Ældre sygeplejersker flygter fra sygehusene

De ældre sygeplejersker vil ikke arbejde på sygehusenes sengeafdelinger. Så enkelt formulerer Dansk Sygeplejeråd i Storstrøms Amt sig om en af de væsentlige årsager til, at amtet må trækkes med sygeplejerskemangel på amtets sygehuse. Særlig slemt har det været i denne sommer, hvor ferielukningen af flere afdelinger startede tidligere end sædvanligt.

''De medicinske og kirurgiske afdelinger på amtets sygehuse er på det nærmeste affolket for ældre sygeplejersker. De ældre er enten gået på efterløn, nedsat tid eller forsvundet ud til specialafdelingerne eller kommunernes hjemmeplejeordninger. Det betyder, at sygeplejerskemanglen på sygehusene er blevet kronisk. Og det betyder, at problemet bliver endnu større, hvis vi kigger lidt ud i fremtiden. Med den alderssammensætning, sygeplejerskegruppen har, vil situationen nemlig tilspidse sig efter 2005, hvor rigtigt mange har nået pensionsalderen,'' siger Dansk Sygeplejeråds amtskredsformand Birthe Rasmussen og tilføjer:

''Med til billedet hører også, at de unge sygeplejersker rejser væk fra området. Hvert år uddanner amtets sygeplejeskoler 136 nye sygeplejersker, men det kommer ikke amtet som sådan til gode, fordi mange vælger at søge andre græsgange.''

Derfor skal der nytænkning til, mener hun og peger på, at begrebet seniorpolitik i virkeligheden slet ikke er dækkende. Man har nemlig taget flere seniorpolitiske initiativer i amtet. Siden 1992 har der eksempelvis været en økonomisk rammeaftale, der sikrer folks tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Men dels bliver den ikke brugt i nævneværdig grad, dels handler seniorpolitik ikke kun om tilbagetrækning, men snarere om fastholdelse af de ældre på arbejdsmarkedet:

''Seniorpolitik bør i virkeligheden være en integreret del af den generelle personalepolitik på arbejdspladsen. Derfor skal vi skabe nogle arbejdsforhold, så de ældre får lyst og overskud til at blive,'' siger hun.

Ønsker respekt

Birthe Rasmussen og hendes medarbejder, faglig sekretær Leila Rasmussen, mener begge, at det er arbejdspladskulturen på de forskellige afdelinger, der er de største barrierer for fastholdelsen af de ældre kolleger:

''Arbejdsforholdene på sygehusafdelingerne er efterhånden blevet så barske, at de fleste ældre vælger at gå, og resultatet er, at vi mangler dem. Vi mangler dem i normeringerne, og vi mangler deres ekspertise og store praksiserfaring. Vi ved jo, at kræfterne aftager, jo ældre man bliver. Derfor skal de ældre kolleger have nogle arbejdsvilkår, de kan klare, hvilket blandt andet kunne betyde, at de ikke behøver at indgå i de rullende vagter,'' mener Leila Rasmussen.

''Men det kræver en holdningsændring hos de yngre sygeplejersker. De skal være indstillet på selv at tage flere skæve vagter, eller afdelingen skal finde frem til andre løsninger, eventuelt ved at ansætte folk til fast aften- og natarbejde. Det koster naturligvis nogle ekstra penge, men dem må man så finde. I hvert fald er det urimeligt, hvis man bliver udstødt af arbejdsmarkedet, fordi man ikke har samme fysik som de unge.''

Føler sig trængt

Birthe Rasmussen og Leila Rasmussen nævner også andre muligheder for at fastholde de ældre kolleger på sengeafdelingerne. Det kunne for eksempel være nogle andre arbejdsgange, fx at to ældre kolleger deler et job. Men igen fremhæver de, at viljen til at holde på de ældre, hænger sammen med kulturmønstret på de enkelte afdelinger:

''Ligeværdighed og respekt for den enkelte skal være noget selvfølgeligt, men det afspejler de nuværende forhold ikke. På et eller andet tidspunkt åbner generationskløften sig. De ældre medarbejdere glider i baggrunden. Det er eksempelvis ikke dem, afdelingen satser på, når der er tale om ajourføring af uddannelsen eller efter- og videreuddannelse. Det er de unge, der satses på,'' pointerer Leila Rasmussen.

Leila Rasmussen har efterhånden mødt mange ældre kolleger, som føler sig trængt i afdelingerne, netop fordi de synes, at de rent teorimæssigt ikke kan følge med længere:

''Til gengæld har de ældre en fantastisk praksiserfaring, som er er guld værd. De formår at bevare overblikket i pressede situationer. De har et stort observationsgrundlag, så de er meget mere sikre i deres sygeplejekunnen end de unge. Kort sagt, de kan deres fag helt ned i detaljen. Det er lige så meget værd som at kunne forklare den bagvedliggende teori. Derfor burde 'de to kulturer' kunne mødes og få det bedste ud af situationen. Det ville begge vokse af. I stedet oplever vi gang på gang, at den ene kultur presser den anden ud,'' siger hun.

Birthe Rasmussen: ''Den slags er uhensigtsmæssigt både for den enkelte og for arbejdsgiveren. Vi skal alle sammen have et godt sygeplejerskeliv, uanset hvilken alder vi har. Vi ved jo, at arbejdskurven går i bølger. Når man er ung, arbejder man meget, når man får småbørn, bliver deltagelsen på arbejdsmarkedet mindre. Så stiger kurven igen, indtil det går ned ad bakke, fordi fysikken ikke kan følge med. Gid vi dog kunne lære at forholde os positivt til disse svingninger i arbejdslivet.

Vi udstøder jo ikke de yngre sygeplejersker, fordi de gearer ned af hensyn til deres små børn. De bliver fuldt accepteret, når de er på banen igen. Hvorfor viser vi ikke vores ældre kolleger det samme hensyn?''

Leila Rasmussen: ''Det er vigtigt, at alle er med til at udforme den generelle politik på arbejdspladsen. Først når det bliver tilfældet, tror jeg, vi kan ændre holdningen til de ældre kolleger.''

Leila Rasmussen har flere gange været ude på afdelingerne og tale med tillidsrepræsentanterne. Noget tyder på, at man så små er begyndt at tænke i nye baner, mener hun. I hvert fald er det lykkedes i et par tilfælde at få ældre kolleger ud af de rullende vagtplaner, så de undgår de skiftende vagter med alt, hvad det indebærer af forskellige mødetider og nattevagter. Men det har været svært, siger hun og efterlyser mere fleksibilitet og kreativitet.

''Tænk bare på, hvordan holdningerne til de ældre afspejler sig i stillingsannoncerne. Der er altid brug for en ung, dynamisk sygeplejerske. Hvornår annonceres der efter en moden, kompetent bedstemor til eksempelvis en børneafdeling?'' spørger hun.

Væk fra sidesporet

''Der bliver rift om de unge med de små ungdomsårgange på den anden side af årtusindskiftet. Hvis vi i det offentlige ikke kan tilbyde et godt arbejdsmiljø i de forskellige livsfaser, søger de andre steder hen, når de står og skal vælge uddannelse. Og med hensyn til de yngre tror vi, det er vigtigt, at arbejdspladskulturen og personalepolitikken afspejler udviklingsmuligheder for alle medarbejdergrupper. Man skal ikke opleve at se sig sat ud på et sidespor, fordi man er kommet i 40-års alderen. Det skal ligge implicit i afdelingsånden, at man også er en attraktiv arbejdskraft, når man nærmer sig de 50 eller 60. Ellers rejser de midaldrende ud til kommunerne og til specialjobbene,'' forklarer Leila Rasmussen.

Nøgleord: Arbejdsmiljø, seniorpolitik, sygeplejerskemangel.

Leila Rasmussen (tv.) og Birthe Rasmussen, Dansk Sygeplejeråd i Storstrøms Amt, mener, at det er urimeligt, hvis de ældre bliver udstødt af arbejdsmarkedet.