Notes on Nursing kapitel 11: Med magi, humor og visioner

Kan Florence Nightingales tanker og ideer om sygepleje bruges til noget af nutidens sygeplejersker? Det spørgsmål har redaktionen stillet ni sygeplejersker, som interesserer sig for sygeplejens udvikling, og som hver især har beskæftiget sig med de områder, Florence Nightingales bog, 'Notes on Nursing', handler om. Det første indlæg i serien blev bragt i Sygeplejersken nr. 43.

Denne gang er det kapitel 11, der behandles. Kapitlet hedder ''Personlig renlighed'' og det kommenteres af sygeplejerske, antropolog og lektor Helle Ploug Hansen.

'Florence%20Nightingale2"Nightingale skelner mellem at vaske og at rense huden, og det er helt klart det sidste, hun foretrækker. Huden skal renses ordentligt. Ordentligt betyder for Nightingale at gå i dybden, for så vil hudens porer åbne sig. Når porerne er åbne, kan sorte flager af snavs og snavset hud fjernes blot ved en let gnideproces med fingrene eller med det grove håndklæde.''   (Sygeplejerske på hjemmebesøg, 1930. Fra bogen ''A picture of Health.'').

Florence Nightingale var meget optaget af renlighed, ikke blot i forhold til den syge, men også i forhold til sygeplejersken. Kort, kontant og konstaterende fortæller hun læseren i afsnittet ''Personlig renlighed'' i bogen Notes on Nursing, at enhver sygeplejerske bør huske at vaske hænder mange gange i dagens løb. Det lille udsagn ''at huske'' er interessant, fordi det straks leder tanken hen på dets modsætning ''at glemme.'' Var det da Nightingales erfaring, at sygeplejersker generelt havde en dårlig hukommelse? Eller var hun selv tilbøjelig til at glemme at vaske hænder i dagens løb? I så fald måtte det have pint hendes perfektionistiske krav til sig selv.

Men ikke nok med at sygeplejersker skulle huske at vaske hænder. Det var tillige en fordel, hvis de også vaskede ansigtet. Hvorfor i alverden var det en fordel? Hvem var det en fordel for? Hvad var det, der skulle vaskes bort? Og hvilke forestillinger om ansigt, hud og renlighed lå der til grund for at anbefale denne procedure? Det skriver Nightingale desværre ikke noget om, men det behøver ikke at være en hindring for at eftersøge hendes tekst for tegn, der kan hjælpe os på vej.

Nightingale skelner mellem at vaske og at rense huden, og det er helt klart det sidste, hun foretrækker. Huden skal renses ordentligt. Den skal gnubbes og skrubbes med et groft håndklæde, helst over damp, og hvis det ikke er muligt så i hvert fald med varmt vand. Ordentligt betyder for Nightingale at gå i dybden, for så vil hudens porer åbne sig. Når porerne er åbne, kan sorte flager af snavs og snavset hud fjernes blot ved en let gnideproces med fingrene eller med det grove håndklæde.

Snedige sygdomsstoffer

Denne form for renlighed er ifølge Nightingale vigtig, fordi hudporerne især hos de syge og særligt hos børn skal holdes rene for alle mulige udsondringer som kan tilstoppe dem. Er huden ren, kan organismen nemlig komme af med de skadelige sygdomsstoffer fra organismen. Men ikke nok med at der er tale om skadelige sygdomsstoffer. Disse stoffer er også onde, og kan de ikke komme ud gennem huden, fx i form af sved, ja så søger de ganske enkelt andre steder hen.

Der er virkelig magi med i billedet her. For hvordan kan de skadelige sygdomsstoffer være onde? Jo, det kan de, hvis de tillægges en form for selvstændig evne til at tænke, hvis de er i stand til at kommunikere, hvis de har en eller anden form for bevidsthed, og hvis de kan modtage og handle på information. Og det er præcis den forestilling, Nightingale bygger teksten op omkring. De skadelige sygdomsstoffer tillægges den egenskab ''at være onde'' og i tilgift også ''at være så snedige,'' at de kan gå deres egne veje, hvis hudens porer er tilstoppede.

SY-1999-49-32-1
Nightingale skelner mellem at vaske og at rense huden, og det er helt klart det sidste, hun foretrækker. Ordentligt betyder for Nightingale at gå i dybden, for så vil hudens porer åbne sig. Når porerne er åbne, kan sorte flager af snavs og snavset hud fjernes blot ved en let gnideproces med fingrene eller med det grove håndklæde.(Sygeplejerske på hjemmebesøg, 1930. Fra bogen "A Picture of Health").

Nightingale giver de skadelige sygdomsstoffer en slags fri vilje. Hun besjæler sygdomsstofferne og sætter derved en magisk proces i gang. Hvis sygeplejersken fx blotter en alt for stor overflade af den syges legeme, når hun vasker og gnubber, så kan det i sig selv hindre svedafsondringen. Det opdager de onde stoffer tilsyneladende med det samme, og så er det, at de søger andre veje. Hvilke veje får vi ikke noget at vide om, men bare tanken om, at sygdomsstoffer er onde, sorte og snedige, og at det ondes veje er uransagelige, kunne ganske sikkert få enhver sygeplejerske til at gnubbe ekstra grundigt med et groft håndklæde. De skulle ikke risikere noget.

Nightingale har således mange af magikerens kvaliteter. Hun tager udgangspunkt i det konkrete, i den sociale praksis i modsætning til det abstrakte. Og det gør hun blændende. Hun er en fortrinlig fortæller, der er i stand til at udnytte mange af sprogets virkemidler og derigennem udvirke noget. Hun iscenesætter den personlige renlighed på en så indtrængende måde, at læseren bliver i stand til ''at se,'' hvordan de onde stoffer stryger ud gennem de dybderensede hudporer og lægger sig som sved på huden eller gennemvæder sengelinnedet og den syges tøj. Med det blotte øje kan sygeplejersken nu få øje på ''det onde,'' der har antaget form som hele sorte flager. Den sorte farve er således med til at forstærke læserens indtrykaf at befinde sig i det ondes magt.

Forgiftning gennem huden

Ud over Nightingales magiske evner var hun desuden udstyret med en brilliant sans for sammenligninger og for humor. Det kommer bl.a. til udtryk, når hun skal overbevise læseren om, hvad der sker, hvis sygeplejersken undlader, enten på grund af sløseri eller fordi hun synes, det er unødvendigt, at vaske den syge eller skifte hans tøj, efter at det er blevet gennemvædet med kroppens udsondringer.

For undlader hun at vaske, ja så griber hun også ind i de naturlige helbredelsesprocesser, og det er natuligvis skadeligt. Det er endda lige så skadeligt, som hvis hun havde givet den syge en dosis langsomtvirkende gift at drikke. For forgiftning gennem huden er nemlig ikke mindre farlig end forgiftning gennem munden. Der er blot den lille forskel, at forgiftning gennem huden ikke virker så hurtigt.

Men resultatet er det samme. Den syge vil blive holdt nede af onde stoffer, og det kan man åbenbart dø af. Vaskes og tørres den syge derimod regelmæssigt, kan sygeplejersken iagttage følelse af lettelse og velbehag hos den syge, men ikke nok med det. Hun kan også iagttage, hvordan hun gennem vaskeproceduren får vakt den syges livskræfter ved at befri den syge for de stoffer, der har holdt ham nede.

Ren og veltilpas

Notes on Nursing viser et billede af en kvinde med stærke meninger og holdninger, men som også har en stor tiltro til lægen. Det er fx lægens opgave at anvise den mest hensigtsmæssige måde, som sygeplejersken i hvert enkelt tilfælde skal vaske patienten på. Florence Nightingale tog afstand fra de viktorianske holdninger og traditioner, hun var omgivet af. Sammen med sine magiske evner benyttede hun sin filosofiske indsigt og nyvundne viden om renlighed, sundhed og miljø i sine iagttagelser ved sygesengen og til at formulere sin forståelse af sygepleje og sociale forholds betydning for sundheden.

Når hun erfarede, at den syge følte lettelse og velbehag, efter at huden var blevet vasket og tørret, foregreb hun i høj grad dette århundredes vestlige renlighedsopfattelse, der ikke blot ser velbehag som et ydre anliggende for den enkelte, men også som noget, der giver personen en følelse af psykisk velbehag.

Promovering af egne hypoteser

Gid Florence Nightingales tekster i fremtiden vil blive læst, analyseret og fortolket ud fra den kvinde- og kønshistoriske og sociokulturelle kontekst, som de skriver sig ind i. Det vil være langt mere interessant og frugtbart i forhold til nutidens og fremtidens sygepleje end de mange sammenligninger og promoveringer af egne hypoteser, der fx karakteriserer nogle af de sygeplejeforskere, der indleder ''Notes on Nursing.''

Vi kan lære meget af Notes on Nursing. Den fortæller om en bestemt tidsperiode og om en usædvanlig begavet kvinde med en vedholdende ildhu og stædighed. Og den fortæller også om, hvordan hun førte sine ideer om sygepleje ud i praksis. I dag kræver vi en helt anden form for argumentation og belæg for de antagelser om sygepleje, vi lufter i refereebedømte tidsskrifter, i bøger og andre steder. Men hvis vi begyndte at formulere vores hypoteser og vores ansatser til teori om sygepleje i samme enkle, overbevisende, magiske og humorbelagte sprog, som Florence Nightingale evnede, ville meget være nået.Florence Nightingales tekster burde blive læst, analyseret og fortolket ud fra den kontekst, de er skrevet i. Det ville være langt mere frugtbart end de mange sammenligninger og promoveringer af egne hypoteser, der fx karakteriserer nogle af de sygeplejeforskere, som indleder Notes on Nursing.

Emneord: 
Historie
Hygiejne
Sygeplejens historie