Ny undersøgelse af udbrændthed

Ansatte inden for sundhedssektoren og andre sektorer, hvor man arbejder med mennesker, har i mange år efterlyst en undersøgelse af udbrændthed. Mange har haft svært ved at bevare motivationen og arbejdsglæden, når de kom lidt op i årene, og mange har haft symptomer som fx kronisk træthed, depressioner, hovedpine, trang til gråd, irritabilitet, manglende overskud eller højt sygefravær. Endelig har mange kolleger forladt sundhedsvæsenet, taget andet arbejde eller er gået på førtidspension.

På trods af at vi har en af verdens største offentlige sektorer, hvor udbrændthed skulle være et problem (social-, uddannelses- og sundhedssektoren), har der i Danmark ikke været gennemført undersøgelser af udbrændthed. Vi mangler med andre ord viden om, dels hvor omfattende problemet er, og dels hvilke grupper der er særlig udsatte. Vi ved heller ikke særlig meget om årsagerne til udbrændthed eller om konsekvenserne på længere sigt.

Det er baggrunden for, at FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) på vegne af Dansk Sygeplejeråd og andre forbund i 1996 henvendte sig til Arbejdsmiljøinstituttet for at få gennemført en dansk undersøgelse om udbrændthed. Vi var straks positive over for tanken, idet vi i længere tid havde haft planer om at påbegynde undersøgelser om, hvordan det er at arbejde med mennesker. Vi fik penge fra Arbejdsmiljørådets Service Center (som dengang hed Arbejdsmiljøfondet) til en forundersøgelse, som blev afsluttet i 1998 med rapporten 'Forebyggelse af udbrændthed'. I denne rapport gennemgår vi den internationale forskning om udbrændthed, spørgeskemaer til måling af udbrændthed samt indsatser til forebyggelse af udbrændthed.

Samtidig arbejdede vi med at få en egentlig dansk undersøgelse om udbrændthed sat i gang. Det er blevet til PUMA (Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde), som blev påbegyndt i begyndelsen af 1999. Undersøgelsen omfatter ansatte på socialkontorer i en større kommune, ansatte på hospitaler i et amt, ansatte på døgninstitutioner i et amt samt ansatte i et fængsel. På alle disse arbejdspladser er samtlige personalegrupper omfattet.

Forebyggelse af udbrændthed

Der er fire hovedformål med PUMA: 1. At undersøge, hvor udbredt udbrændthed er, og se, hvilke grupper der er specielt ramt. 2. At undersøge årsager til udbrændthed. 3. At undersøge konsekvenserne af udbrændthed på længere sigt. 4. At studere, hvor effektive foranstaltningerne er over for udbrændthed.

PUMA løber over i alt fem år. De ansatte ­ knap 2.000 ­ på de arbejdspladser, der deltager, skal udfylde et spørgeskema tre gange: Ved undersøgelsens start (det vil sige i år), efter to et halvt år og efter fem år. Når de første resultater er i hus, vil vi give tilbagemeldinger til de deltagende arbejdspladser. På dette grundlag kan man lokalt diskutere, om man vil iværksætte foranstaltninger for at forebygge og reducere udbrændthed. PUMA vil her kunne bruges til at evaluere effekterne af disse foranstaltninger.

Vi har mødt en enorm velvilje og entusiasme på de deltagende arbejdspladser ­ både blandt de ansatte og hos arbejdsgiverne. Vi kan allerede nu se, at svarprocenterne ser ud til at ligge højere, end vi havde ventet, hvilket jo er glædeligt. Vores eneste problem har været, at vi har haft lidt svært ved at få forskningsstøtte til vores projekt. Det er mærkeligt i betragtning af, at det er den første danske undersøgelse på området. Heldigvis er det lykkedes at få støtte fra Arbejdstilsynet og fra Arbejdsmiljørådets Service Center (hele to gange). Vi vil fortsætte med at søge midler fra mange kilder for at kunne gennemføre det omfattende og langvarige projekt.

Nøgleord: PUMA, udbrændthed.