Forebyggelse af sygehusinfektioner

Otte procent af alle patienter pådrager sig en infektion under indlæggelsen. Det viser den seneste undersøgelse af forekomsten af sygehuserhvervede infektioner i Danmark (1999). Da hygiejne er en grundsten i al forebyggelse af sygehusinfektioner, spiller hygiejniske forholdsregler en central rolle i de mangeartede teknikker og procedurer, sygeplejersker udfører. I Helle Ploug Hansens bog 'Teknikker og procedurer' er de hygiejniske forholdsregler flere steder misvisende og ikke i overensstemmelse med de gældende hygiejniske rekommandationer fra Den centrale afdeling for sygehushygiejne (CAS) på Statens Serum Institut.

Følgende tre eksempler illustrerer de misvisende anbefalinger i 'Teknikker og procedurer'.

Injektioner

I forbindelse med injektionsgivning står der, at afspritning før injektion ikke er nødvendig, hvis huden er ren (side 114).

Indlagte patienters hud er ofte koloniseret med sygdomsfremkaldende bakterier, og CAS anbefaler, at huden desinficeres med et spritholdigt middel før injektion. Rationalet bag huddesinfektion er at reducere risikoen for at indføre bakterier i det modtagelige, sterile væv i underhud og muskel. Dette sker kun ved at reducere bakterierne på huden og ved at anvende sterile kanyler og sprøjter. Risikoen for infektion ved injektion er i langt de fleste kliniske situationer meget lille, men ukendt. Da desinfektionsproceduren er ufarlig, uden bivirkninger og billig, bør denne tvivl komme patienterne til gode.

Håndhygiejne og fugterbehandling

I bogen beskrives en forældet procedure for håndvask ved forurenede hænder (side 90): 'Hænderne rengøres for synligt materiale under rindende vand... Hænderne tørres evt. i cellestof... Hænderne vaskes omhyggeligt i desinfektionsmiddel, fx klorhexidin 0,5 pct... Derefter vaskes hænderne'.

I dag anbefales det, at forurenede hænder vaskes med vand og sæbe, hvorefter der foretages hånddesinfektion med et desinfektionsmiddel der indeholder sprit, fx etanol 70-80 procent tilsat hudplejemiddel.

Ved fugterbehandling anbefales renset vand (side 81).

'Fugteren fyldes med renset vand til maksimumstregen på fugterbeholderen'.

Renset vand kan indeholde mikroorganismer som legionella eller pseudomonas, der kan forårsage, at patienten får en luftvejsinfektion.

Til fugterbehandling anbefales sterilt vand i fugterglasset. Endvidere bør der være overensstemmelse mellem skiftehyppighed af harmonikaslanger og fugter (side 81). Anbefalinger for skiftning af harmonikaslanger og fugter varierer lokalt, men nye nationale retningslinier er under udarbejdelse i CAS.

De hygiejniske rekommandationer fra CAS bygger på national og international evidensbaseret viden eller god klinisk praksis. Rekommandationerne udarbejdes i tæt samarbejde mellem CAS, hygiejnesygeplejersker, kliniske mikrobiologer og praktikere og tilpasses de lokale forhold.

Det er derfor beklageligt, at man i en håndbog for sygeplejersker og sygeplejestuderende ikke sikrer, at de hygiejniske anbefalinger er i overensstemmelse med gældende centrale rekommandationer.

Nøgleord: Hygiejne, Teknikker og procedurer.