Sygeplejersken Årgang 1999 nr. 43

I dette nummer

Baggrund

Bryd den onde cirkel

Hvis sygeplejersker mener noget med forebyggelse, er der meget at hente med rigtig ernæring til ældre patienter, som skal have ny hofte eller nyt knæ. Ellers risikerer vi at fastholde dem i en klientrolle, siger Preben Ulrich Pedersen, der har forsket i kostens betydning for denne patientgruppe.

Mod amerikanske tilstande

Hospitalerne i Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) bliver måske de første i Danmark til at gennemgå en total kvalitetskontrol efter amerikansk model. Det vil kræve et stort forarbejde på alle niveauer. Men meget af arbejdet skulle HS have gjort alligevel, siger kvalitetschef Janne Lehmann Knudsen.

Vant til kvalitetskontrol

Den form for kvalitetsinspektion, som Hovedstadens Sygehusfællesskab nu overvejer at indføre, er en naturlig del af hverdagen for de amerikanske sygeplejersker.

Fag

Florence Nightingale's fingeraftryk

Er Florence Nightingale en grim kælling inde under kysen? Vidste hun mere om statistik end de fleste? Erkendte hun, at den lille detalje betyder mere for patienten, end vi tror, og var hun en skarp, sanselig og provokerende skribent? I anledning af Dansk Sygeplejeråds 100-års jubilæum har Sygeplejerskens redaktion bedt en række sygeplejersker om at forholde sig til Florence Nightingales bog 'Notes on Nursing' (1).

Notes on nursing kapitel 1-2: Sundhed i hjemmet

Frisk luft er vigtig for sundheden i et hjem, skrev Florence Nightingale. I dag, godt 150 år senere, ligger Sundhedsstyrelsen, Energi-styrelsen og Astma-Allergi Forbundets anbefalinger for, hvordan man skaber et sundt indeklima, tæt op ad Florence Nightingales anvisninger.

I HVERT NUMMER

Danmark uden kriseberedskab

Det danske beredskab er utilstrækkeligt. Vi er ikke reelt og effektivt i stand til at tilbyde vore borgere den beskyttelse, som de har krav på. Stram økonomi og isolerede tekniske løsninger dominerer debatten.

Faglig kommentar: Hår i maden

Der var en pæn stigning i antallet af ansøgere til sygeplejestudiet i sommer, men sygeplejerskeuddannelsen er stadigvæk ukendt for mange unge. De små ungdomsårgange gør det nødvendigt at blive ved med at fortælle, hvad uddannelsen byder på, hvis antallet af ansøgere skal fastholdes.

Videnskab og sygepleje

Kostintervention forebygger postoperativt aktivitetstab hos ældre ortopædkirurgiske patienter

Undersøgelsen viser, at der er sammenhæng mellem bevarelse af dagliglivets aktiviteter og indtagelse af ekstra energi og protein hos ældre over 65 år, som har fået en hofte- eller knæoperation. Fire måneder efter var de i stand til selv at klare hovedparten af alle fysiske og psykosociale aktiviteter. Patienter i kontrolgruppen tabte fysiske og psykosociale aktiviteter efter samme mønster som i andre undersøgelser.

Dietary intervention in elderly patients prevent loss of activities of daily living after orthopaedic surgery

The study shows a link between sustaining an ability to perform normal daily activities and the intake of extra energy and protein in elderly patients aged 65 and over who have undergone hip- or knee surgery. After four months these patients were able to perform most physical and psycho-social activities. Patients in the control group suffered a loss in their ability to perform physical and psycho-social activities in the same way as discovered in other studies.