omfanget af smitsomme sygdomme. Fra Amaliegade er således udgået en anbefaling om influenza-vaccination af ældre, en ny vejledning om kønssygdomme samt særlig aidsinformation, rettet mod dem, der rejser meget.

Et af de nye, større forebyggelsesinitiativer handler om 'Børn, mad og måltider'. Med udgangspunkt i en konference i fjor har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en strategi for en bred, tværgående indsats, som skal inspirere såvel amter, kommuner og institutioner samt de voksne i familierne til at skabe bedre muligheder for, at børn får et sundt og godt forhold til mad og måltider.

Endelig fortsætter man også kampen mod kræften med blandt andet information og rådgivning vedrørende sol og hudkræft. Indsatsen skal i de kommende år særlig rettes mod de unge, som synes, at det er smart at være solbrændte.

Patienters rettigheder

Et andet arbejdsområde for Sundhedsstyrelsen er patienters rettigheder.

Siden loven om patienters retsstilling trådte i kraft i 1998, har Sundhedsstyrelsen sammen med Sundhedsministeriet udarbejdet bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger om lovens emner. Man har blandt andet udsendt et cirkulære om behandlingsplaner for patienter, der er indlagt på psykiatriske afdelinger.

Sundhedsstyrelsen har også udsendt en vejledning i forbindelse med loven om frihedsberøvelse og tvang i psykiatrien, der trådte i kraft ved dette års begyndelse. Samtidig er indberetningssystemet forbedret, så Sundhedsstyrelsen bedre kan følge udviklingen inden for anvendelse af tvang i psykiatrien. Endelig har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en redegørelse, hvor man ser nøjere på muligheden for at etablere forsøg med psykiatriske afdelinger, hvor patienterne bliver behandlet uden medicin.

Videnskab og etik

Sundhedsstyrelsen forsøger også at være på lægefaglig forkant med den hurtige videnskabelige udvikling inden for genteknologi og biomedicin og imødekomme behovet for information på disse områder.

I nyhedsbrevet 'GenNyt' prøver man i lettilgængelig form at oplyse om udviklingen og anvendelsen af genteknologiske behandlingsmetoder. Der er ligeledes udsendt en omfattende vejledning vedrørende kunstig befrugtning.

I de senere år har forskellige myndigheder i stigende grad bedt Sundhedsstyrelsen rådgive i biomedicinske og etiske spørgsmål, og man har blandt andet udarbejdet en redegørelse til Justitsministeriet om sene aborter og deltaget i Erhvervsministeriets udredningsgruppe om genteknologiens anvendelse.

Uddannelse og tilsyn

Nogle af Sundhedsstyrelsens store, faste områder vedrører de sundhedsfaglige uddannelser, autorisation af sundhedspersonale samt tilsyn og overvågning. For tiden arbejdes der meget med de lægelige videreuddannelser,

Side 20

og på sygeplejeområdet arbejder man med gennemførelsen af de nye specialuddannelser for sygeplejersker, særlig intensivsygepleje og anæstesisygepleje.

I sin strategiplan for 1998-99 lægger Sundhedsstyrelsen op til en øget fokusering på tilsyn og overvågning og foreslår indførelse af et såkaldt systemtilsyn. Det skal være et forebyggende og generelt tilsyn med sundhedsvæsenet, som skal supplere det bagudrettede og individuelle tilsyn.

Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersonale er blandt andet baseret på indberetninger fra embedslægerne om konkrete forhold, hvor der foreligger mistanke om lovovertrædelse. Sundhedsstyrelsen tager så stilling til, om for eksempel lægeloven eller sygeplejeloven er overtrådt.

I 1998 modtog styrelsen i alt 154 indberetningssager.

Endelig administrerer Sundhedsstyrelsen autorisationsordninger for 12 personalegrupper på sundhedsområdet, hvoraf langt den største er sygeplejerskerne. I 1998 fik 2.032 sygeplejersker autorisation fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen kostede i nettoudgift staten 127 millioner kroner i 1998. I alt havde styrelsen udgifter på 134,6 millioner kroner og indtægter på 7,6 millioner kroner.

Figuren viser, hvordan bruttoudgifterne var fordelt på hovedformål i 1998. Statens Institut for Strålehygiejne er medregnet under forebyggelse og Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering under det behandlende sundhedsvæsen.

Figuren viser også, hvor stor en del af udgifterne til de enkelte områder der vedrørte løn (det nederste lyse felt), og hvor stor en del af pengene der gik til 'øvrig drift'. Hovedparten af udgifterne til generelle sundhedsspørgsmål vedrører driften af Sundhedsstyrelsens registre. En væsentlig del af udgifterne til den øvrige drift på feltet 'behandlende sundhedsvæsen' vedrører penge, som Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering har brugt til ekspertbistand og udbetaling af tilskud. Posten 'hjælpefunktioner' dækker over Sundhedsstyrelsens og institutternes fællesudgifter såsom husleje og edb.

Teknologivurdering og strålehygiejne

Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, der blev oprettet i 1997 og hører under Sundhedsstyrelsen, har til opgave at fremme brugen af medicinsk teknologivurdering.

Side 21

Sundhedsstyrelsen består af en direktion med medicinaldirektør Einar Krag i spidsen og sygeplejerske Eva Vinding som sundhedsfaglig afdelingschef samt den administrative afdelingschef Niels Christensen.

Derudover er der seks fagkontorer samt et midlertidigt 7. kontor, der er oprettet til at betjene Speciallægekommissionen, som arbejder med de lægefaglige videreuddannelser. Til Sundhedsstyrelsen hører også Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering og Statens Institut for Strålehygiejne.

Instituttet tager sig af oplysning, rådgivning og uddannelsen inden for vurdering af den medicinske teknologi med videre. Man foretager blandt andet ­ i samarbejde med det amtskommunale sundhedsvæsen ­ analyser og vurderinger af nyt og eksisterende udstyr og af lægemidler, ligesom man vurderer undersøgelses-, behandlings- og plejemetoder samt metoder inden for rehabilitering, sundhedspædagogik og forebyggende sundhedsarbejde.

Statens Institut for Strålehygiejne, der ligeledes er et institut under Sundhedsstyrelsen, arbejder med forhold omkring røntgenstråling og radioaktiv stråling. Instituttets formål er at hindre uheldige og skadelige virkninger af stråling samtidig med at drage for eksempel medicinsk nytte af stråling. Instituttet løser både opgaver, der vedrører sundhedsvæsenet og opgaver, der vedrører forskning og industri.

Strategier og resultater

Forebyggelse af sygdom, kvalitetsudvikling i hele sundhedsvæsenet, forbedring af de lægelige videreuddannelser, udbygning af den medicinske teknologivurdering, skærpelse af tilsyn og forbedret information på alle niveauer er nogle af de opgaver, som Sundhedsstyrelsen særligt fokuserer på i disse år, fremgår det af styrelsens strategiplan for 1998-99.

Strategiplanen er et nyt styringsredskab, der skal fungere som en samlet, tværgående beskrivelse af Sundhedsstyrelsens opgaver, målsætninger og prioriteringer. Mens strategiplanen beskriver Sundhedsstyrelsens arbejde og planer på et mere overordnet niveau, følges løsningen af de konkrete opgaver i årlige såkaldte resultatkontrakter, som hvert kontor/institut under Sundhedsstyrelsen indgår med styrelsens direktion.

Nøgleord: Sundhedsstyrelsen.