Eget institut på universitetet

Danmarks Sygeplejerskehøjskole og Aarhus Universitet er enige om betingelserne for en overflytning af kandidatuddannelsen til universitetet. Nu afventer man accept fra Undervisningsministeriet.

Side 10

Billede Side 11

Sidst af alle i Norden rykker de danske sygeplejersker nu ind i universitetsvarmen. Om alt går vel, bliver der tale om et Institut for Sygepleje under Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet. For Danmarks Sygeplejerskehøjskole betyder det et farvel til højskolens flagskib, kandidatuddannelsen i sygepleje. Men både højskole og fakultet er enige om, at det nye institut er den rigtige løsning.

''En kandidatuddannelse i sygepleje hører hjemme i universitetsregi. Det gør den andre steder, så den vej skal vi også,'' siger rektor Inge Andersen, Danmarks Sygeplejerskehøjskole.

Hun bakkes op af højskolens bestyrelsesformand, professor Jørn Olsen, der har været en af nøglepersonerne i forhandlingerne mellem højskolen og fakultetet. Jørn Olsen er professor ved fakultetets Institut for Epidemiologi og Socialmedicin:

''Der er givet grønt lys fra de styrende organer både på højskolen og fakultetet til et nyt institut for sygepleje, og der er ingen tvivl om, at fakultetets dekan og prodekan har fuld opbakning fra universitetets konsistorium,'' siger han.

Den sidste større hurdle bliver Undervisningsministeriet, som naturligvis er informeret om planerne om det nye institut.

''Hidtil har ministeriet ikke blandet sig i forhandlingerne, og det skyldes højst sandsynligt, at man vil se den konkrete samarbejdsaftale, før man går aktivt ind i sagen,'' siger Jørn Olsen.

Han håber, at Undervisningsministeriet vil være positivt indstillet.

Det er imidlertid lidt af et puslespil at få etableringen af instituttet på plads, fordi en overflytning af kandidatuddannelsen til universitetet skal være udgiftsneutralt.

''Begge parter skal synes, at de aktuelle transaktioner er rimelige. Ingen skal føle, at man har betalt prisen,'' siger han.

Konkret betyder det, at universitetet skal have penge fra højskolen, og højskolen skal have penge fra universitetet. Universitetet, fordi det koster ekstra ressourcer at optage flere studerende, og højskolen, fordi man nu skal leje lokaler ud til universitetet.

Danmarks Sygeplejerskehøjskole har siden sin start i 1938 været en del af Aarhus Universitetspark, så det nye universitetsinstitut i sygepleje skal naturligvis have tag over hovedet på den velkendte adresse i Vennelystparken.

Flytter næste år

Det nye institut for sygepleje, der ventes at kunne åbne til september år 2000, bliver også hjemsted for ph.d.-uddannelsen i sygepleje. Den udbydes allerede af det sundhedsvidenskabelige fakultet i samarbejde med Danmarks Sygeplejerskehøjskole, men den aftale falder væk med etableringen af sygeplejeinstituttet.

Herudover ventes det også, at det kommende professorat i klinisk sygepleje knyttes til det nye sygeplejeinstitut:

''Det vil være helt naturligt,'' siger Jørn Olsen.

Da professoratet blev slået op i 1998, blev det bestemt, at det skulle knyttes til universitetets Institut for Klinisk og Eksperimentel Forskning, fordi man fra sygeplejerskeside ønskede, at det skulle være et professorat i klinisk sygepleje.

''Danmarks Sygeplejerskehøjskole kunne ikke selv slå professoratet op, fordi højskolen ikke er en del af universitetet. Derfor lavede man denne konstruktion. Den skal fortsat bestå, men med den forskel, at den kommende professor nu ikke skal ''udstationeres'' på højskolen, men derimod på sygeplejeinstituttet,'' siger Jørn Olsen. Han tilføjer, at der ikke er noget specielt ved sådan et arrangement:

''Alle kliniske professorer, der er tilknyttet Institut for Klinisk og Eksperimentel Forskning, er udstationeret på relevante afdelinger.''

Ifølge Jørn Olsen bliver der tale om et professorat med ganske almindelige beføjelser på lige fod med andre professorater. Dvs. et tidsubegrænset professorat med de undervisnings- og forskningsforpligtelser, der ligger i denne type ansættelser.

Danmarks Sygeplejerskehøjskole har ønsker om at etablere en masteruddannelse i sundhedspleje, som skal afløse den nuværende diplomuddannelse. Hvis den bliver en realitet, vil den ifølge Jørn Olsen høre naturligt hjemme på det kommende sygeplejeinstitut:

''Det er helt indlysende, hvis den bliver til noget. Men det er jeg langt fra sikker på, at den gør. I hvert fald i denne omgang,'' siger han.

Supplering eller ej

Masteruddannelsen i sundhedspleje er en del af det forslag til reform af højskolens uddannelser, som for tiden ligger til vurdering i Undervisningsministeriet. Ud over den nye masteruddannelsen ønsker højskolen også at kunne tilbyde en ny suppleringsuddannelse samt nogle nye diplomuddannelser, der skal afløse de nuværende.Suppleringsuddannelsen er tænkt som en videnskabelig basisuddannelse, der skal kvalificere til akademisk kompetence på bachelorniveau. Studiet er planlagt til et etårigt forløb og skal give adgang til universiteternes master- og kandidatuddannelser. Bachelor of Science in Nursing er den officielle titel på graden. Umiddelbart skulle man tro, at den også vil blive udbudt af det kommende universitetsinstitut for sygepleje. Men det bliver ikke tilfældet ifølge Jørn Olsen. I hvert fald ikke i første ombæring, siger han.

''Det nye institut bliver et forholdsvist lille institut. Derfor mener vi (højskolen og fakultetet, red.), at det bliver for stor en mundfuld, hvis man både skal kunne tilbyde kandidatuddannelse, ph.d.-uddannelse og suppleringsuddannelse. Det vil kræve undervisning og vejledning i større udstrækning, og det er der ikke ressourcer til nu,'' siger Jørn Olsen.

Venter på ministerudspil

Han vil dog ikke bruge ordet aldrig om suppleringsuddannelsens eventuelle tilhørsforhold til universitetet. Det er meget muligt, mener han, at den på et tidspunkt rykker ind på universitetet, men det afhænger af flere forhold, blandt andet undervisningsminister Margrethe Vestagers(R) kommende uddannelsereform for de mellemlange videregående uddannelser:

''Vi ved endnu ikke, hvordan ministerens udspil bliver med hensyn til professionsbacheloren, som hun er indstillet på at tildele de mellemlange videregående uddannelser. Men jeg kan sagtens forestille mig en del, der vil sige, at hvis en professionsbachelor skal have nogen mening, må den være adgangsgivende til de relevante kandidatuddannelser på universitetet, uden at man først skal tage en suppleringsuddannelse. Hvis det bliver tilfældet, tror jeg, universiteterne vil kræve, at kandidatuddannelserne forlænges. Det må være konsekvensen, hvis vi skal acceptere nogle studerende, som ikke har det akademiske niveau, vi ellers forlanger ­ og så taler vi selvfølgelig ikke længere om en suppleringsuddannelse,'' siger han.

Nøgleord: Danmarks Sygeplejerskehøjskole, sygeplejeinstitut.

Billedtekster
Danmarks Sygeplejerskehøjskole synger måske på sidste vers som institution, men bygningen i Vennelystparken vil fortsat være ramme om sygeplejerskernes videreuddannelse. Det er her, det nye universitetsinstitut og center for videreuddanelse tænkes placeret, hvis planerne føres ud i livet. Efterårssemestret 2000 bliver en milepæl i sygeplejen. Om alt går vel, åbner det nye universitetsinstitut til september næste år. Vejen til universitetet har været lang. Sidst af alle i Norden får de danske sygeplejersker nu også den mulighed.

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse