Notes on Nursing kapitel 8: Sengen og sengetøjet

Ikke mange interesserer sig for lagnets liv på hospitalet. Hvad er dets funktion, hvad fortæller det om patienten, der har sovet på det, og hvad sker der egentlig, fra det bliver hevet af sengen, til det kommer retur til linnedrummet, renset, rullet og rent?

Kan Florence Nightingales tanker og ideer om sygepleje bruges til noget af nutidens sygeplejersker? Det spørgsmål har redaktionen stillet ni sygeplejersker, som interesserer sig for sygeplejens udvikling, og som hver især har beskæftiget sig med de områder, Florence Nightingales bog, 'Notes on Nursing', handler om. Det første indlæg i serien blev bragt i Sygeplejersken nr. 43.

Denne gang er det kapitel otte, der behandles. Kapitlet hedder ''Sengen og sengetøjet,'' og det kommenteres af klinisk sygeplejespecialist Doris Christensen.

Florence%20Nightingale2Så hænger det der i sit ene hjørne som en svinekrop eller en slagtekylling hængt op ved vingebenet i produktionsbåndet. Men det er et lagen, og pludselig er det spændt ud i sin fulde bredde foran en lysskærm, som var det et røntgenbillede, der skulle fravristes sine svar.

En kvinde står og ser på det gennemlyste lagen, hun ser efter to ting: huller af en vis størrelse og deres placering og pletter. Hun har to knapper at betjene, et tryk på den ene knap sender lagnet til systuen for at blive repareret, et tryk på den anden knap sender det til en speciel pletvask. De andre lagner bliver rullet, tørret og foldet og kommer ud i en lille firkant parat til at blive ekspederet til den afdeling, der mangler lagner.

I afdelingen møder der hver hverdag en kvinde op, som går ud i linnedrummet, og ved hjælp af en stregkode registrerer hun, hvor mange lagner der skal være på netop den hylde, og hvor mange der mangler. Den rekvisition, der kommer ud af den aktivitet, hægtes på den mængde lagner, der netop den dag bliver leveret fra vaskeriet til afdelingen. Det er til at blive svimmel af.

Sygeplejersken står og ser opmærksomt på lagnet, før hun trækker det af sengen og smider det i snavsetøjsposen. Hun har set nok. Ved konferencen bringer hun frem, at patienten må have haft en urolig nat. ''Hvad bygger du det på?'' spørger en af de andre undrende. ''Lagnet var totalt kreppet over det hele,'' siger sygeplejersken. ''Det lagde jeg ikke mærke til,'' siger den anden. Men det vil hun gøre fremover. Hun vil lære at tyde lagnets tegn, som kan være mange.

FOR SMÅ BADEVÆRELSER

Servicemedarbejderen vasker endnu en seng af. Først tørres madrassen over, så tørres sengehestene af og slås sammen, så klappes begge sengens ender op, og sengens ramme tørres af, endelig vaskes sengen nedenunder. Servicemedarbejderen er tilfreds med sit arbejde. Skummadrasserne med det plasticlignende betræk er nemme at gøre rene, de bliver ikke så ulækre som de gamle madrasser med stofbetræk. Hun vil godt være patient i en seng, hun har gjort ren. Men hun synes, at der mangler en hovedrengøring af sengen, sådan som det var i gamle dage. Specielt sengehjulene kunne behøve at blive vasket og spulet. Det trænger de til. Før kunne man køre dem ind i badeværelset og give dem en ordentlig omgang, men det er badeværelserne i dag for små til.

Mellem madrassen og patienten er der kun et lagen, ingen rullemadras eller anden formildende omstændighed. Så er der som regel et stykke plastic, ikke alle har behov for, og et lagen til lagt på tværs over sengen. Begrundelsen for, at det er sådan, er uklar, men det er praksis der på stedet. To lagner, et stykke plastic, to puder og en dyne med betræk, det hører til sengen.

SY-1999-47-3638-1
'Mellem madrassen og patienten er der kun et lagen, ingen rullemadras eller anden formildende omstændighed.'' (Men's ward, The Nelson Hospital, Merton, 1906. Fra bogen: A Picture of Health).

455.711 KG LAGNER

Amtets hospitalsvaskeri vaskede i 1998 607.614 stk. lagner, det er ca. 800 stk. mindre end i 1994. 607.614 stk. lagner har en samlet vægt på 455.711 kg. Lagnerne er dem, der vejer mest i forhold til alt andet vasketøj. Alt snavset sengetøj bliver håndsorteret, dvs. at alene af lagner skal der på et år flyttes 455.711 kg. Blandt 130 ansatte har der kun været anmeldt syv arbejdsskader på et år. De passer godt på hinanden der.

Forbruget af stiklagner er i samme tidsperiode faldet med 212.542 stk., og tallet har været jævnt faldende. Gad vide, hvad der skjuler sig bag disse tal! Vask af et lagen ''med det hele'' koster 3,66 kr. Vask af et stiklagen, opgjort på samme måde, koster 1,57 kr. Hårene begynder at rejse sig på hovedet. Hvad nu hvis..... man øgede forbruget af stiklagner og reducerede yderligere i forbruget af lagner. Så ville amtet på den ene post kunne spare en betragtelig sum penge svarende til ca. en overlægestilling eller et par sygeplejersker. Men hvem vil have mod og mandshjerte til at lade sparerunden gå ud over et lagen?

PLETTER PÅ PUDER OG DYNER

Patienten ligger oven på sin dyne og læser dagens avis. Scanneren er brudt sammen, så der er rigeligt af ventetid. Jo, han er meget tilfreds med sin seng. Faktisk vil han godt have madrassen med hjem, selv om han sover på en udsøgt Dux-madras derhjemme. Hvad sengen angår, har han ingen problemer, det opleves ikke ulækkert, at der kun er et lagen mellem ham og madrassen, men det er der jo heller ikke, der er to lagner, og når det ene er lagt sammen, så er der tre lag stof. Og så er der jo også hovedpuden.

Sygehjælperen siger, at hun sommetider er flov over, at puder og dyner har pletter og lignende. Det er ikke helt så slemt som før, det der med de store blodplamager. Hun har været ude for, at en medpatient i forbindelse med skift af sengelinned diskret spurgte, om det var almindeligt, at man fik sin egen dyne med på operationsstuen. Der er altså noget etik i det, siger hun med indignation i stemmen. Man skal lægge puder og dyner, som har fået en plet på grund af savl, opkast, tis, blod, bæ eller andet til vask med det samme, så det ikke når at tørre ind. Hun synes, at alt sengetøj skal vaskes, fremfor at det bliver autoklaveret. Og med et grin siger hun, at det helst skal være tørret ude på tørresnoren, så det bliver dejligt at ligge i. Og sygehjælperen synes også, at når en patient er sengeliggende, så skal sengen være frisk at ligge i. Vi har jo ikke mere ''store skiftedag,'' vi skifter sengelinned, når der er behov for det, hele døgnet igennem. Og hun er godt tilfreds med afdelingens udseende, hvad det angår. Derimod synes hun, at mange puder er knoldede, og alt fyld er klumpet sammen i et hjørne, det synes hun næsten ikke, man kan byde en patient.

Afdelingen har intet specielt rum til poserne med det snavsede tøj eller til poserne med puderne og dynerne, som ofte ligger flere timer på gulvet i skyllerummet eller ude på gangen. Det synes hun også er træls. Der burde være en skakt, hvor poserne kunne puttes i og falde direkte ned i en vogn til vaskeriet.

KUN ET STYKKE TID

Hygiejnesygeplejersken har set det samme, men med omvendt fortegn. Hun har set, at poserne med de rene dyner og puder nogle steder bliver lagt på gulvet. Det synes hun er mindre godt, set ud fra et hygiejnisk synspunkt. Ligesom der kun er lagnet mellem patienten og madrassen, er der kun posens stof mellem den rene dyne og gulvet. Værd at tænke over. ''Stik lige hovedet ud i linnedrummet og se, hvordan det forholder sig der, hvor du arbejder. Dyner og puder, der er snavsede, bliver vasket, de øvrige bliver autoklaveret. Men,'' siger hun så, ''meget godt, nyt indkøbt sengetøj bliver ødelagt på kort tid, fordi det ikke bliver taget ud af poserne, når det bliver autoklaveret. Det bliver det klumpet af.''

Hygiejnesygeplejersken oplyser, at der findes litteratur, hvoraf det fremgår, at sengetøjet har været smittekilde til sygdom, men at hun aldrig selv har oplevet, at dette har været tilfældet.

Efterskrift

''Lagnerne fortæller en rigtig god historie. Jeg synes blot, du har glemt Florence,'' skrev redaktøren i forbindelse med redigeringen. Det har jeg faktisk ikke. Kodeordet er tidernes forskellige opfattelse af begrebet smitte og sengetøjets andel heri. De, der ikke har opfattet det, har ikke fornylig eller med eftertanke læst side 177-181 i Notes on Nursing (1).

Litteratur

  1. Nightingale F. Notes on Nursing. Bemærkninger om sygepleje. København: Munksgaard; 1995. 
Emneord: 
Historie
Sygeplejens historie