Sygeplejens institut lukker

Farvel til et institut: ''Selv om vi lukker ned i Fensmarkgade, bruger Dansk Sygeplejeråd ikke færre penge på forskning. Tværtimod,'' siger Jette Søe. Foto: Søren Svendsen.

Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse ønsker at overføre aktiviteterne fra Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning (DISS) til det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet. Det betyder, at instituttet ventes lukket til september næste år.

Den formelle beslutning om at lukke ned ligger dog hos instituttets bestyrelse, som har møde i november for at tage endelig stilling til hovedbestyrelsens ønsker.

Instituttet, der ligger i Fensmarkgade i København, blev oprettet i 1980 og finansieres af Dansk Sygeplejeråd. Det er midlerne til driften af instituttet, som en enig hovedbestyrelse nu ønsker at anvende i andet regi.

''Det kan synes paradoksalt, at vi ønsker at opprioritere den danske sygeplejeforskning, samtidig med at vi nedlægger vores eget forskningsinstitut, men det er faktisk formålet med lukningen,'' forklarer Dansk Sygeplejeråds formand Jette Søe, der også er formand for instituttets bestyrelse.

Midlerne til driften af instituttet skal fremover anvendes til samfinansiering af to ph.d.-stipendier ved henholdsvis Syddansk Universitet/Odense og Aarhus Universitet samt til to forskningslektorater ved enheden for sygeplejeforskning under det sundhedsvidenskabelige fakultet i Århus. Her er der opslået et professorat i sygeplejevidenskab, som ventes besat ved årets udgang. Herudover arbejdes der på at etablere et egentligt sygeplejeinstitut ved fakultetet. Instituttet skal i givet fald varetage kandidat- og ph.d.-uddannelserne, hvilket betyder, at kandidatuddannelsen (cand.cur.) overflyttes fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole til Aarhus Universitet.

Tid til ny strategi

''Planerne om at lukke DISS hænger i allerhøjeste grad sammen med, at vi nu har fået en national strategi for sygeplejeforskningen (1). Strategien, der er en del af den nationale strategi for sundhedsvidenskab (2), anbefaler netop, at antallet af ph.d.-studerende sygeplejersker øges, ligesom det anbefales, at der etableres flere professorater, lektorater og adjunktstillinger ved universitetsfakulteterne, sektorforskningsinstitutionerne og universitetshospitalerne,'' siger Jette Søe.

Hun understreger, at Dansk Sygeplejeråd længe har ønsket, at sygeplejeforskningen bliver en del af det universitære system: ''Vi skal ikke have flere særordninger. Nu skal vi være som alle andre,'' siger hun.

Når Dansk Sygeplejeråd i sin tid etablerede DISS, hænger det sammen med, at de danske sygeplejersker havde et markant ønske om at være med, da Verdenssundhedsorganisationen WHO i 1980 lancerede sit store Medium Term Progamme in Nursing and Midwifery in Europe:

''Dengang kunne vi ikke få det offentlige til at finansiere vores deltagelse i programmet, og instituttet blev en realitet. Siden har DISS været en vigtig del af Dansk Sygeplejeråds strategi i at sikre etableringen af sygeplejeforskningen i Danmark. Instituttet har haft en mission, og sammen har vi nu nået vores mål,'' siger Jette Søe og tilføjer:

''Dengang vi oprettede instituttet, var der et stort behov for at komme i gang med sygeplejeforskningen, men det betyder jo ikke, at de danske sygeplejersker skal finansiere deres egen forskning i al evighed. Nu er tiden inde til en ny strategi, hvor vi går ind og bliver en del af det etablerede system på samme præmisser som andre. Planerne om at oprette et sygeplejeinstitut ved universitetet i Århus betragter jeg som en sejr for os.''

Jette Søe peger også på vigtigheden af, at der med det nye institut bliver mere samling på sygeplejeforskningen:

''I vores iver for at komme i gang, har vi spredt os med forskellige initiativer. Det gælder eksempelvis DISS og forskningsprofessoratet i Odense, også kaldet 'Fru Tschernings professorat'.

I dag vil vi måske kalde disse initiativer for halve løsninger, men de var rigtige i den pågældende situation. Dengang kunne vi ikke nå længere. Men i dag skal vi ind i varmen, ind i det etablerede. For bliver vi udenfor, bliver det sværere og svære at overskue, hvor vi egentlig er placeret.''

Ikke færre penge end før

De to forskningslektorater ved universitetet i Århus, som Dansk Sygeplejeråd nu ønsker at finansiere med midler, der hidtil er brugt til driften af DISS, skal bl.a. bruges til at fastholde den erfaring og ekspertise, som instituttet har samlet i sin næsten tyveårige levetid:

''Instituttet har færdiggjort og præsenteret sin beta-version af den internationale sygeplejerskeklassifikation (ICNP), men skal naturligvis have mulighed for at afslutte sine EU-projekter. Det får man nu mulighed for gennem de to forskningslektorater,'' siger Jette Søe.

Når Dansk Sygeplejeråd ønsker at ophøre med at finansiere driften af instituttet, hænger det også sammen med, at det eksisterende forskningsmiljø på instituttet er for lille. De gennemgående personer i de mange år har været institutleder og forskningsleder samt projektansatte sygeplejersker. Det er i længden ikke nok til at skabe et forskningsmiljø af betydning.

''Sagkundskaben siger, at man skal have mindst 6-7 forskere i gang for at få et frugtbart forskningsmiljø. Med planerne om et sygeplejeinstitut i Århus vil det blive muligt,'' siger Jette Søe.

Beslutningen om at nedlægge DISS har spøgt et stykke tid. Instituttets driftsbudget er allerede beskåret med 10 procent i år. Det samme bliver tilfældet næste år.

''Vi har naturligvis drøftet instituttets fremtid meget indgående. Kunne vi gøre det til et videnscenter? Kunne det blive et sektorforskningsinstitut? Kunne vi komme på finansloven?

Ingen af ideerne har været brugbare. Det har simpelthen ikke være muligt at skaffe tilstrækkeligt med driftsmidler. Indtægtsdækket virksomhed kræver ganske mange ressourcer. Meget tid går jo med at formulere projekter, så inden der kommer penge i kassen, skal der bruges kræfter på formuleringer og forhandlinger. Jeg behøver bare at nævne finansieringen af EU-projekterne (Telenurse mv.), som vitterligt har kostet en stor indsats i forarbejdet. Med lektoraterne i Århus prøver vi i stedet at skabe en overgangsløsning for instituttets fortsatte virksomhed,'' siger Jette Søe og understreger, at Dansk Sygeplejeråd ikke bruger færre penge på forskning end tidligere:

''Tværtimod. Nu bruger vi dem bare på en anden måde.''

Litteratur

1. National delstrategi for sygeplejeforskning år 1999-2002. København: Dansk Sygeplejeråd; 1999.
2. Det Nationale Strategiudvalg for Sundhedsvidenskab. Forslag til en national strategi for sundhedsvidenskab. København: Forskningsministeriet; 1995.

Nøgleord: Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning, forskning, DISS, forskningslektorater, ph.d.-stipendier.