Gør som jeg siger, ikke som jeg gør

Det er veldokumenteret, at sundhedspersonalets systematiske og rutinemæssige rådgivning til patienter, der ryger, har en gavnlig effekt på forebyggelse af rygning (1). Imidlertid har individuelle faktorer hos sundhedspersonalet stor betydning for, om spørgsmålet tages op med patienterne. En af de væsentligste faktorer er, om sundhedspersonalet selv ryger (1).

Det giver anledning til at spørge, om sygeplejersker, der ryger, er dårligere til at rådgive patienter om rygning end sygeplejersker, der ikke ryger.

For at belyse problemstillingen har vi foretaget en litteratursøgning på Medline af danske og engelske artikler fra januar 1996 ­ marts 1999. Vi har desuden udført en specifik søgning på tidsskriftet Sygeplejersken fra januar 1976 til marts 1999. Søgningernes materiale er anvendt til kædesøgning, dvs. at vi også har søgt på referencerne til de artikler, vi har fundet. Der er anvendt følgende søgeord: nurse, nursebehavior, smoking, smoking cessation, smoking prevalense, smoking behavior, smoking habits og rolemodel.

De danske sygeplejerskers rygevaner

Danske sygeplejerskers rygevaner er første gang dokumenteret ved en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse fra 1989 (2). Undersøgelsen viste, at 37 pct. af sygeplejerskerne røg. Heraf røg 29 pct. dagligt mod 41 pct. i befolkningen som helhed (baggrundsbefolkningen). 9 pct. var storrygere (mere end 15 cigaretter om dagen) mod 20 pct. i baggrundsbefolkningen. Andelen af sygeplejersker, der var holdt op med at ryge, svarede til andelen i baggrundsbefolkningen (2).

En opfølgende landsdækkende dansk undersøgelse fra 1996 viste, at 30 pct. af sygeplejerskerne røg, heraf 24 pct. dagligt. Dette var lavere end den danske baggrundsbefolkning, hvor 35 pct. røg, og ca. 32 pct. var dagligrygere (3). Også her svarede andelen af sygeplejersker, der var holdt op med at ryge, til andelen i baggrundsbefolkningen (4).

Der er altså sket et mindre fald i rygeprocenten (rygeprævalensen) hos sygeplejersker fra 1989-1996, og der er lidt flere eks-rygere sidst i perioden. Der er således flere, der er holdt op med at ryge, hvilket forholdsmæssigt følger udviklingen i baggrundsbefolkningen.

Litteraturgennemgangen viser, at de danske sygeplejersker ikke ryger mere end baggrundsbefolkningen. Man skal her være opmærksom på, at danske kvinder har den højeste rygeprævalens på verdensplan (5).

I forhold til de udenlandske undersøgelser viser litteraturstudiet, at danske sygeplejersker

Side 55

Når patienterne skal rådgives om rygestop, må sygeplejerskerne sende et troværdigt signal. Der er sammenhæng mellem sygeplejerskernes egne rygevaner, og i hvor høj grad de påtager sig opgaven at rådgive patienter om rygestop.

Side 56 

har en højere rygeprævalens sammenlignet med de sygeplejersker, der er repræsenteret i de udenlandske undersøgelser. Både i Danmark og udlandet er andelen af rygende sygeplejersker faldet over tid (3,6,7,8). Rygeprævalensen blandt udenlandske sygeplejersker var allerede i begyndelsen af 1980'erne på niveau med rygeprævalensen hos danske sygeplejersker i 1990'erne. Det ser altså ud til, at udviklingen i den faldende rygeprævalens er forskudt i Danmark i forhold til udlandet.

Sygeplejersken som rollemodel

Det er bemærkelsesværdigt og bekymrende, at der stadig er en tredjedel af de danske sygeplejersker, der ryger. Sygeplejerskernes rygevaner har betydning for rygevanerne i befolkningen, idet sundhedspersonale skal fungere som ambassadører for sundheden og bør foregå befolkningen med et godt eksempel (2,9).

Der er på nuværende tidspunkt ikke publiceret undersøgelser af danske sygeplejerskers generelle holdning til forebyggelse af rygning og til, at sygeplejerskerne skal foregå med et godt eksempel i relation til rygning. Det er imidlertid belyst i flere udenlandske undersøgelser.

De viser, at sygeplejersker generelt er positivt indstillet over for forebyggelse. Men en stor del mener ikke, at det er deres opgave at rådgive patienterne om rygning og helbred (10,11). De sygeplejersker, der ryger, har en mere negativ indstilling til deres funktion som rådgivere om rygestop til deres patienter (10). Der er vist sammenhæng mellem sygeplejerskernes egne rygevaner, og i hvor høj grad de påtager sig opgaven (6). De rygende sygeplejersker er mindre motiveret for forebyggelse i relation til rygning blandt patienterne (6,10).

Den enkelte rygende sygeplejerske sætter sit eget behov for rygning højere end sin viden om rygning og helbred. Færre rygere end ikkerygere ønsker røgfri miljøer, hvilket medfører, at sundhedsfremmende opgaver undermineres i forhold til personlig adfærd (6,10,12).

En engelsk undersøgelse fra 1998 viste, at kun en mindre del af de rygende sygeplejersker opfattede, at de havde en funktion som sundhedsrollemodel, men de så i øvrigt sig selv som dårlige eksempler. Desuden mente de adspurgte, at det ikke gjorde en forskel for patientens indstilling til rygning, om sygeplejersken var ryger (12).

En amerikansk undersøgelse fra 1996 viste, at 50 pct. af de rygende sygeplejersker var uenige i udsagnet om, at sygeplejersken skulle være rollemodel ved ikke at ryge, medens 5 pct. af ikkerygerne var uenige i udsagnet (10).

Litteraturstudiet viser endvidere, at sygeplejerskerne ryger på arbejdet. Der bliver røget i afdelingens fælleslokaler og på sygeplejekontorerne, hvor sygeplejerskerne er synlige for patienter såvel som for pårørende (6,12,13).

Rygere mindre motiveret

På baggrund af litteraturstudiet kan det konkluderes, at sygeplejersker generelt er positivt indstillet for forebyggelse, og at de ser forebyggelse som en del af deres arbejdsfunktion. Men når det drejer sig om forebyggelse af rygning og rygerelaterede sygdomme, mener en stor del af sygeplejerskerne, at det ikke er deres opgave at rådgive patienterne om rygeophør og helbredsricisi. Der er sammenhæng mellem sygeplejerskernes egne rygevaner, og i hvor høj grad de påtager sig opgaven at rådgive patienter om rygestop. Litteraturstudiet antyder samme tendens: Rygende sygeplejersker er i mindre grad motiverede for aktivt at indgå i forebyggelse af rygning, og de vægter i mindre grad forebyggelse af rygning, og de rådgiver i mindre grad patienterne om rygning sammenlignet med sygeplejersker, der ikke ryger.

De refererede undersøgelser angående rygende sygeplejerskers adfærd og holdning

Side 57

til forebyggelse i relation til rygning er overvejende udenlandske undersøgelser. Der savnes lignende undersøgelser rettet mod danske sygeplejersker. Ud fra et forebyggelsesperspektiv må der imidlertid handles på de sammenhænge, som litteraturstudiet har vist.

Troværdige signaler

Sygeplejerskerne er den faggruppe inden for sundhedssektoren, som har den hyppigste og ofte den tætteste kontakt med patienterne. Så med henblik på sygeplejerskens rådgivning til patienterne i relation til rygning bør sygeplejersken være bevidst om, hvilken betydning hendes egen rygestatus har for hendes rådgivning af patienterne.

Vi mener, det vigtigste er, at sygeplejersken overhovedet prioriterer opgaven at vejlede og rådgive patienterne om rygning og helbredsskader samt hjælp til rygeafvænning, så patienterne får den vejledning og rådgivning, de har krav på. Derudover skal budskabet være troværdigt. Det kræver bl.a., at sygeplejerskens faglige viden er i orden og at hun er positivt indstillet over for at medvirke til forebyggelse af rygerelaterede sygdomme, samt at hun vedkender og påtager sig dette ansvar.

Man kan selvfølgelig hævde, at det er den enkelte sygeplejerskes valg, om hun vil ryge, men når patienterne skal rådgives om rygestop, må sygeplejersken sende et troværdigt signal til patienterne. Den rygende sygeplejerske sender et utroværdigt og dobbelt signal til patienterne, når hun rådgiver om rygning. Det kan bevirke, at patienterne ikke oplever budskabet som væsentligt.

At sygeplejersker, der ryger, er dårligere til at rådgive patienter om rygning end sygeplejersker, der ikke ryger, kan vi ikke sidde overhørig. Vi mener, at der kræves en særlig indsats for at nedsætte antallet af rygere både blandt patienter og blandt sygeplejersker.

Side 58

Udenlandske undersøgelser har vist, at intervention i form af rygeforbud på hospitaler og rygeafvænningstilbud til personalet kan være medvirkende til at ændre sygeplejerskers rygevaner og (14) hermed styrke deres funktion som rådgivere og rollemodeller. En del rygende sygeplejersker vil gerne holde op med at ryge og ønsker hjælp til det (10,13). En nyere dansk undersøgelse har også vist, at systematisk rygestopintervention på et større københavnsk hospital har effekt på rygeophør (15).

Der er derfor behov for en særlig indsats, hvilket regeringen fremlagde forslag til i maj 1999. I forslaget lægges der bl.a. op til røgfrie sygehuse og tilbud om rygeafvænning til alle rygere (16).

Dette vil betyde, at sundhedsfremme og forebyggelse skal planlægges og implementeres som en integreret del i sundhedsvæsenets tilbud på linje med pleje og behandling.

Helle Secher Sejr og Kirsten Holten Lobbato er begge MPH-studerende, uddannet som rygestop-instruktører og arbejder som sygeplejelærere på H:S Sygeplejerske Uddannelsen, Bispebjerg afdeling.

Betina Kjær Hansen er farmaceut, MPH-studerende og arbejder på Sygehusapoteket, Centralsygehuset i Næstved. 

Litteratur

1. Statens beredning för utvärdering av medicinsk metodik. Metode för rökavvänjning. Stockholm: SBU-rapport nr. 138; 1998.
2. Madsen M, Pedersen JT, Nielsen PE. Rygevaner blandt danske læger, sygeplejersker og jordemødre 1989. Ugeskr for Laeger 1990; 152: 3336-40.
3. Nielsen PE. Ændringer blandt sundhedspersonalet. In: Kvinder og rygning. København: Tobaksskaderådet; 1999. p. 33-5.
4. Tobaksskaderådet. Årsberetning Tobaksskaderådet 1996. Tobaksskaderådet 1997.
5. Osler M. Udviklingen i rygevaner blandt danske kvinder. In: Kvinder og rygning. København: Tobaksskaderådet; 1999. p. 22-32.
6. Becker DM, Myers AH, Sacci M, Weida S, Swank MR, Levine DM et al. Smoking Behavior and Attitudes toward Smoking among Hospital Nurses. Am J Public Health 1986;12:1449-51.
7. Nelson DE, Giovino GA, Emont SL, Brackbill R, Cameron LL, Peddicord J et al. Trends in Cigarette Smoking Among US Physicians and Nurses. JAMA 1994; 16: 1273-5.
8. Hay DR. Cigarette smoking by New Zealand doctors and nurses: results from the 1996 population census. N Z Med J 1998; 111: 102-5.
9. Koch C. Røgfri rollemodeller: 9 april 1999, Koch C. Røgfri sygehuse er ikke utopi ­ men sundere fornuft: 16 april 1999.
10. Reeve K, Adams J, Kauzekanani K. The Nurse as Exemplar. Cancer Pract 1996; 4: 31-3.
11. McBride A. Health promotion in hospitals: the attitudes, beliefs and practicis of hospital nurses. J Adv Nurs 1994; 20: 92-100.
12. Strobl J, Latter S. Qualified nurse smokers` attitudes towards a hospital smoking ban and its influence on their smoking behaviour. J Adv Nurs 1998; 27: 179-88.
13. Olsen A, Døssing M, Danielsen US, Viskum K. Rygevaner blandt hospitalsansatte 1992. Ugeskr for Laeger 1995; 157: 1328-32.
14. Baile WF, Gibertine M, Ulsschak F, Snow-Antle S, Hann D. Impact of a hospitals smoking ban: Changes in tobacco use and employee attitudes. Addict Beh 1991; 16: 419-26.
15. Backer V, Olsen AD, Enevoldsen HK, Munk P, Schiønning H, Kann A, Mundt K, Agner T, Tønnesen H. Rygeintervention blandt hospitalspersonale på H:S Bispebjerg Hospital. Ugeskr for Laeger 1999; 161: 3663-65.
16. Sundhedsministeriet. Regeringens Folkesundhedsprogram 1999-2008. Sundhedsministeriet 1999 (maj).