Boganmeldelser

Nete Balslev Wingender

Firkløveret og ildsjælene I+II

Dansk Sygeplejeråds historie 1899-1999
Dansk Sygeplejeråd 1999
1. udgave 2012 454 side

SY-1999-45-47-2I anledning af 100-års jubilæet udgives et tobinds værk om Dansk Sygeplejeråds historie 1899-1999.

Firkløveret var de udvalgtes symbol, skriver historikeren Nete Balslev Wingender om firkløvernålen i guld, hvidt og rødt, som har været emblem for sygeplejen og er blevet båret af danske sygeplejersker i 100 år.

I de første år blev emblemet udleveret, hvis man efter endt uddannelse henvendte sig på Dansk Sygeplejeråds kontor og meldte sig ind i rådet. Men sygeplejerskerne mistede hyppigt firkløvernålen, som så blev misbrugt af andre til at søge arbejde inden for faget. Maiken Lütken foreslog da at gøre overrækkelsen af emblemet til en kollektiv begivenhed. Ideen blev første gang realiseret i 1913 ved et medlemsmøde, hvor Henny Tscherning , Dansk Sygeplejeråds daværende formand, i sin tale lagde vægt på, at sygeplejerskerne skulle fremme faglig dygtighed, udvikle næstefølelse og kvindelig værdighed, hvorpå Florence Nightingale-løftet blev læst højt. Løftet understregede det kaldsmæssige i sygeplejegerningen og var på internationalt plan den første fælles sygeplejeetiske kodeks.

Dansk Sygeplejeråd blev stiftet 21. juli 1899 på et møde i Dansk Kvindesamfunds lokaler på Nørregade i København. Den nye forening konstituerede sig straks med foreløbige vedtægter og Charlotte Norrie som formand, men så begyndte uenigheden. Den bredte sig til pressen under overskriften 'Når Damer fører krig' og førte til, at Charlotte Norrie kun var formand i tre måneder. Hun blev efterfulgt af Henny Tscherning, som forblev Dansk Sygeplejeråds formand i 27 år. Et særkende ved Dansk Sygeplejeråds historie er, at der i de hundrede år kun har været ni forskellige formænd, hvoraf de tre tilsammen har været på formandsposten i mere end 80 år.

Tre røde tråde går gennem Dansk Sygeplejeråds historie. Den første tråd følger kampen for professionalisering og selvstændiggørelse af sygeplejen fra ingen formel uddannelse til forskelligartede uddannelser rundt om i landet og videre fra mesterlære til studium, der kan afsluttes med en ph.d.-grad.

Den anden røde tråd følger kampen for forbedrede løn- og arbejdsforhold for medlemmerne, en kamp der går fra kald til erhverv og fra erhverv til profession.

Den tredie røde tråd følger den indre organisationsudvikling og den fortløbende strukturelle tilpasning til de overordnede fagpolitiske mål og medlemmernes krav om medindflydelse. Denne tråd følger udviklingen fra en central organisation til decentralisering og udviklingen af tillidsmandssystemet frem til konflikt og nye lønformer.

Milepæle

Dansk Sygeplejeråds historie inddeles i tre perioder ud fra nogle vigtige milepæle.

Den første periode kaldes i bogen: Stiftelse og konsolidering 1899-1933. Årene var én lang kamp for bedre arbejdsforhold og status for sygeplejerskerne og for bedre uddannelse. Afslutningen markeredes med en betydningsfuld milepæl nemlig 'Lov om Statsautoriserede Sygeplejersker', som blev vedtaget enstemmigt af Landstinget syvende april 1933. Da perioden sluttede, var kampen for forskole og videreuddannelse i gang.

Periodens sygeplejersker gik ind for uddannelse, men der var ikke enighed om, at en kort arbejdstid ville være et gode. Nogle sygeplejersker fandt det betydningsfuldt at frakende sig en identitet som lønarbejder og at værne om kaldet.

Den anden periode benævnes: Mellem tradition og forandring 1933-1959.

I denne periode kom kaldet stærkt til diskussion, og der var store ønsker om forbedrede arbejdsforhold og ret til at gifte sig og flytte uden for hospitalet.

Perioden sluttede med en uddannelsesreform, der med 'Lov om sygeplejersker af 25. maj 1956' betød en ensartet sygeplejerskeuddannelse i hele landet. 'Indenrigsministeriets cirkulære' og 'Kongelig Anordning om Sygeplejerskeuddannelsen' fastslog, at man kun kunne opnå autorisation som sygeplejerske ved at gennemgå forskole og den treårige uddannelse med afsluttende eksamen. Loven præciserede, at sygeplejerskeuddannelsen omfattede grunduddannelse, specialuddannelse og videreuddannelse.

Den tredie periode kaldes: 'At gå på to ben' ­ professions- og fagforening 1959-1999. Dansk Sygeplejeråd konsoliderede sig som fagforening med forhandlingsretten for alle sygeplejersker.

Akademiske uddannelser

Endnu en milepæl blev nået, da der blev oprettet en kandidatuddannelse for sygeplejersker, og i 1998 blev Danmarks Sygeplejerskehøjskole overflyttet fra Sundhedsministeriet til Undervisningsministeriet. I perioden blev forskning etableret og udbygget, og en etisk kodeks blev formaliseret.

Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning (DISS) blev oprettet med Agnes Bjørn som den første institutleder. Anne-Lise Salling Larsen blev Danmarks første professor i klinisk sygepleje i 1992, et professorat, der blev finansieret af det Sundhedsvidenskabelige Sundhedsråd og Dansk Sygeplejeråd.

De mange etiske problemstillinger, som sygeplejersker blev stillet over for, førte til, at Det Sygeplejeetiske Råd efter flere års forarbejde blev oprettet på Dansk Sygeplejeråds kongres i maj 1990 med Mette Holler som formand de første to år.

De to bind om Dansk Sygeplejeråds historie i 100 år rummer en grundig oversigt over, hvad der er sket i det lange tidsrum, og de er rige på detaljer og emner. Kildemateriale stammer hovedsageligt fra Dansk Sygeplejeråds arkiv. Noget af bøgernes indhold er kendt stof, men alligevel blev jeg optaget af dem fra første til sidste side, og der kommer mange nye oplysninger frem. Nete Balslev Wingender er også forfatter til jubilæumsskriftet 'Fem svaner i flok', som markerede femoghalvfjerdsåret for Sygeplejerskers Samarbejde i Norden.

Det ikke er sygeplejens historie, men Dansk Sygeplejeråds samlede organisationshistorie, Nete Wingender har skrevet. Det er heller ikke formændenes historie, men menige sygeplejerskers synspunkter, detaljer og eksempler, der gør historien meget nærværende. Den 100-årige kamp, som sygeplejersker har ført for bedre arbejdsforhold, løn, uddannelse og status, træder tydeligt frem, og man mærker, at kampen er båret af levende personer, som nævnes ved navn.

Bøgerne er indbundet og trykt på glittet papir, og der er mange fotos. Det er æstetisk og indholdsmæssigt nogle særdeles flotte bøger, som markerer Dansk Sygeplejeråds 100-års jubilæum.

Kvinderne på billedet ser næsten nutidige ud på det hundrede år gamle billede. Også i dag bæres uniformerne højst individuelt af sygeplejersker.

Af Nanna Topsøe-Jensen, sygeplejerske, stud.cur., ansat som sundhedsfaglærer ved Gedved Statsseminarium.

PÅ FORKANT MED MÅLGRUPPEN

Inge Olsen

Farmakologi for sygeplejestuderende

København: Munksgaard 1999
352 sider, 348 kr. 

SY-1999-45-47-1Et omfattende, svært tilgængeligt og komplekst teoretisk stof er indarbejdet i en god pædagogisk ramme. Det fremmer overskueligheden og forståelsen for studerende, der har meget lidt tid til at prioritere farmakologien i løbet af uddannelsen. Forfatteren, der er farmaceut, har hentet inspiration fra sin undervisning af sygeplejestuderende og besvarer de spørgsmål, studerende typisk stiller.

Bogen vil også være velanbragt i de afdelingsbiblioteker, mange afdelinger og plejehjem så småt bygger op, fordi den supplerer de traditionelle opslagsværker, fx Lægemiddelkataloget med sygeplejerelevante overvejelser, plejemæssige anbefalinger og fx injektionsteknik.

Forskellen mellem farmakodynamik og famakokinetik og begreber som kolinerg og adrenerg, compliance og placebo forklares tydeligt. Det gælder også endelserne '-lytika' og '-mimetika', mens man må sætte sig ind i en tabel for at få præciseret begreberne agonist og antagonist. Her havde eksempler i teksten været ønskeligt.

Særlige pointer, anbefalinger og opmærksomhedsvarsler er fremhævet i farvede felter. Relevant billedmateriale hjælper forståelsen og er anvendt med omtanke og ikke som blikfang. En enkelt undertekst (figur 35) synes at være anbragt forkert. Med indholdsfortegnelse og indeks er bogen let at anvende efter sit primære formål som opslagsbog.

Lægemiddelkataloget, som jo altid er anbefalelsesværdigt, men som kan være tungt at arbejde med, introduceres. Afsnittet om den specielle farmakologi er klogt nok opbygget som i Lægemiddelkataloget. De enkelte medikamenter i hovedgrupperne omtales systematisk, og der gives eksempler på stoffer (både indhold og salgsnavn) og en kortfattet indføring i virkning, bivirkning og interaktion. Ved at gennemgå farmakologien i de veldefinerede, fysiologisk begrundede hovedgrupper (Lægemiddelkatalogets ATC-kode) opnås overskuelighed, systematik og genkendelighed.

Et ganske kort afsnit om lægemiddelregning med opgaver og facitliste er dog for kort til at danne grundlag for egentlig læring. Der er også et kort og overfladisk afsnit om naturmedicin.

Sygeplejerskens juridiske, faglige og personlige ansvar beskrives og adskilles tydeligt fra andre faggruppers. Problematikken ved delegering præciseres kort og godt.

Forfatteren har ramt målgruppen fint, uden det er gået ud over den faglige dybde eller korrekte terminologi.

Af Ole Bjørke, sygeplejelærer på Sygepleje- og Radiografskolen i Københavns Amt. 

FOR LAVT NIVEAU

Jytte Welling, Christina Jensby, Lilli Laursen, Helmut Olsen, Tina Dahl, Lars Lund

Korrekt tabletindtagelse

Lystrup: Alfamedia 1999
Varighed 5 minutter, 100 kr.

VIDEO. Den ganske korte video gennemgår indtagelsen af lægemidler per os. Der nævnes tabletter, kapsler, sugetabletter, tyggetabletter, resoribletter, brusetabletter og depotpræparater. Der nævnes enkelte karakteristika for hver tablettype, optagelsessted, risici ved fejladministration og betydningen af at drikke rigeligt og at indtage stående stilling i forbindelse med indtagelsen. Indtaleren anvender et tydeligt, letforståeligt og ganske enkelt dansk. Desværre illustreres der også med en aldeles ubehjælpsomt tegnet og ganske ukorrekt anatomisk figur. Det mindste, man kan forvente, er vel korrekte informationer. Hvem, instruktionsvideoen henvender sig til, er ikke angivet, men niveauet er lavt. I sygeplejerskeuddannelsen ville jeg anbefale pengene brugt på en egentlig lærebog. 

Af Ole Bjørke, sygeplejelærer på Sygepleje- og Radiografskolen i Københavns Amt.