Frisk luft over Bispebjerg Hospital

Side 38

Side 39

Bispebjerg Hospital har været modelhospital for forebyggelse siden 1995 (1). I den forbindelse blev der udarbejdet en sundhedsprofil for patienterne (2), og der blev gennemført en undersøgelse af personalets rygevaner (3). På den baggrund vedtog hospitalets samarbejdsudvalg i 1997, at hospitalet skulle være røgfrit år 2000.

Sundhedsprofilen viste, at 37 pct. af de indlagte patienter røg dagligt, at 24 pct. af disse var storrygere (fra 15 cigaretter og op), og at 50 pct. af rygerne gerne ville holde op med at ryge. En gennemgang af patienternes diagnoser viste, at omkring 15 pct. var indlagt med rygerelaterede sygdomme (2).

Undersøgelsen af personalets rygevaner fra 1997 viste, at 31 pct. af personalet røg på arbejde, og 25 pct. af personalet havde symptomer på, at de var udsat for passiv rygning. 50 pct. af rygerne ønskede at holde op, og 76 pct. af dem ville gerne have hjælp fra hospitalet.

Ved et tilbud om hjælp til rygeophør over for personalet i 1994 deltog 691 medarbejdere i et foredrag om rygeophør, hvor de samtidig fik udleveret gratis nikotinplastre til seks uger. En minimal intervention, hvor det lykkedes for 10-12 pct. af deltagerne at holde op med at ryge (3).

Resultaterne fra de to undersøgelser og ønsket om at understøtte personalets rådgivning af patienterne om rygeophør dannede baggrund for beslutningen om det røgfri miljø år 2000 for patienter, pårørende og personale på Bispebjerg Hospital. Til at lede processen frem mod det røgfri hospital nedsatte samarbejdsudvalget i foråret 1998 et tværfagligt ''Tobakspolitisk Udvalg.''

Udvalget besluttede at afgrænse arbejdet

Side 40

med tobakspolitikken til personalet i 1998. I 1999 blev arbejdet udvidet til også at omfatte patienter og pårørende.

Personalet

Indsatsen over for personalet betød, at Ambulatorium for Rygeophør blev etableret i lungemedicinsk klinik med to fuldtidsansatte sygeplejersker.

Ambulatoriets tilbud blev præsenteret i en pjece, som blev sendt med lønsedlen til hver enkelt ansat på hospitalet. Tilbuddet omfattede et lynkursus på halvanden time med information om rygeophør, brug af nikotinprodukter og orientering om hospitalets øvrige tilbud om hjælp til rygeophør ­ individuelle samtaler eller rygestopgruppe og nikotinprodukter.

Nikotinprodukterne blev udleveret gratis og portionsvis til seks ugers forbrug til ansatte, der indgik i et fastlagt forløb.

Tilbuddet til personalet eksisterer fortsat og beskrives nærmere i artiklen ''Tilbud vedrørende støtte til rygeophør.'' I alt har ca. 535 ansatte henvendt sig i ambulatoriet.

De lokale samarbejdsudvalg blev samtidig opfordret til at arbejde med følgende tre målsætninger:

• at patienter og pårørende ikke konfronteres med tobaksrygende personale
• at sikre ikke-rygende personale mod passiv rygning
• at afdelingerne støtter op om medarbejdere, som vælger at holde op med at ryge.

De tre kantiner på Bispebjerg Hospital blev gjort røgfri 1. januar 1999.

Samarbejdsudvalgene blev opfordret til at komme med idéer til at nå de tre mål og fastlægge konkrete lokale tiltag. De blev samlet i et idékatalog til afdelingerne. Et udpluk af forslagene var, at rygning kun kunne finde sted i rygerum for personalet, at der ikke måtte ryges i patienternes opholdsstuer, at kontorer er røgfri, at der blev dannet støttegrupper for eksrygere, og at der blev afholdt lokal undervisning om rygning og rygeophør.

Røgfri kantiner

De tre kantiner blev gjort røgfri 1. januar 1999. En plakat orienterede om samarbejdsudvalgets beslutning. I en periode på tre uger blev der i kantinen uddelt gratis frugt til personalet. Frugten var mest tænkt som kompensation til rygere, men resulterede nærmest i en oplysningskampagne om de røgfri kantiner. Alle skulle have svar på, hvorfor frugten var gratis.

De røgfri kantiner skabte mest uro blandt personalet i kantinerne. Ville salget gå ned og betyde fyring af personale? Kun i den ene kantine udeblev en gruppe ansatte kortvarigt, og der har efterfølgende været mange positive tilkendegivelser omkring beslutningen.

Der har været enkelte episoder med personale, som røg i kantinen. Imidlertid hersker der en vis selvjustits, idet andre ansatte nu forventer et røgfrit miljø.

For at begrænse røgen yderligere bad Tobakspolitisk Udvalg de lokale samarbejdsudvalg om at arbejde videre med følgende mål:

• at rygning på enkelt- og flermandskontorer skulle ophøre fra 1. juli 1999

Side 41

• at antallet af rygerum for personalet skulle reduceres til ét rygerum pr. bygning senest den 1. september 1999.

De lokale samarbejdsudvalg skulle arbejde sammen om sidstnævnte mål. Reaktionerne var, at det ikke var muligt at finde ét fælles egnet rygerum i bygningen, og at det fx ville betyde, at personale i aften- og nattevagt skulle forlade deres afsnit for at ryge.

Mange afdelinger har med de begrundelser valgt først at lukke de sidste rygerum år 2000, men tobakspolitikkens målsætning blev endnu en gang synliggjort og fastholdt.

Patienter og pårørende

I 1999 kom der så fokus på patienter og pårørende. På en temadag med oplæg om erfaringer fra et røgfrit hospital i Norge fastlagde Tobakspolitisk Udvalg, hvad formålet var med indsatsen. Det var, at sundhedspersonale på pleje- og behandlingsafsnittene skal kunne rådgive patienter, som ryger, på en sådan måde, at de:

• kan redegøre for rygereglerne og baggrunden for dem over for den enkelte patient og dennes pårørende
• kan redegøre for helbredsfordele ved at holde op med at ryge i forhold til den enkelte patients sygdom og den behandling, den enkelte gennemgår
• kan støtte den enkelte patient til at være røgfri under indlæggelsen
• kan være i dialog med både de patienter, som ikke ønsker, dem, som overvejer, og dem, som ønsker at holde op med at ryge
• kan benytte indlæggelsen som en anledning for patienten til at forblive røgfri ved udskrivelsen.

Patienterne tilbydes nikotinprodukter og hjælp til rygeophør under indlæggelsen.

Ambulatoriet for Rygeophør har derfor udvidet sin funktion til at omfatte patienter og pårørende, der bor sammen med patienten. Patienter og pårørende kan også henvises til Center for Rygeafvænning (et center for borgere i Københavns Kommune) eller én af Københavns Kommunes Sund By-butikker.

De tre kantiner på Bispebjerg Hospital blev gjort røgfri 1. januar 1999.

Kurser for nøglepersoner

I samarbejde med Center for Rygeafvænning har Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse på Bispebjerg Hospital udarbejdet et tredages kursusprogram for nøglepersoner. Planen er at uddanne to nøglepersoner fra hvert af de kliniske afsnit ­ en klinisk sygeplejespecialist og en afdelings- eller overlæge. Nøglepersonerne skal efterfølgende varetage uddannelsen af det øvrige personale og implementeringen i afsnittene med støtte fra Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse.

Foreløbig er der afholdt to kurser for nøglepersoner i efteråret. Indholdet på kurserne er danskernes rygevaner, helbredsrisici og helbredsfordele ved rygeophør, kost- og vægtændring, nikotin og abstinens, nikotinprodukter og tilbud om støtte til rygeophør. Der bliver også undervist i ændringsprocesser i personlig adfærd som grundlag for samtale med patienter om livsstilsændringer. Endelig omfatter undervisningen tilsvarende emner på alkoholområdet, da det er hospitalets hensigt at rådgive både på tobaks- og alkoholområdet. For at implementere opgaven er der udarbejdet et journalark med kliniske retningslinjer for det tværfaglige personales indsats over for patienten.

Nogle afdelinger valgte at introducere personalet til indsatsen over for patienter og pårørende på en halv temadag for at kunne vurdere og tilrettelægge efterfølgende uddannelsestiltag. Andre afdelinger mente, at et tredages kursus skød over målet i forhold til de øvrige opgaver, som afdelingen skal varetage. En kirurgisk afdeling startede op med fem timers undervisning og ønskede mere støtte i implementeringsfasen fx ved kvalitetsovervågning med feedback, der kan vise, i hvor høj grad de kliniske retningslinjer bliver fulgt.

Under Tobakspolitisk Udvalg er der nedsat to underudvalg. Et PR-udvalg samt et skilteudvalg. PR-udvalget har planlagt informationsindsatsen i prioriteret rækkefølge over for ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere, patienter, pårørende og borgere. Den består dels i at oplyse om regler for det røgfri miljø og om den hjælp, der tilbydes rygere, herunder dem, som ønsker at holde op. I forbindelse hermed er der udarbejdet en pjece, som henvender sig til personalet, og én til patienter og pårørende. Planen er desuden, at samarbejdspartnere i primær sektor skal informeres målrettet gennem fagtidsskrifter og borgere via lokalpressen. Endelig har PR-udvalget drøftet, hvordan overgangen til det røgfri miljø skal markeres ved årtusindeskiftet.

Skilteudvalget arbejdede med de skilte, som er blevet opsat på strategisk udvalgte steder den 1. januar. Der er ligeledes opsat askebægre ved hospitalets indgange, da det røgfri miljø også omfatter hospitalets udendørs arealer.

Udviklingen i personalets rygevaner

Tobakspolitisk Udvalg afholder fortsat månedlige møder. Medlemmerne i udvalget består af mange eksrygere og også af få rygere. Der er stort engagement i udvalget, hvilket har betydet meget for processen. Personalet er løbende blevet orienteret om initiativer i hospitalets personaleblad ''BBH-nyt,'' og der er sendt nyhedsbreve ud til alle afsnit.

Udvalget har desuden arbejdet med resultaterne fra en ny undersøgelse af personalets rygevaner gennemført i april 99. Formålet med undersøgelsen var at få belyst udviklingen i personalets rygevaner, omfanget af personalets gener ved passiv rygning, personalets ønsker om hjælp til rygeophør, samt rygeres behov for støtte i forbindelse med gennemførelse af den røgfri arbejdsplads. Undersøgelsen viste, at der er behov for at udvikle særlige tilbud, som målrettes specifikke faggrupper og områder i organisationen, eksempelvis støtte til rygeophør kombineret med kostvejledning eller motion og støtte til at være røgfri i arbejdstiden. Sidstnævnte kan dreje sig om samtaler i ambulatoriet med henblik på strategier for, hvordan den enkelte klarer det.

Tobakspolitikken var atter på samarbejdsudvalgets dagsorden den 6. oktober 1999, og der var enighed om følgende tobakspolitik:

''Samarbejdsudvalget fastholder den beslutning,

Side 43

der blev truffet i 1997, som definerer Bispebjerg Hospital som røgfrit område år 2000. I konsekvens heraf er rygning fra den 1. januar 2000 ikke længere tilladt for personalet, mens de opholder sig på Bispebjerg Hospital. Beslutningen om røgfriheden er truffet i enighed mellem personale og ledelse. Gennemførelsen og håndhævelsen af røgfriheden hviler således på dette samarbejde. Tobakspolitisk Udvalg vil definere de særlige situationer, hvor patienter og pårørende kan gives mulighed for at ryge.''

''De særlige situationer'' er endnu ikke defineret, da dette skal foregå i samarbejde med afdelingsledelserne. Tidligere har fx patienter på lukket psykiatrisk afdeling været nævnt samt patienter og pårørende, som befinder sig i en svær krisesituation i forbindelse med alvorlig somatisk eller psykiatrisk sygdom.

Lovforslag afblæst

Sundhedsminister Carsten Koch har for nylig meddelt, at det varslede lovforslag med henblik på røgfri sygehuse alligevel ikke bliver fremsat.

Bispebjerg Hospital vil på denne baggrund fortsat arbejde for så høj grad af røgfrihed for patienter som muligt ved hjælp af information, tilbud om hjælp til rygeafvænning, samt indskrænkning af rygerum. Beslutningen om, at pårørende i særlige situationer kan gives mulighed for at ryge, samt at personalet ikke ryger i arbejdstiden, fastholdes.

Endelig har Tobakspolitisk Udvalg bedt direktionen undersøge, om salg af tobaksvarer kan ophøre fra hospitalets kiosker.

Arbejdet for et røgfrit miljø har sat mange initiativer i gang, og flere trænger sig på efter år 2000. Vanskelige situationer og konsekvenser af det røgfri miljø skal følges.

Andre initiativer er løbende undervisning for personalet i eksempelvis brug af nikotinprodukter og i, hvordan de motiverer og støtter patienter til rygeophør. Indsatsen over for patienterne skal evalueres og kvalitetssikres, herunder skal det undersøges, hvordan opfølgning sikres gennem samarbejde med primær sektor.

Overgangen til røgfrit miljø markeres med et arrangement for personale og patienter den 10. januar 2000, hvor skuespilleren Peter Larsen optræder, og der vil være boder med information om rygeophør.

Annette Kann og Kirsten Mundt er sygeplejersker og ansat som forebyggelseskonsulenter i Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital. De kan kontaktes på følgende e-mailadresser:

Litteratur

1. Københavns Sundhedsvæsen, Direktoratet. Sund By-Plan Københavns Kommune 1994-1997. København; 1994.
2. Bispebjerg Hospital. På vej mod god klinisk praksis for forebyggelsessamtaler, alkohol, tobak, netværk. København; 1997.
3. Bispebjerg Hospital. Forebyggelse på hospitalet. Statusrapport 1994-1997. Bispebjerg Hospital som modelhospital for det forebyggende sundhedsarbejde. København; 1998; 52-6.