Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Deltid er et personalegode

Over halvdelen af sygeplejerskerne på Aabenraa Sygehus arbejder på nedsat tid, og stort set alle har selv valgt det. Deltidsbeskæftigelse bør derfor først og fremmest opfattes som et personalegode, forklarer sygehusets direktør, Margit Weise.

Sygeplejersken 1999 nr. 4, s. 10-11

Af:

Claus Leick, journalist

For sygehusdirektør Margit Weise er de mange deltidsansatte sygeplejersker på Aabenraa Sygehus et udtryk for, at sygehuset er fleksibelt og langt hen ad vejen kan imødekomme de ansattes ønsker.

Det er sygehusets politik, at hvis sygeplejerskerne ønsker at arbejde på nedsat tid, så skal de så vidt muligt have tilbuddet. Omvendt bør ledelsen ikke spekulere i deltidsansættelser for på den måde nemmere at få vagtplanerne til at hænge sammen, mener hun.

''Det er ikke længere kaldet, som tiltrækker og holder folk i sygeplejerskefaget. I stedet gælder det om at tilbyde sygeplejerskerne et ugentligt timetal, som passer lige netop til deres individuelle behov. Hvis ikke vi som ledelse er åbne for at tilpasse stillingerne til den enkelte sygeplejerskes ønske, tror jeg, at vi fremover får svært ved at sikre os tilstrækkeligt med medarbejdere,'' forklarer Margit Weise.

Hun tog denne sommer initiativ til at få lavet en undersøgelse om, hvorfor sygeplejerskerne på Aabenraa Sygehus vælger at arbejde på nedsat tid (se næstfølgende artikel). En forudgående debat om, at deltidsarbejdet ofte er påtvunget eller nødvendigt for at kunne overleve i en barsk hverdag, er en væsentlig forklaring på, at Margit Weise ønskede syn for sagen med en undersøgelse blandt de deltidsansatte på Aabenraa Sygehus.

Undersøgelsens resultat bekræfter hende i, at langt den overvejende

Side 11

del af de deltidsansatte har valgt deltidsansættelse for at få bedre tid til andre ting end deres arbejde.

''Det overrasker mig derfor ikke, at over halvdelen angiver mere tid til familien, som hovedargumentet for, at de ønsker deltidsansættelse,'' siger hun.

Svært at sige nej

Sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant, Ida Hermansen, hæfter sig ved den del af undersøgelsen, der viser, at enkelte af de deltidsansatte egentlig helst vil arbejde på fuld tid. Hun er selv en dem, som føler sig tvunget til at arbejde på deltid.

Hertil siger Margit Weise:

''Der er selvfølgelig en grænse for, hvor mange sygeplejersker på en afdeling som kan være på deltid, men vi vil fra ledelsens side arbejde på, at alle får mulighed for at arbejde det antal timer, som de ønsker.''

Et andet problem, som Ida Hermansen oplever, er, at hendes kolleger på deltid af og til føler sig presset til at tage ekstra vagter.

''Mange oplever det som svært at sige nej til en ekstra vagt. Det er et problem, fordi de, der har valgt deltid, på den måde forhindres i at holde fri på de tidspunkter, som de ønsker.''

Margit Wiese er enig i, at det er et problem, hvis de deltidsansatte føler sig tvunget til at tage ekstra vagter.

''Det bør ikke være de deltidsansattes problem, når vagtplanerne nogle gange har svært ved at hænge sammen. Det er derimod afdelingsledelsens problem. Når vi har valgt, at deltidsansættelse skal være et personalegode, så må vi samtidig blive bedre til at sikre en arbejdstidstilrettelæggelse, der ikke afhænger af, at de deltidsansatte skal tage ekstravagter. Men det er selvfølgelig svært helt at undgå i forbindelse med sygdom og lignende,'' siger hun.

Svækker ikke engagementet

Med mange deltidsansatte medarbejdere er man nødt til at spørge sig selv, om det overordnet giver nogle problemer, som man ikke har, hvis der er relativt få medarbejdere på deltid.

''Ulempen ved at have mange deltidsansatte er, at det generelt kræver bedre planlægning og bedre information. Hvis der skal være kontinuitet i den pleje og service, som vi yder, må vi nødvendigvis bruge flere kræfter på information til og imellem personalet,'' siger Margit Weise.

Hun understreger dog samtidig, at hun ikke føler, at den enkelte sygeplejerskes faglige engagement bliver mindre, når man arbejder på nedsat tid. Det er ikke fem timer mere eller mindre, som er afgørende for det faglige engagement.

I virkeligheden er det helt andre ting.

''Jeg tror, at den enkeltes engagement i vid udstrækning afhænger af, hvorvidt man har mulighed for at arbejde det antal timer, som man har lyst til,'' siger fællestillidsmand Ida Hermansen.

Hun peger samtidig på, at efteruddannelse er dyrere, når en stor del af medarbejderne arbejder på nedsat tid.

''Antallet af medarbejdere er større, når der er mange på deltid. Det betyder, at der skal bruges ekstra penge på kurser og efteruddannelse, hvis alle medarbejdere skal have den samme viden. Mit gæt er, at de øgede udgifter til efteruddannelse her på stedet er 25 procent mere, end hvis alle var ansat på fuld tid,'' anslår Ida Hermansen.

Sygehusdirektør Margit Wiese er enig i, at udgifterne til eksempelvis efteruddannelse stiger, når der er mange ansatte på nedsat tid. Men det er en del af prisen, når man har valgt at satse strategisk på at bruge muligheden for deltidsansættelse som et personalepolitisk gode, der på sigt kan være med til at sikre, at vi kan få vores stillinger besat, siger hun og tilføjer:

''Fordelen ved at have mange deltidsansatte er samtidig, at sygehuset opnår en bredere berøringsflade med sygeplejerskerne i området. Det er en fordel, når sygeplejerskemanglen sætter ind, idet flere sygeplejersker så alt andet lige vil kende Aabenraa Sygehus for dets kvaliteter.''

Nøgleord: Aabenraa Sygehus, deltid, Sønderjyllands Amt.

Billedtekster
Langt den overvejende del af de deltidsansatte har valgt deltidsansættelse for at få bedre tid til andre ting end deres arbejde.Sygehusdirektør Margit Weise (tv) og fællestillidsrepræsentant Ida Hermansen (th).

Tema: Deltid