Faglig kommentar: Jo mere vi er sammen

Hun bøjede sig hen imod mig dér i S-toget og spurgte med høj, klar røst: ''Hvad synes du om socialministerens indlæg i Profilen i går?''

Jeg gennemsøgte alle filer i min hjernekiste. Var hun en fjern kusine, en sygeplejestuderende med mange års merit, mor til et af mine børns klasssekammerater, eller hvem var hun?

Var hun i det hele taget normal?

Hun var helt normal, og jeg kendte hende ikke. Hun var ganske enkelt optaget af, at socialministeren havde sagt, at danskere skulle tage sig mere af hinanden, og hun ville høre, hvad jeg mente om den sag. Måske havde hun sat sig for at afprøve reaktionerne, hvis hun henvendte sig til ukendte mennesker.

Den stille stamme

En inder, der studerede det danske folk, kaldte senere sin rapport 'Den stille stamme' og fortalte i avisen, hvordan han i begyndelsen af sit ophold i Danmark i ramme alvor havde troet, det var forbudt at tale sammen i busser og tog. Han kunne ikke forestille sig, at tavsheden var selvvalgt.

En stille stamme lyder måske fredsommeligt og lidt poetisk, men stilheden har en pris for mange mennesker. Netværket bliver for lille af al den stilhed. Enten skrumper det ind med årene, eller også bliver der aldrig noget net.

Trivsel i dagligdagen skabes ikke kun gennem hjerterigtig kost, nul rygning og fornuftig brug af alkohol. Endnu vigtigere er fællesskab, og helt optimalt er det at have en mand eller en kone. Det viser en undersøgelse foretaget af overlæge, dr.med. Tom Skyhøj Olsen fra Amtssygehuset i Gentofte. Han har sammen med en gruppe forskere fulgt 1.200 patienter med apopleksi, fra de blev indlagt, til de blev udskrevet. Han interesserede sig særligt for de 223 patienter i gruppen, som var meget svært syge. To trediedele af dem døde, men blandt dem, der overlevede, klarede nogle sig overraskende godt. Det var netop dem, der havde en samlever eller en ægtefælle. Forskergruppen isolerede tre faktorer, som havde stor betydning for, om en alvorligt syg apopleksipatient klarede sig eller ej: Patientens alder, hans temperatur ved indlæggelsen, og om han var gift.

Forskerne mener, at der er god grund til at tro, resultaterne også gælder andre alvorligt syge patienter. De erkender samtidig, at fundet kom som en overraskelse for dem.

Det var ikke samlivsformer, der var i fokus, da undersøgelsen blev tilrettelagt.

Men generel viden om netværkets betydning for helbredet har eksisteret i mange år. Inden for sociologien beskriver netværksteorierne familie og venners helbredende virkning, og for lægfolk kommer det da heller ikke som en åbenbaring, at muligheden for at blive rask er bedre, når der er nogen, der bekymrer sig om én.

Knyt et netværk

Livsstilen er vigtig, og sygeplejersker skal ikke lægge al vejledning om røg, sprut og fedt på hylden, men det er lige så vigtigt at have viden om netværk og være med til at skabe det for dem, der ikke kan selv. Et kommunalt skabt netværk lyder måske som en idé, der på forhånd er dødsdømt, men mødregrupper, der mødes på 17. år, er et bevis på, at det kan lykkes offentlige myndigheder at give et skub. Det samme gælder netværk for psykisk syge og skrøbelige ældre. De kan enten skabes på uformelle mødesteder eller gennem samvær om konkrete aktiviteter som fx motion. Hjemmesygeplejersker er en gruppe, der helt oplagt kan være med til at sætte ting i værk i de lokalområder, de kender ud og ind.

Vi andre kan prøve at sætte lidt flere spørgsmål på dagsordenen, når vi kører i tog. Det er ikke sundt at være en stille stamme.