Højesteretsdom ændrer ikke praksis

En politiassistent fik i februar i år Højesterets dom for, at hans rygskade skulle anerkendes som en arbejdsulykke. Dommen får imidlertid ingen betydning for andre, der står med en lignende sag.

Den Sociale Ankestyrelse udsendte allerede samme dag en pressemeddelelse, der sagde, at Højesteret ikke havde ændret ved den gældende fortolkning af, hvad et ulykkestilfælde er. Det er uretfærdigt, mener en sygeplejerske, der har fået afvist sin egen løfteskade som en arbejdsulykke.

Afvist

Lis Jakobsen bor med sin mand på en gård tre km uden for Skjern. Lige uden for huset løber Skjern Å gennem det naturskønne landskab, og det har hjulpet hende gennem de nedture, hun har haft, før hun blev helt klar over, at hun aldrig vil komme tilbage som sygeplejerske til arbejde eller kolleger på plejehjemmet igen.

Hun fik et knæk i ryggen, da hun den 9. maj 1999 var ved at hjælpe en 90 kg tung mand op af en stol på plejehjemmet for at gangtræne med ham.

Manden, der led af Parkinsons syge, låste pga. sin sygdom i knæene halvvejs oppe, og væltede derefter over mod Lis Jakobsen, der greb ham.

Lis Jakobsen fik smerter i ryggen, som hun anmeldte som en arbejdsulykke. Sagen blev imidlertid afvist af både Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse.

Anerkendt

Politiassistent Niels Dinesen var tjenestehundefører i Kolding Politi. Han fik i 1995 et knæk i ryggen, da han var ved at løfte sin politihund, Basko, ind i sin tjenestebil. Han anmeldte det som en arbejdsulykke, men de første par år gik med, at sagen blev afvist af både Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse.

Niels Dinesen havde ellers løftet Basko ind i sin tjenestebil ved hjælp af den korrekte hunde-løfte-teknik, som han havde lært. Han stod med Basko i strakte arme i halvanden meters højde og gav kommandoen: ''Fremad, spring.'' I stedet for at springe ind i buret i tjenestebilen, som Basko altid havde gjort, sprang den veltrænede og 40 kg tunge politihund i stedet pludselig ned på jorden. Herved fik Niels Dinesen en alvorlig forstrækning af nogle ledbånd i den nederste del af rygsøjlen.

''Jeg talte med Dansk Politiforbund om sagen, og vi besluttede at gå til domstolene med den, fordi vi mente, at det ikke er

Side 9

rimeligt, at man ikke kan få erstatning, når man kommer til skade på sit arbejde i en situation, hvor man ikke har mulighed for at vælge fra,'' fortæller Niels Dinesen.

Sagen endte i retten med, at Højesteret den 22. februar i år gav ham medhold i, at Den Sociale Ankestyrelse skal anerkende hans rygskade som en arbejdsulykke. På trods af forløbet er Niels Dinesen ikke mistroisk over for Den Sociale Ankestyrelse, men han er blevet kritisk over for spørgsmålet, om han er ordentligt forsikret på jobbet og over for de regler, der afgør, hvornår man kan få erstatning for en arbejdsulykke.

''Jeg fik at vide for 23 år siden, da jeg blev ansat i politiet, at jeg var forsikret gennem loven, men det føler jeg mig ikke mere sikker på,'' siger Niels Dinesen, der både har sympati og forståelse for sygeplejersker, der står i en lignende situation.

Omvendt logik

Lis Jakobsen kender godt til sagen med politiassistenten, og hun er glad på hans vegne for, at han fik anerkendt sin arbejdsskade. Men hun havde også håbet på, at dommen ville få indflydelse på hendes egen sag og på kolleger i samme situation.

''Man kan nemmere dressere raske hunde til at gøre det rigtige hver gang, end man kan i arbejdet med syge mennesker,'' siger Lis Jakobsen. Med det mener hun, at et arbejde med en stor risiko for at komme til skade efter hendes opfattelse burde gøre det lettere at få anerkendt en arbejdsulykke.

Skal regne med at de spræller

Politiassistent Niels Dinesens advokat, Mogens Klausen, mener, at sagen i Højesteret blev afgjort til politiassistentens fordel, fordi han aldrig før havde oplevet, at hans politihund havde sprællet. Hændelsen var i det ene konkrete tilfælde upåregnelig og derfor ikke umiddelbart sammenlignelig med andre lignende situationer.

''I modsætning til politiassistentens ene hund har plejepersonale at gøre med mange forskellige mennesker. Én hund kan politiassistenten i højere grad regne med opfører sig ens hver gang, end når der er flere. Mange forskellige patienter opfører sig mere uforudsigeligt end én, og derfor stiller loven krav om, at det professionelle plejepersonale på en institution tager sig så meget desto mere i agt,'' forklarer advokat Mogens Klausen.

Uretfærdigt krav

Afgørelser om arbejdsulykker kan være fuldt lovlige, selvom de for den skadelidte ikke virker retfærdige.

Problemet kan lidt forenklet beskrives med, at det for den skadelidte virker logisk, at når hun er kommet til skade på jobbet, så har hun krav på erstatning. Domstolenes praksis tror bare på noget andet, nemlig at hændelsen skal være uventet.

Hvis hændelsen efter domstolenes opfattelse ikke er uventet for det professionelle personale, så er der nul forsikring og dermed nul erstatning. Det er dette krav, der kan virke så uretfærdigt for den skadelidte.

Troede på forsikring

Lis Jakobsen troede, at hun, der i dag er 57 år og hele sit liv har arbejdet som sygeplejerske, vidste, hvordan man undgår arbejdsulykker, når man skal løfte. For to år siden blev der dog holdt et personalemøde mellem alle faggrupper og ledelsen, hvor der blev talt om spørgsmålet om forsikring.

''Der blev fra personalets side spurgt kritisk til, om vi overhovedet var forsikret, og ledelsen sagde, at det var vi,'' fortæller Lis Jakobsen. Hun troede, at hvis hun blev syg på sit arbejde, så havde hun også krav på erstatning, medmindre det modsatte blev bevist.

''Det burde være resultatet af skaden, der burde udløse erstatningen, i stedet for om man har løftet på den ene eller den anden måde,'' mener Lis Jakobsen.

Altid konkret vurdering

Ankechef i Den sociale Ankestyrelse, Karen de Brass, hæfter sig ved, at Højesterets flertal har udtalt sig konkret i sagen om Niels Dinesen, og at dommen blev afgjort af et flertal på kun tre mod to af Højesterets dommere.

''Dommen er ikke formuleret generelt. Dommen kan derfor ikke anses for at ændre ved den gældende tolkning af ulykkesbegrebet, som Ankestyrelsen administrerer efter,'' siger hun og tilføjer, at både Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse administrerer lovgivningen på arbejdsskadeområdet i overensstemmelse med domstolsopfattelsen.

''Det er væsentligt for borgernes retssikkerhed, at der er mulighed for at få prøvet de administrative afgørelser ved domstolene, og Højesteret har med en dom tilbage fra 1993, og igen med en dom fra 1998, fastlagt den administrative praksis på området,'' siger Karen de Brass.

Intet uventet

Lis Jakobsen træner både med sin ryg og med at finde en ny rytme i dagligdagen. Skaden er jo sket, og hun kan ikke se, at hun kunne have gjort noget anderledes.

I afgørelsen begrunder Den Sociale Ankestyrelse afslaget med: ''Fordi der ikke skete noget uventet i forhold til Deres arbejde, da De som sygeplejerske må have en berettiget forventning om, at en gangbesværet, som De hjælper under gangtræning, kan falde eller knække sammen i knæene under gangtræningen.''

Lis Jakobsen kunne ikke bevise, at der skete noget uventet, den dag hun fik et knæk i ryggen.* Den officielle definition på en arbejdsulykke er: En tilfældig, af den sikredes vilje uafhængig, pludselig udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af dette til følge.

* I Arbejdsskadestyrelsens og i Højesterets praksis ligger der i denne definition, at hændelsen skal være uventet.