Ensartet visitation i hjemmeplejen

IGræsted-Gilleleje Kommune i Nordsjælland har man siden 1996 arbejdet på at gøre visitationen så ensartet som muligt, blandt andet ved at samle kompetencen til at visitere hos fire sygeplejersker i et centralt visitationskontor. Tidligere lå kompetencen til at visitere hos alle 25 hjemmesygeplejersker, der havde områdekontorer i tilknytning til kommunens fire omsorgscentre.

''Da vi var ude at revurdere 600 borgere i 1996, fik vi syn for sagn for, at der var store forskelle på kulturen på de fire centre, og det havde betydning for, hvilke ydelser man visiterede til. Der var også store forskelle fra sygeplejerske til sygeplejerske,'' fortæller Anna Skytte, en af de fire centrale visitatorer.

Det betød konkret, at hjælpen til borgerne i enkelte tilfælde stoppede og i andre tilfælde blev reguleret.

''Nogle ydelser stred direkte imod den ramme for hjælp, som politikerne tidligere havde besluttet. For eksempel kan man i vores kommune ikke få hjælp til rengøring, hvis man har en rask ægtefælle, og hvis vi stødte på sådanne tilfælde, stoppede vi hjælpen. Men der var ikke tale om, at store hobe af mennesker med ét mistede deres rengøringshjælp, som der har været eksempler på i andre kommuner.''

Fælles Sprog

Siden januar 1999 har visitatorerne benyttet Fælles Sprog som grundlag for vurderingen af borgernes funktionsniveau og tildeling af ydelser.

''Fælles Sprog understøtter ensartetheden i visitationen. Når vi skal funktionsvurdere en borger, hjælper de ni strukturerede spørgsmål til, at vi ikke glemmer noget væsentligt,'' siger Anna Skytte.

I øjeblikket er visitatorerne i gang med at nedskrive

Side 21

kriterier for, hvilken hjælp en bestemt funktionsvurdering skal udløse. I det katalog, Kommunernes Landsforening har udarbejdet over Fælles Sprog, står ellers, at der ikke er indbygget automatik i modellen med et-, to-, tre- og firetaller, sådan at eksempelvis en funktionsvurdering på tre i mobilitet udløser en bestemt ydelse. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan man vil anvende tallene.

''Vi er én af de første kommuner, der begynder at nedfælde kriterier. Der er ingen tvivl om, at vi fire visitatorer langt hen ad vejen tænker éns, når vi visiterer, men der eksisterer alligevel altid en risiko for, at der er forskelle i vores vurderinger. Derfor vil vi gerne ensrette endnu kraftigere ved at have nogle nedskrevne kriterier.''

Et kriterium kan for eksempel være: En borger bliver i funktionsvurderingen vurderet til et total i personlig pleje, og det vil typisk udløse, at borgeren bliver tilbudt hjælp til bad, men for eksempel ikke tilbudt hjælp til daglig morgentoilette og påklædning. Det kræver nemlig, at borgeren er så dårlig, at han er vurderet til et tretal i personlig pleje. Hvis borgeren var vurderet til et firetal i personlig pleje, ville det typisk udløse hjælp til at komme ud af sengen og hjælp til barbering og tandbørstning.

''Der er ikke tale om, at funktionsvurderingen automatisk udløser ydelserne, men vi bruger tallene i funktionsvurderingen som målestok for den hjælp, vi skal tilbyde,'' siger Anna Skytte.

Strammer visitationen op

Visitatorerne har kun brugt Fælles Sprog siden januar 1999. Anna Skytte mener, at det er et godt redskab, blandt andet fordi det hjælper til at stramme visitationen op.

''Borgerne kan jo være vældig gode til at snakke, så man kommer hele verden rundt undervejs i visitationssamtalen. Det er en hjælp at have de ni spørgsmål at holde sig til, fordi man er tvunget til at komme igennem alle punkter. Man glemmer ikke noget, fordi man i løbet af samtalen kommer ind på andre emner, og hvis man har meget travlt en dag, falder man ikke for fristelsen til at tænke om en borger, at ''du ser jo godt ud, så her kan vi vist blive hurtigt færdige.'' Borgeren får også fornemmelsen af, at man arbejder ud fra et skema, og det er med til at holde begge parter fast i det, visitationen primært handler om.

Som visitatorer er vi blevet mere og mere glade for Fælles Sprog, fordi det har hjulpet os til ­ blandt andet over for politikere ­ at få sat ord på, hvilke kriterier vi lægger til grund for vores beslutninger.''

Visitatorerne bruger bærbare computere. Alt arbejde med at udfylde funktionsvurderinger og plejeplaner foregår elektronisk. Oplysningerne bliver lagt i en database, hvor man kan søge på for eksempel navn eller personnummer.

Når Anna Skytte tager på visitationsbesøg, har hun sin bærbare pc med. Hvis det drejer sig om en borger, der tidligere har været i systemet, kan hun se, hvilke ydelser borgeren eventuelt tidligere har modtaget. På baggrund af samtalen med borgeren taster Anna Skytte de nye oplysninger ind som eksempelvis personlig pleje, kost og drikkevaner, mobilitet, aktiviteter, psykisk tilstand og socialt netværk.

Kvalitetssikring

Hjemme på kontoret sender hun funktionsvurdering og plejeplan til det personale, der skal udføre ydelserne. Plejeplanen er en liste over de ydelser, der er blevet tildelt borgeren.

Anna Skytte vælger blot ydelserne i en menu på skærmen, derefter sætter computeren selv numre på, som henviser til kataloget over ydelser i Fælles Sprog. Græsted-Gilleleje Kommune har selv bygget videre på Fælles Sprog og præciseret ydelserne.

Fælles Sprog egner sig godt til at kombinere arbejdet på computer. Den kan straks overføre de samme oplysninger fra den ene blanket til den anden, så man ikke skal taste de samme oplysninger ind flere gange. Forudsætningen er blot, at man kalder oplysningerne det samme enten i ord eller nummer ­ selve ideen ved Fælles Sprog.

Med tiden er det meningen, at de mange strukturerede data, visitatorerne taster ind, skal bruges til kvalitetssikring og økonomisk styring.

Græsted-Gilleleje Kommune adskiller sig markant fra andre kommuner på den måde, ældreservicen er organiseret. Kommunen besluttede i 1996 at indføre den såkaldte BUM-model, Bestiller-, Udfører- og Modtager-modellen, hvor man har adskilt de tre roller. Bestillerne er visitatorerne, der bestiller opgaver hos udførerne, som blandt andet er kommunen, men også private firmaer.

Ydermere besluttede kommunen i 1996 at skabe konkurrence mellem udførerne og give modtagerne frit valg. Personlig pleje og praktisk bistand blev udliciteret til private firmaer, hjemmeservicefirmaer og de fire kommunale omsorgscentre. Inden for personlig pleje kan borgerne nu frit vælge mellem at få hjælp fra personale på et af de fire kommunale omsorgscentre eller at få hjælp fra personale fra det private firma Curatus. Inden for rengøring kan man vælge mellem Curatus eller et par private hjemmeservicefirmaer, der er blevet blåstemplet af kommunen som samarbejdspartnere.

Væk med papirgang

''Fælles Sprog et godt værktøj, fordi ydelserne er præcist defineret. En udfører har brug for at vide, hvilke ydelser

Side 22

der er at råde over og budgettere med,'' siger Anna Skytte.

Når hun har visiteret en ny borger til ydelser, får de kommunale omsorgscentre besked elektronisk, hvis det er dem, der skal udføre opgaven. De kan derefter finde funktionsvurderingen og plejeplanen på deres computere. Til Curatus sender hun besked på papir med bud, mens hjemmeservicefirmaerne får brev. Målet er med tiden at erstatte papirgangen med elektronisk post.

Det er hjælperens opgave at lægge en handlingsplan på baggrund af den overordnede plejeplan og på baggrund af den dato for revurderingsbesøg, der er aftalt. Datoen indicerer en tidsramme for, hvornår visitatoren forventer, at der skal være sket en forbedring i en borgers funktion.

Hidtil har visitatoren ikke kunnet se hjælperens handlingsplan, men nu bliver alt rengørings- og plejepersonale i nær fremtid udstyret med små lommecomputere, så de kan dokumentere deres arbejde. Handlingsplanen kan overføres elektronisk til visitatoren, og det giver et overblik over, hvilke ydelser der stadig er relevante, og hvilke der ikke længere er nødvendige.

''Udførerne bliver honoreret for de ydelser, de udfører. Hvis jeg eksempelvis har bestilt hjælp til påklædning til fru Jensen, og jeg så kommer på revurderingsbesøg efter en måned og finder ud af, at fru Jensen i de sidste 14 dage selv har kunnet klare påklædningen, har vi betalt for en ydelse, vi ikke har brug for. Udførerne har pligt til at underrette mig, når en borger eksempelvis har genvundet en funktion,'' fortæller Anna Skytte.

For at kommunen kan udveksle personlige oplysninger med de private udførere om de ydelser, de giver til en borger, skal borgeren skrive under på en samtykkeerklæring.

Kataloget Fælles Sprog indeholder kun meget få sygeplejeydelser, eksempelvis sårpleje, medicinering, forebyggelse og sundhedsfremme.

Næste trin i udbygningen af BUM-modellen er, at sygeplejeydelserne også skal omfattes af modellen. Derfor har visitatorerne og sygeplejerskerne lavet deres eget katalog over sygeplejeydelser. Her er eksempelvis nævnt ydelser som: Obstipationsproblemer, vejrtrækning, rådgivning og vejledning.

Kataloget er blevet til ved, at sygeplejerskerne gennem 14 dage har nedfældet, hvilke opgaver de har udført, og hvor lang tid de har brugt på opgaven. Alle sygeplejersker i kommunen får undervisning i Fælles Sprog.

Planen er, at BUM-modellen skal udbygges til at omfatte hele ældresektoren, de næste trin er demensplejen, træning og aktivering.

Billedtekst
Visitator Anna Skytte laver en funktionsvurdering på basis af spørgsmålene i Fælles Sprog. Hun taster oplysningerne direkte ind på computeren. Visitatoren sender funktionsvurdering og plejeplan elektronisk eller printet ud på papir til de aktuelle udførere.