Hjem til risgryderne

Side 30

Billede

Side 31

"Kvindelige ledere skal være dygtige til at styre på deres arbejdsplads, men de skal ikke tage styringen med hjem.''

Citatet er fra en artikel i et af det store kinesiske kvindeforbunds tidsskrifter, som advarer kvinderne mod at modarbejde den traditionelle kønsrolle.

For den danske sinolog1), cand.mag. Cecilia Milwertz, der faldt over artiklen under et af sine mange Kina-besøg, er det et nyt udtryk for, at regeringens officielle ligestillingpolitik ikke har nogen nævneværdig betydning på trods af, at Kina har tilsluttet sig en række internationale konventioner om afskaffelse af diskrimination mod kvinder.

''Kvindeforbundet er en kæmpeinstitution med forskellige holdninger til kvindernes stilling i samfundet. Nogle er progressive og går ind for reel ligestilling mellem kønnene, mens andre mener, at kvinderne nok skal ud på arbejdsmarkedet, men at de også skal bevare deres traditionelle rolle i hjemmet.

Det svarer i virkeligheden til den politik, den kommunistiske regering altid har ført: Når kvinderne fik udearbejde, fulgte ligestillingen automatisk med!

Men sådan er det ikke gået. Den økonomiske omvæltning har generelt ramt kvinder hårdere end mænd, fordi de som regel er dårligere uddannede og mindre rustet til at deltage i konkurrencen om de gode, faste job.

Det er denne ulighed eller kønsblindhed, Kinas kvinder slås med i dag, og som fører til, at de stadigvæk diskriminieres på stort set alle områder. På arbejdsmarkedet, hvor de ryger først ud, når der skal rationaliseres. I uddannelsen, hvor de står bagest i køen, i familien, hvor de har hovedansvaret for husarbejdet og pasningen af børnene og de gamle. En forskelsbehandling, der i sin yderste konsekvens fører til handel med kvinder, hustruvold og drab på pigespædbørn,'' fastslår Cecilia Milwertz.

Nye kvindegrupper

Hun ser dog positive træk i det nye Kina. Åbningen mod omverdenen har skabt grobund for en kvindebevægelse, der udfordrer regeringens ligestillingspolitik og går aktivt ind med støtte til kvinder, der er ramt af markedsreformerne.

''Kvinderne, der alle er højtuddannede, har organiseret sig i smågrupper og netværk, der tilbyder gratis juridisk rådgivning og krisehjælp til voldsramte kvinder. De fører sager for dem i retten og forsøger at få lovgivningen mod voldskriminalitet skærpet. De opsøger arbejdspladser, der fyrer kvinder ulovligt. De har slet ikke kapacitet til at dække en brøkdel af de sager, som har behov for støtte, men ved at aktionere og skrive om overgrebene i medierne, kan de prøve at påvirke politikerne og lovgiverne,'' fortæller Cecilia Milwertz, der fik kontakt med kvindegrupperne først i 90'erne under studiet til sin ph.d.-afhandling om Kinas et-barns-politik, der udkom i 1997 (1).

­ Har kvindebevægelsen også taget sager op om kvinder, der tvinges til at få abort?

''Nej, det forholder den sig slet ikke til. Den arbejder inden for et lille politisk rum, der hele tiden udvider sig langsomt. Jeg mener, det er en fornuftig strategi. Hvis kvindegrupperne tog en så politisk følsom sag op, ville myndighederne lukke til med det samme og underminere deres muligheder for at påpege diskriminering og ulighed.

Selvfølgelig kan man godt komme fra Vesten og sige, at de slet ikke er progressive, men det vil være ud fra et perspektiv, hvor man ikke forstår de omstændigheder, de arbejder under.''

Kvinde kend din krop

Seksuelle rettigheder og reproduktiv sundhed er stadig et lukket land for millioner af kinesiske kvinder. Men de er nysgerrige og vil gerne vide mere. Sidste år lykkedes det med stort besvær et sundhedsnetværk i Beijing at få oversat og udgivet en kinesisk udgave af den amerikanske ''Our Bodies Ourselves,'' der i store træk svarer til bogen ''Kvinde Kend Din Krop,'' som Rødstrømpebevægelsen fik udgivet i Danmark for over 20 år siden. Bogen gik fra forlag til forlag, og da den omsider kom ud, var nogle kapitler skåret fra, blandt andet et kapitel om homoseksualitet, der ikke er accepteret af det officielle Kina.

''Siden er bogen udkommet i flere oplag og er stærkt efterspurgt, fordi den giver en helt anden forståelse af sundhed og kvindekroppen, end kinesiske kvinder er vant til. Men hvis kvindenetværket bag den også arbejdede imod aborter i syvende eller ottende måned eller for kvinders ret til at bestemme, hvor mange børn de vil ha', ville der blive slået hårdt ned. Under disse politiske omstændigheder synes jeg, det er en fornuftig prioritering.''

Vigtig dialog med Vesten

Cecilia Milwertz finder det positivt, at myndighederne nu anerkender, at kvinderne mangler viden om prævention og forebyggelse af gynækologiske sygdomme.

''Hvorfor har man ikke forlængst givet dem denne viden,'' spørger hun og henviser til en undersøgelse, hvor svenske demografer plæderede for, at kvinderne skulle ha` større frihed til at vælge andre former for prævention end spiraler, sterilisation og abort. ''Det var den første publikation, der så på de negative effekter af kontrolpolitikken, og det varede to år, inden den kom ud, fordi ingen forlag turde trykke den.''

­ Tror du, at den holdningsændring, der er på vej, kan ophæve kønsdiskrimineringen, der fører til, at der fødes flere drenge end piger?

''Det kommer blandt andet an på, om regeringen vil indføre en pensionsordning, så de ældre ikke er økonomisk afhængige af at have sønner til at forsørge sig i alderdommen.

Oprindelig var det planen, at befolkningskontrollen, der startede i 1979, kun skulle vare i 20 år. Derefter ville der være etableret et socialt sikkerhedssystem for alle borgere i landet. Men sådan er det ikke gået. I virkeligheden er det gået i den modsatte retning med nedlæggelse af statsvirksomheder, der gav ansatte sikkerhed i form af boliger og pensioner.

Regeringen måtte i øvrigt tidligt bøje af over for sin officielle politik om, at drenge og piger var lige meget værd. Der kom en række undtagelser fra loven, der var forskellige fra distrikt til distrikt, og som i 80'erne gav familier på landet lov til at få to børn, hvis det første barn var en pige.

Det hænger selvfølgelig sammen med en anerkendelse af, at politikken ikke kunne gennemføres, for folk ville have drengebørn. Medlemmerne af den politiske ledelse syntes også, det var rimeligt, fordi de fungerer inden for de samme kulturelle normer, hvor det er vigtigt at ha' en søn.''

­ Hvad kan vi i den vestlige verden bidrage med for at skabe bedre vilkår for kvinder i Kina?

''Vi skal støtte kvinder i Kina på de områder, hvor de mener, de kan komme nogen vegne med at skabe debat om ulighed mellem kønnene og til at få ændret politik og lovgivning. Dialogen opstår ikke, hvis vi tager vores egne normer som udgangspunkt, men hvis vi prøver at forstå, hvilke betingelser de har, og hvad de arbejder på.''

Litteratur

1. Cecilia Milwertz: Accepting Population Control. The Perspective of Urban Chinese Women on the One-Child Family Policy. Nordic Institute of Asian Studies. Copenhagen 1997.

1) Sinologi: læren om kinesisk sprog og kultur.

Billedtekst
Kampen for ligestilling mellem kønnene i Kina er forværret med de nye økonomiske reformer.