Klog af konference

I september holdt Society of Orthopaedic Nurses sin årlige internationale konference i Manchester. Society of Orthopaedic Nurses er en underorganisation af Royal College of Nursing og svarer til Faglig Sammenslutning for ortopædkirurgiske sygeplejersker (FS 26), og konferencen var et af de årlige landskurser. Der var 375 deltagere fra hele verden. Fra Danmark deltog vi to sygeplejersker fra Rigshospitalet.

Society of Orthopaedic Nurses har lokale afdelinger over hele Storbritannien, desuden er der to interessegrupper for ortopædkirurgiske sygeplejersker, en for sygeplejersker som er beskæftiget inden for undervisning, og en for sygeplejersker, som er aktive i forskning, eller har stor interesse for området.

At deltage i en international konference kræver stor forberedelse, men anstrengelserne står mål med udbyttet. Mødet med kolleger fra andre lande giver inspiration og er især spændende på områder, hvor vi i Danmark kan lære nye arbejdsmetoder.

De områder, jeg synes, vi i Danmark især kan få inspiration af til udvikling af vores fag, er engelske og amerikanske sygeplejerskers brug af assessment tools, pre-admission clinics for elektiv kirurgiske patienter og mødeformen ved konferencen. Disse områder er ikke specifikke for ortopædkirurgisk sygepleje, men kan anvendes overalt i sygeplejen.

Assessment tools

Assessment tools anvendes hyppigt i Storbritannien og USA. Et assessment tool er et redskab til dataindsamling til at identificere potentielle sundhedsproblemer hos patienter. Anvendelse af assessment tools sikrer, at det er de samme områder, alle sygeplejersker indsamler data om. Assessmenttools indeholder et scoringssystem, som guider sygeplejersken til at vurdere patientens risiko for et bestemt problem, eksempelvis risiko for tryksår.

Til ethvert assessment tool må man stille krav om redskabets validitet og reliabilitet i forhold til den patientgruppe, det skal

Side 23

anvendes på. I Storbritannien anvendes assessment tools blandt andet til vurdering af patientens ernæringstilstand, risiko for fald og risiko for tryksår, hvilket er beskrevet i flere artikler (1,2,3).

På konferencen præsenterede Julie Gregory fra Blackburn et kvalitetssikringsprojekt om selvadministration af medicin. I Storbritannien er selvadministration af medicin ikke udbredt på ortopædkirurgiske afdelinger, som det er i Danmark, og projektet er derfor meget banebrydende derovre. På baggrund af et større litteraturstudie havde Julie Gregory fundet et redskab til vurdering af patienters egnethed til selvadministration af medicin. Redskabet er valideret på ortopædkirurgiske patienter. Redskabet indeholder en række områder, hvor sygeplejersken skal indsamle data for at være i stand til at vurdere patientens mestringsevne i forhold til selvmedicinering. På Julie Gregorys afdeling vurderes patienterne både præ- og postoperativt, da patientens mestringsevne ofte forringes kortvarigt i forbindelse med anæstesi.

Der indsamles data på følgende områder:

• patientens kendskab til egen medicin (navn, virkning og tidspunkt for indtagelse)
• patientens kendskab til specielle forhold i forbindelse med indtagelsen af medicinen
• patientens kendskab til bivirkning af medicin og eventuelle oplevelser af bivirkninger
• patientens evne til at læse labels på medicinglas
• patientens evne til at åbne glas/æske.

Redskabet findes beskrevet i bogen 'Selfadministration of Drugs: A guide to Implementation' (4). Projektet var netop blevet evalueret, både patienter, læger og sygeplejersker udtrykte tilfredshed med selvadministration af medicin. Kvalitetsmålinger viste, at kun få patienter ikke havde været i stand til at selvadministrere deres medicin.

I forbindelse med den danske vejledning om selvadministration af medicin fra Sundhedsstyrelsen (5) tror jeg, at et lignende redskab kan medvirke til at kvalitetssikre udvælgelse af patienter til selvadministration. Dette kan sikre at patienterne, som selvadministrerer, både er i stand til det og kan tage ansvar for det.

Pre-admission clinics

I både Australien, Canada, USA og Storbritannien er pre-admission clinics en meget hyppigt anvendt indlæggelsesform til patienter, som skal indlægges til knæalloplastik eller hoftealloplastik. I disse før-indlæggelsesklinikker gøres patienten operationsklar en uge til fjorten dage før operationsdagen. På nogle pre-admission clinics informeres patienterne i grupper. Her gennemgår en sygeplejerske indlæggelsesforløbet detaljeret med patienterne, så den enkelte patient kender risici i forbindelse med operationen og derfor aktivt kan medvirke i forebyggelsen af komplikationer.

Sygeplejersken demonstrerer leddets anatomi og fysiologi med en model af knæled og hofteled, således at patienten får forståelse for betydningen af hurtig mobilisering. Patienten får mulighed for at afprøve de hjælpemidler, han skal anvende efter operationen til mobilisering, og ADL-funktioner primært påklædning og toiletbesøg. Patienten kan således allerede inden operationen foretage nødvendige ændringer i hjemmet. Det er erfaringen, at indlæggelsestiden kan reduceres, når patienten forberedes til operationen i disse pre-admission clinics, idet patientens aktivitet under indlæggelsen øges betydeligt. Erfaringer fra England med pre-admission clinics til hoftealloplastik patienter er tidligere beskrevet (6).

Mødeformen ved konferencen

Ved konferencen var der, som ved andre store konferencer, både hovedtalere og parallelle sessioner.

Desuden blev der afholdt møder i de ortopædkirurgiske interessegrupper med det formål, at sygeplejersker inden for området kunne mødes og diskutere forskellige aktuelle problemstillinger og danne netværk. Disse møder foregik i en afslappet og uformel atmosfære.

Nogle af de parallelle sessioner blev afviklet som workshopper med mulighed for at træne forskellige kliniske færdigheder eksempelvis anlæggelse af bandager. Jeg deltog i en workshop om kritisk læsning af videnskabelige artikler. Workshoppen havde 12 deltagere og blev ledet af to sygeplejelærere med uddannelse på akademisk niveau. Efter en kort gennemgang af metoden til kritisk læsning arbejdede deltagerne i grupper på fire med vejledning fra underviserne. Jeg var i en gruppe med tre engelske sygeplejersker, og trods en mindre sproglig barriere var udbyttet stort.

I den kritiske læsning analyseres forfatterens forudsætninger for at forske, om undersøgelsesdesign passer til problemstillingen, dataindsamlingsmetode, analysen og undersøgelsens konklusion. Hver gruppe arbejdede med forskellige artikler.

Side 24

Afslutningsvis blev artiklerne fremlagt og diskuteret, artiklerne repræsenterede både lødig og mindre lødig forskning.

Denne form for gruppearbejde med høj deltageraktivitet er en god afveksling på en konference og samtidig utrolig lærerigt. Jeg synes, det er en god idé, at konferencen giver deltagerne mulighed for at tilegne sig konkrete færdigheder, som sygeplejersker har brug for, som i dette eksempel med kritisk litteraturlæsning. En idé man kan anvende i de Faglige Sammenslutninger, så landskurser i Danmark også kan byde på aktiv læring for deltagerne.

Fælles internationale problemer

Ved at tale med sygeplejersker fra blandt andet Storbritannien, USA, Australien og New Zealand får man et godt indtryk af sygeplejen der, og de problemer sygeplejersker kæmper med. De emner, som inden for det faglige område optager mange, er ligesom i Danmark specialisering i sygeplejen. I de engelsktalende lande er der tradition for akademiske uddannelser i sygepleje og specialuddannelse inden for mange kliniske områder. Også i ortopædkirurgisk sygepleje er der mulighed for at gennemføre en specialuddannelse.

Et andet emne var rekruttering af sygeplejersker og sygeplejestuderende. I Storbritannien er der stor mangel på sygeplejersker, og som i Danmark er søgningen til uddannelsen som sygeplejerske lille, noget som forudses at blive et stort problem, da mange aktive sygeplejersker i Storbritannien er over 50 år og derfor på vej på pension.

Det indtryk, jeg fik på konferencen, var, at her kan danske sygeplejersker fagligt godt være med. Man spørger sig selv, hvorfor der ikke er flere danske deltagere. I Danmark bliver der gennemført en række projekter inden for sygeplejen, som burde præsenteres på internationale konferencer. Hvad der holder danske sygeplejersker bort, kan man kun gisne om, men jeg har et par gæt:

Vi har i Danmark ingen tradition for at indsende abstracts, når vi skal præsentere vores projekter på monofaglige kurser. Derfor er det en stor udfordring at skulle i gang med abstracts, især når det skal være på fremmedsprog. Men et abstract giver den enkelte god mulighed for at forberede sig tidligt til konferencen, og samtidig giver det også en afgrænsning af det emne, som man vil præsentere, enten i et foredrag eller som opslag. Jeg vil opfordre de Faglige Sammenslutninger til at bruge abstracts til præsentationer på landskurser, så vi kan få traditionen med abstracts indført i Danmark. Der er inspiration at hente til udarbejdelse af abstracts i Suzanne F. Herlings artikel i Sygeplejersken 36/98 (7).

Et andet problem kan være finansiering af konferencedeltagelsen. Der er ikke mange penge i sundhedsvæsenet til deltagelse i konferencer, men når man har noget at præsentere, er det muligt at få støtte. Det er en god idé at komme i gang tidligt med at søge penge, da mange fonde har lang svartid. Alt i alt var det interessant at deltage, og jeg håber, denne artikel kan give andre ortopædkirurgiske sygeplejersker lyst til at deltage næste år i The Society of Orthopaedic Nurses Conference som holdes i York, Storbritannien. Konferencens tema er: Orthopaedic Nursing, science or art?

Litteratur

1. Goodridge DM. Pressure ulcer risk assessment tools. What's new for Gerontological Nurses. Journal of gerontological nursing 1993; (january): 23-27.
2. Oliver D, Britton M, Seed P, et al. Development and evaluation of evidence based risk assessment tool (STRATIFY) to prodict which elderly inpatients will fall: case-control and cohort studies. BMJ 1997; 315 (25. okt): 1049-53.
3. Cotton E, Zinober B, Jessop J. A nutritional assessment tool for older patients. Prof Nurse 1996; 11 (9): 609-611.
4. Bird C, Hassell J. Selfadministration of Drugs. A guide to Implementation. London: Scutari Press; 1993.
5. Von Magnus M, Kaaber K. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sygeplejersken 1998; 98 (9): 32-35.
6. Graineer L. Evaluating pro-operative care. Nursing times 1995; 91 (15): 31-32.
7.  Herling, SF. Verdenskongres. Det er sliddet værd. Sygeplejersken 1998; 98 (36): 16-19.

Vibeke Rischel er klinisk udviklingssygeplejerske på Rigshospitalet.

Nøgleord: Abstract, assessment tools, pre-admission clinic, risikovurdering, selvadministration af medicin, work-shop.

Billedtekster
Konferencer behøver ikke kun være lange foredrag. Nogle giver deltagerne mulighed for at tilegne sig konkrete færdigheder for eksempel i en workshop.Der er ikke mange penge i sundhedsvæsenet til deltagelse i konferencer, men når man har noget at præsentere, er det muligt at få støtte.